Udbrud af ebola i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda

Den 16. maj 2026 blev der rapporteret et udbrud af ebolasygdom forårsaget af Bundibugyo-varianten i Ituri-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Der blev også rapporteret om laboratoriebekræftede tilfælde i Kampala, Uganda blandt personer, der var rejst fra Den Demokratiske Republik Congo. Udbruddet i DRC har formentlig været til stede i nogen tid, hvorfor det allerede havde nået en anseelig størrelse, da det blev erkendt.

I slutningen af august 2026 er udbruddet fortsat i vækst og har spredt sig til seks provinser (Ituri, Nord-Kivu, Sud-Kivu, Haut-Uélé, Bas-Uélé og Tshopo) og 57 sundhedsdistriktzoner. Det er det hidtil hurtigst voksende registrerede ebolaudbrud og det største ebolaudbrud i DRC.

Den 24. august opdaterede WHO sine midlertidige anbefalinger, som er udstedt i relation til den PHEIC, der blev erklæret den 17. maj. Den væsentligste ændring er en intensivering og operationalisering af de smittebekæmpende tiltag i DRC samt et øget fokus på beredskabet i nabolandene. De nye sundhedskontrolposter på vejene, overvågningen af transport på de indre vandveje samt restriktioner på større forsamlinger og andre tiltag til at begrænse trængsel afspejler et øget fokus på at begrænse den fortsatte smittespredning. Der er registreret importerede tilfælde i Uganda, men ingen nye tilfælde er rapporteret siden den 18. juni 2026. Både Frankrig og Tyskland har ligeledes rapporteret importerede tilfælde. Disse er blevet håndteret i overensstemmelse med gældende anbefalinger og har ikke givet anledning til yderligere smittespredning.

For opdaterede tal om udbruddet, se WHO's hjemmeside.

Rejsende danskere bør overholde forholdsregler for at undgå smitte.

WHO og ECDC anbefaler ikke at indføre rejserestriktioner til og fra de to berørte lande, og Italien har som det eneste EU-land indført visse foranstaltninger ved indrejse til Italien.

ECDC vurderer at risikoen for smitte ved rejse til området er lav, og meget lav risiko for spredning til EU. Der er ikke direkte fly fra hverken DRC eller Uganda til Danmark.

Risikoen for smitte hos danske rejsende vurderes altså generelt som lav, hvis man ikke har direkte kontakt med syge personer, døde personer, kropsvæsker, sundhedsfaciliteter med ebolapatienter eller begravelsesritualer i berørte områder.

Rejsende til berørte områder bør:

• undgå kontakt med syge personer og afdøde
• undgå kontakt med blod og andre kropsvæsker fra andre personer
• undgå kontakt med vilde dyr/håndtering af bushmeat
• følge lokale myndigheders og WHO’s anbefalinger
• søge lægehjælp telefonisk ved feber eller andre symptomer inden for 21 dage efter ophold i berørte områder og oplyse om rejsehistorik.

Information til sundhedsvæsenet i Danmark

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af ebolavirus-sygdom ved mistanke om dette hos personer i Danmark.

Sundhedspersonale bør være opmærksomme på ebola hos personer med relevante symptomer og ophold i berørte områder i Den Demokratiske Republik Congo eller Uganda inden for 21 dage før symptomdebut. Ved mistanke skal patienten indlægges, og infektionshygiejniske forholdsregler iværksættes som beskrevet i retningslinjerne.

Der findes seks arter ebolavirus, heraf fire kendt humanpatogene, og Statens Serum Institut har analyser til at påvise dem alle. Læs mere om diagnostik af ebolavirus her.

Der findes aktuelt ikke en vaccine eller godkendt medicin til forebyggelse og behandling af Bundibugyo-ebolavirusinfektion. Behandlingen vil være understøttende med fx væskebehandling, dialyse og respirator. En af de mulige behandlingsmuligheder er det antivirale middel Remdesivir som forventes at have en vis effekt også mod Bundibugyo-varianten. Dette lægemiddel er tilgængeligt i Danmark og vil eventuelt kunne anvendes off-label til enten behandling eller forebyggende behandling efter udsættelse for smitte. Til post-ekspositionsprofylakse (PEP) er desuden det orale antivirale middel Obeldesivir prioriteret til klinisk evaluering. Et oralt lægemiddel kan potentielt gives hurtigt til højrisikokontakter efter eksponering, men der foreligger endnu ikke dokumentation for klinisk effekt mod Bundibugyo-ebolavirusinfektion.

Flere vaccinekandidater er under udvikling og WHO og Africa CDC har desuden støttet, at DRC får adgang til ebolavaccinen Ervebo, som er godkendt mod en anden type ebolavirus. Det er endnu uvist, hvor godt vaccinen beskytter mod Bundibugyo-virus, men laboratorie- og dyreforsøg tyder på, at den muligvis kan give en vis beskyttelse. Vaccinen skal derfor blandt andet undersøges i et klinisk forsøg under det aktuelle udbrud.

Læs mere her om vaccineudvikling.

Baggrund om ebolavirus-sygdom

Ebolavirus har en inkubationstid på sædvanligvis 4-10 dage men op til 21 dage og smitter ikke før symptomdebut. De første symptomer er ofte feber, træthed, muskelsmerter, hovedpine og/eller ondt i halsen. Senere kan der komme opkast, diarré, udslæt, symptomer på nyre- eller leversvigt samt blødning, som dog ses mindre hyppigt end ved de andre ebolavirus-varianter. I tidligere Bundibugyo-ebolavirus-udbrud i Afrika har dødeligheden været imellem 30-50 %. Smitte sker ved kontakt med kropsvæsker fra en smittet og syg person, herunder fra afdøde smittede. Derfor ses tilfælde typisk blandt nære husstandskontakter, sundhedspersonale der ikke har anvendt værnemidler, og personer der har haft direkte kontakt til afdøde. Læs mere om ebola her.

Tidligere udbrud

Ebolaudbrud forekommer primært i Afrika. Det aktuelle udbrud skyldes Bundibugyo-ebolavirus, som er en af de ebolavirus-arter, der kan give alvorlig sygdom hos mennesker. Tidligere større ebolaudbrud i regionen har især været forårsaget af Zaire-ebolavirus.

Læs mere hos WHO om det aktuelle udbrud og om ebolasygdom generelt.