Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2025
Rabies hos mennesker
Rabies-postekspositionsprofylakse 2025
I 2025 blev i alt 529 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabiesbehandling med postekspositionsprofylakse (PEP). Af disse tilfælde havde 26 personer tidligere fået præekspositionsprofylakse (PrEP).
Postekspositionsprofylakse givet efter eksponering i Danmark
I 2025 blev 46 personer sat i behandling mod rabies efter mulig eksponering i Danmark (PEP). Tre af disse havde fået PrEP. Blandt de 46 muligt eksponerede fik 34 personer humant rabies-immunglobulin (HRIG).
Den hyppigste eksponering i Danmark var bid eller krads af flagermus, som var årsag til, at 38 personer blev sat i profylaktisk behandling. Herudover blev otte personer eksponeret ved bid eller krads af ulovligt importerede hunde. Danmark er frit for rabies, foruden hos flagermus, som er eneste dyr, der giver anledning til rabiesprofylakse i Danmark.
Postekspositionsprofylakse givet efter eksponering i udlandet
I 2025 blev 483 personer sat i PEP efter mulig eksponering for rabies udenfor Danmark. Der var oplysninger om, i hvilket land ekspositionen var foregået for 465 af personerne, mens landet var uregistreret for de resterende 18, som dog var eksponeret i rabiesendemiske lande.
Figur 1 viser, at den stigning i eksponering for rabies i udlandet, der begyndte i 2022, efter en periode med meget få eksponeringer som følge af nedsat rejseaktivitet under covid-19-pandemien, er fortsat i 2023, 2024 og 2025.
Blandt de 483 personer, som blev eksponeret for mulig rabies i udlandet, fik 295 HRIG (61 %), heraf fik 145 af dem først behandling, da de kom til Danmark.
En stor andel af dem, der blev sat i PEP efter bid i udlandet i 2025, var ligesom i de foregående år eksponeret i Tyrkiet (145) eller Thailand (69), men i 2025 var der også mange eksponeret i Indonesien inkl. Bali (40), Marokko (24) og Sri Lanka (22).
I 2025 var katte (n=219, 45 %) og hunde (n=166, 34 %) hyppigste årsager til mulig rabieseksponering i udlandet. Figur 2 viser en stigning i antallet af udleveringer efter eksponering for kattebid og -krads og, i mindre grad, hundebid og -krads i perioden 2022–2025. De resterende 69 personer (14 %) var udsat for mulig rabieseksponering af andre pattedyr.
For 30 personer var oplysninger om eksponeringen ikke tilgængelig.
Tabel 1 viser fordeling af aldersgrupper for de personer, som samlet er sat i profylaktisk behandling efter mulig eksponering for rabies, 2025 (alder ikke tilgængelig for 45 personer). Som det fremgår, blev rabies-PEP i langt de fleste tilfælde givet til unge mennesker.
Rabies hos dyr
Rabies forårsages oftest af klassisk rabiesvirus, men kan også skyldes andre lyssavirus, herunder European Bat Lyssavirus (EBLV-type 1 og 2), også kaldet europæisk flagermuserabies. EBLV forekommer primært hos flagermus, men kan i sjældne tilfælde overføres til andre pattedyr.
Klassisk rabies er fortsat endemisk i store dele af verden, herunder dele af Østeuropa, mens sygdommen er udryddet i størstedelen af Vesteuropa. I de senere år er der set en stigning i antallet af rabiestilfælde i EU, særligt i områder, der grænser op til Ukraine. I 2025 blev der registreret 136 tilfælde i EU mod 71 i 2022 og kun 12 i 2020.
Import af smittede kæledyr fra rabiesendemiske områder udgør dog fortsat en risiko, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies hos hunde eller katte, der er indført illegalt til EU fra Østeuropa og Nordafrika. Klassisk rabies forekommer desuden endemisk i Grønland, hvor virus cirkulerer blandt polarræve og kan overføres til andre pattedyr.
Dyr undersøgt for rabies i Danmark
Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982. Flagermuserabies forekommer derimod sporadisk og blev første gang påvist i Danmark i 1985, EPI-NYT 40/2025. Senest blev EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV-type 2 blev påvist i en spytprøve fra en vandflagermus i 2015.
I 2025 blev 34 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermuserabies som led i den passive overvågning. De undersøgte dyr omfattede tre katte, én hund, to ræve og 28 flagermus. Af flagermusene blev syv indsendt på mistanke om rabies og 21 som faldvildt. Alle undersøgte dyr var negative for rabies ved PCR, tabel 2.
Grønland
I 2025 blev seks polarræve fra Grønland indsendt til rabiesundersøgelse på baggrund af klinisk mistanke. Klassisk rabiesvirus blev påvist i alle seks dyr, tabel 3. Undersøgelserne blev efter aftale med Statens Serum Institut foretaget ved Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) i Tyskland.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 40/2026.