Ornitose - opgørelse over sygdomsforekomst 2017-2019

Ornitose 2017-2019

I alt blev der fra 2017-2019 registreret 62 tilfælde af human ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydia psittaci. Human ornitose er anmeldepligtig til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut, på blanket 1515.

C. psittaci findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle, tåler udtørring, og kan holde sig smitsom i miljøet i lang tid. Bakterien kan overføres til mennesker ved direkte kontakt med fugle eller ved indånding af forstøvet materiale fra fjer, afføring eller sekreter.

I perioden 2017-2019 blev 54 personer anmeldt som smittet i Danmark og tre personer som smittet i udlandet. For i alt fem patienter var smittelandet ukendt, tabel 1. Blandt de anmeldte var 45 mænd og 17 kvinder, tabel 2. Medianalderen var 60 år (spændvidde 31-87 år). Ingen patienter døde indenfor 30 dage fra diagnosticeret ornitose-sygdom i perioden.

Flere data kan ses på ssi.dk/data, vælg ”Ornitose” under ’Individuelle anmeldelser”.

Human diagnostik og klinik

Af de 62 personer havde 57 været indlagt, de fleste dog i kort tid, evt. kun set i et ambulatorium eller på en akut klinik. Diagnosen blev for 51 af de indlagte patienter bekræftet ved PCR på nedre luftvejssekret og for seks på podning fra øvre luftveje. I alt fem patienter havde alene besøgt lægepraksis, for fire af disse blev diagnosen stillet ved PCR på podning fra øvre luftveje og for én ved positiv IgM-titer på blodprøve.

Analyserne for de 62 patienter blev udført på klinisk mikrobiologiske afdelinger: Herlev (n=8), Hvidovre (n=8), Odense (n=11), Vejle (n=12), Slagelse (n=11), Aalborg (n=8), Skejby (n=1) og SSI (n=3).

Antal af registrerede humane tilfælde per 100.000 indbyggere fordelt på danske landsdele kan ses i figur 1.

For 10 af tilfældene var det oplyst, at de i forbindelse med ornitose-sygdom havde haft pneumoni, og én af disse havde også sepsis. For andre 12 var der angivet feber (heraf var fire højfebrile), hoste, og/eller influenzalignede symptomer. For de resterende 40 forelå ikke oplysninger om symptomer, men fra 39 var der taget luftvejsprøver til PCR, og de må således formodes at have haft øvre eller nedre luftvejsinfektion. For den sidste patient med ukendt symptombillede forelå positiv serologi.

Smittekilder for humane tilfælde 2017-2018

Fra 2017 til 2018 blev i alt 11 klinisk anmeldte personer registreret som smittet i forbindelse med private fuglehold, såsom duer, høns, gæs eller tam-småfugle. Andre 11 var anmeldt som muligt smittet via anden fuglekontakt, såsom vilde fugle. For de resterende (n=8) var smittemåden ukendt eller uoplyst, dog var to personer muligvis smittet i forbindelse med deres arbejde.

Smitteudredninger for humane og veterinære tilfælde i 2019

Ornitose er veterinært anmeldepligtig allerede ved mistanke om C. psittaci i et fuglehold.

I marts måned 2019 overtog SSI sammen med Københavns Universitet det danske veterinære beredskab (Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET)) og prøver fra fugle, der mistænkes for at være smittebærere, er siden da indsendt til analyse på SSI.

Indtil marts måned 2019 varetog FVST og DTU i fællesskab det veterinære beredskab. I den periode blev der rejst mistanke om ornitose i syv fuglehold og påvist smitte i tre af disse. Tre af de syv mistanker var baseret på udredning af humane tilfælde hos personer med parakitter og duer.

Fra marts måned 2019 foretog DK-VET syv veterinære smittekildeudredninger i forbindelse med anmeldte humane tilfælde. I fire af udbrudsudredningerne blev der påvist C. psittaci i prøver fra mistænkte duebesætninger og i ét tilfælde fra en papegøje. For de resterende to tilfælde blev prøver fra en mistænkt hønsebesætning og prøver fra mistænkte stuefugle på en arbejdsplads (undulater og én papegøje) alle fundet negative.

Herudover blev der registreret i alt 25 klinisk anmeldt humane sporadiske tilfælde, hvor der ikke var tegn på udbrud og ikke blev foretaget veterinær smitteudredning. Tre af disse var anmeldt med mistanke om smitte fra private stuefugle, herunder papegøjer (2), og syv med mistanke efter kontakt med vilde fugle herunder én via arbejde. For den resterende del af tilfældene (15) var der ikke oplysninger om mulige/mistænkte smittekilder.

I august 2019 gennemførte DK-VET og FVST en undersøgelse af prøver fra 32 kontaktbesætninger med brevduer på Sjælland. Der blev påvist C. psittaci-positive brevduer i 11 af besætningerne.

Der blev kun dokumenteret og anmeldt ét humant tilfælde i denne forbindelse. Direkte eller indirekte kontakt til de positive brevduehold bidrog således tilsyneladende ikke til det forøgede registrerede antal humane ornitosetilfælde i 2019, og der er ingen anden umiddelbar forklaring på stigningen set i 2019. Undersøgelsens resultater tyder dog på en forøget risiko for smittespredning blandt duer og potentiel smitterisiko for mennesker, herunder eventuelt via smitte fra ikke-diagnosticerede humane tilfælde med mild sygdom. Undersøgelsen er omtalt i artiklen Chlamydia psittaci i brevduer, årsag til ornitose hos brevdueejere.

Forebyggelse hos dyr og mennesker

Ornitose hos mennesker forebygges ved at bære handsker og åndedrætsværn ved kontakt med syge fugle, samt ved hyppigt at rengøre og desinficere bunden af bure hos smitsomme dyr. Læs mere om forebyggelse af ornitose hos mennesker.

Ved mistanke om ornitose i et fuglehold kontakter dyrlægen det veterinære beredskab under Fødevarestyrelsen, som sætter fugleholdet under offentligt tilsyn. Det medfører, at syge fugle skal isoleres, og at der ikke må fjernes fugle fra fugleholdet, som skal behandles med antibiotika over en længere periode. Det offentlige tilsyn ophæves igen, når fuglene ikke længere udgør en smittefare og Fødevarestyrelsen har godkendt rengøring og desinfektion af bure og omgivelser.

Såfremt et menneske konstateres smittet, rejser Fødevarestyrelsen en tilsvarende mistanke om ornitose i det mistænkte fuglehold.

Læs mere om aviær chlamydiose her.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 11/20.