Udbrud af ebola i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda

Den 16. maj 2026 blev der rapporteret otte laboratoriebekræftede tilfælde, 246 mistænkte tilfælde og 80 mistænkte dødsfald i Ituri-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo, blandt andet i sundhedszonerne Bunia, Rwampara og Mongbwalu. Derudover er der rapporteret to laboratoriebekræftede tilfælde i Kampala, Uganda, heraf ét dødsfald, blandt personer der var rejst fra Den Demokratiske Republik Congo. 

WHO vurderer, at der er betydelig usikkerhed om udbruddets reelle omfang og geografiske udbredelse, hvilket er medvirkende til, hvorfor en PHEIC er erklæret. Udbruddet er koncentreret i områder der ligger på grænsen mellem DRC og Uganda, og der er risiko for udbredelse mellem landene. Selve byen Bundibugyo, hvor den aktuelle ebolastamme første gang blev opdaget, ligger netop på grænsen mellem de to lande. Der er rapporteret ophobninger af dødsfald i lokalsamfund med symptomer forenelige med ebola, og dødsfald blandt sundhedspersonale giver bekymring for smitte i sundhedsvæsenet.

Rejsende danskere bør overholde forholdsregler for at undgå smitte

Risikoen for smitte hos danske rejsende vurderes generelt som meget lav, hvis man ikke har direkte kontakt med syge personer, døde personer, kropsvæsker, sundhedsfaciliteter med ebolapatienter eller begravelsesritualer i berørte områder.

Rejsende til berørte områder bør:

• Undgå kontakt med syge personer og afdøde
• Undgå kontakt med blod og andre kropsvæsker fra andre personer
• Undgå kontakt med vilde dyr/håndtering af bushmeat
• Følge lokale myndigheders og WHO’s anbefalinger
• Søge lægehjælp telefonisk ved feber eller andre symptomer inden for 21 dage efter ophold i berørte områder og oplyse om rejsehistorik

Information til sundhedsvæsenet i Danmark

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom ved mistanke om dette hos personer i Danmark.

Sundhedspersonale bør være opmærksomme på ebola hos personer med relevante symptomer og ophold i berørte områder i Den Demokratiske Republik Congo eller Uganda inden for 21 dage før symptomdebut. Ved mistanke skal patienten indlægges, og infektionshygiejniske forholdsregler iværksættes som beskrevet i retningslinjerne.

Der findes seks arter ebolavirus, heraf fire kendt humanpatogene, og Statens Serum Institut har analyser til at påvise dem alle. Læs mere om diagnostik af ebolavirus her.

Der findes aktuelt ikke en vaccine eller godkendt medicin til forebyggelse og behandling af Bundibugyo-ebolavirus infektion. Behandlingen vil være understøttende med fx væskebehandling, dialyse og respirator.

Baggrund om ebolavirus sygdom

Ebolavirus har en inkubationstid på op til 21 dage og smitter ikke før symptomdebut. De første symptomer er ofte feber, træthed, muskelsmerter, hovedpine og/eller ondt i halsen. Senere kan der komme opkast, diarré, udslæt, symptomer på nyre- eller leversvigt samt blødning. I tidligere Bundibugyo-ebolavirus udbrud i Afrika har dødeligheden været imellem 30-50%. Smitte sker ved kontakt med kropsvæsker fra en smittet og syg person, herunder fra afdøde smittede. Derfor ses tilfælde typisk blandt nære husstandskontakter, sundhedspersonale der ikke har anvendt værnemidler, og personer der har haft direkte kontakt til afdøde. Læs mere om ebola her.

Tidligere udbrud

Ebolaudbrud forekommer primært i Afrika. Det aktuelle udbrud skyldes Bundibugyo-ebolavirus, som er en af de ebolavirus-arter, der kan give alvorlig sygdom hos mennesker. Tidligere større ebolaudbrud i regionen har især været forårsaget af Zaire-ebolavirus.

Læs mere hos WHO om det aktuelle udbrud og om ebolasygdom generelt.