Ornitose - opgørelse over sygdomsforekomst 2020-2021

Ornitose 2020-2021

I alt blev der i 2020-2021 registreret 52 tilfælde af human ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydia psittaci. Bakterien kan overføres til mennesker ved direkte kontakt med fugle eller ved indånding af forstøvet inficeret materiale fra fjer, afføring eller sekreter. Sygdomstilfælde hos mennesker er anmeldepligtige til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) og Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut (SSI). Ornitose er veterinært anmeldepligtig allerede ved mistanke om C. psittaci i et fuglehold. C. psittaci findes i afføring og sekreter fra næsebor og næb hos fugle, tåler udtørring, og kan holde sig smitsom i miljøet i lang tid.

Human diagnostik og klinik

I perioden 2020-2021 blev 49 personer anmeldt som smittet i Danmark og to personer som smittet i udlandet. For én person var smittelandet ukendt. Blandt de anmeldte var 39 mænd og 13 kvinder. Medianalderen var 61 år (spændvidde 29-85 år). Ingen personer døde indenfor 30 dage fra diagnosticeret ornitosesygdom i perioden.

Flere data kan ses på ssi.dk/data.

Analyser for de 52 patienter blev udført på alle landets klinisk mikrobiologiske afdelinger, ligesom patienternes bopæle også fordelte sig på alle landsdele, dog med flest tilfælde blandt mænd bosiddende i Vest-og Sydsjælland (9), på Fyn (8), og i Sydjylland (6), figur 1.

Figur 1. Ornitosetilfælde, fordelt på køn og landsdel, 2020-2021

Figur 1 viser kønsfordelingen af humane klinisk anmeldte ornitosetilfælde og bopælslandsdel i Danmark i perioden 2020-2021. Som det fremgår, sås en overvægt af mænd med private fuglehold.

Smittekilder for humane tilfælde 2020-2021

I 2020-2021 blev i alt 25 klinisk anmeldte personer registreret som smittet i forbindelse med private fuglehold, bl.a. duer, høns, gæs eller mindre tamfugle. Andre syv var anmeldt som muligt smittet via anden fuglekontakt, herunder vilde fugle. For de resterende (n=20) var smittemåden ukendt eller uoplyst, dog var to personer muligvis smittet i forbindelse med deres arbejde.

Smitteudredninger for humane og veterinære tilfælde

SSI udgør sammen med Københavns Universitet det danske veterinære beredskab (Dansk Veterinær Konsortium, DK-VET), og prøver fra fugle, der mistænkes for at være smittebærere, skal indsendes til analyse på SSI.

Tabel 1. Veterinære laboratorieundersøgelser på SSI, 2020-2021

SSI har analyseret 190 veterinære prøver for C. psittaci-DNA i 2020 og 937 prøver i 2021, tabel 1. Disse prøver er primært indsendt til smittekildeudredning i forbindelse med anmeldte humane tilfælde og mistanke til udbrud. Enkelte sager (4) omhandlede eksport af fugle.

I sommeren 2021 var et tilfælde af personsmitte forårsaget af køb af stuefugle, hvilket gav anledning til et omfattende og landsdækkende opsporingsarbejde. Undersøgelsen er omtalt i artiklen ”Ornitoseudbrud hos stuefugle i 2021” i Dansk Veterinærtidsskrift. I dette ene udbrud blev 760 prøver fra forskellige fuglearter og fuglehold indsendt til diagnostik på SSI. I alt blev 81 prøver testet positive for C. psittaci svarende til 10,7% af de testede prøver. Ud over indekspersonen blev der ikke anmeldt eller påvist yderligere humansmitte i relation til udbruddet.

Forebyggelse hos dyr og mennesker

Ornitose hos mennesker forebygges ved at bære handsker og åndedrætsværn ved kontakt med syge fugle samt ved hyppigt at rengøre og desinficere bunden af bure. Læs mere om forebyggelse af ornitose hos mennesker.

Ved mistanke om ornitose i et fuglehold kontakter dyrlægen det veterinære beredskab under Fødevarestyrelsen (FVST), som sætter fugleholdet under offentligt tilsyn. Såfremt et menneske konstateres smittet, rejser FVST en tilsvarende mistanke om ornitose i det mistænkte fuglehold.

Læs mere om aviær chlamydiose her.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 20a/2022.