Meningokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2023

Årsopgørelse meningokoksygdom 2023

Invasiv meningokoksygdom (MS) omfatter meningitis, sepsis, samt dyrknings- eller DNA-påvisning af meningokokker i materiale fra normalt sterile steder, fx led. I Danmark er MS klinisk anmeldelsespligtig via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), og overvågningen varetages af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (AIF) og af Neisseria og Streptokok Referencelaboratoriet (NSR), som modtager meningokokisolater og andet biologisk materiale fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger. De to overvågningssystemer supplerer løbende hinanden.

MS er en liste 1a sygdom jf. Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme og er dermed telefonisk og skriftlig anmeldelsespligtig til hhv. Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, se Sygdomsovervågning. Anmeldelsespligten har blandt andet til formål at iværksætte hurtig smitteopsporing med henblik på at kunne forebygge sekundære tilfælde hos nære kontakter ved behandling med antibiotika og evt. vaccination, se Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom. Det er vigtigt, at prøven indsendes til Statens Serum Institut med henblik på gruppebestemmelse og mulighed for at tilbyde relevant vaccine til nære kontakter, se Invasiv meningokoksygdom, postekspositionsprofylakse.

AIF modtog i 2023 anmeldelser for 32 patienter med MS. Der måtte rykkes i syv af tilfældene (22 %), men der blev ikke modtaget anmeldelser.

Geografi, køn og alder

Incidensen af MS i 2023 var 0,5 tilfælde pr. 10⁵ indbyggere, hvilket er en stigning sammenlignet med de forudgående år, hvor incidensen var 0,3 (2022), 0,2 (2021), 0,3 (2020). I 2017, 2018 og 2019 var incidensen hhv. 0,7, 0,6 og 1,0. Tilfældene var jævnt fordelt over landet, dog højest i København By og i Østsjælland; incidensen varierede fra 0,2 til 1,2 tilfælde pr. 10⁵ indbyggere mellem landsdelene, se tabel 1. Der var ingen tilfælde på Bornholm.

MS forekom i de fleste aldersgrupper, se tabel 2. Medianalderen var 30 år (spændvidde 0-87 år). Den højeste incidens var i aldersgruppen < 1 år. Der var flere tilfælde af MS blandt mænd end kvinder.

Diagnose

Af de 32 tilfælde havde otte patienter meningitis, seksten havde sepsis og syv havde både meningitis og sepsis. Derudover blev én patient anmeldt udelukkende på det kliniske billede.

Der var fjorten patienter med MS forårsaget af gruppe B (44 %), tretten med gruppe Y (41 %), én med gruppe X (3 %), og én med gruppe 29E (3 %). For tre patienter foreligger der ikke gruppebestemmelse (9 %). Der blev ikke anmeldt tilfælde af gruppe A, C, W eller Z i 2023.

Det formodede smitteland var for 24 patienter (75 %) Danmark. For én patient var det formodede smitteland Sydafrika. For syv patienter er det formodede smitteland uoplyst, idet der ikke er modtaget en skriftlig anmeldelse.

I 2022 var gruppe B dominerende, men der sås også en stigning af gruppe Y. I 2023 er der set en yderligere stigning i gruppe Y, således at der nu ses næsten lige mange tilfælde af gruppe B og gruppe Y. Gruppe Y påvistes i 2023 især hos patienter over 40 år, men der var også fire tilfælde hos patienter mellem 14 og 29 år. Gruppe B påvistes i 2023 i næsten alle aldersgrupper. Gruppe W, der steg kraftigt i 2019, har ikke givet anledning til tilfælde siden 2021.

Siden indførelsen af restriktioner til begrænsning af smitte med SARS-CoV-2 i marts 2020 har antallet af MS-tilfælde været lavere end tidligere. Der er set en fordobling i antallet af anmeldte MS-tilfælde i 2023 sammenlignet med 2022, men der ses fortsat ikke så mange tilfælde som før pandemien (56 tilfælde i 2019, 37 tilfælde i 2018 og 39 tilfælde i 2017), figur 1.

Laboratorieundersøgelser

Der var påvist meningokokker ved dyrkning i 24 af de 32 meningokoktilfælde, og heraf var 23 sendt til NSR. Alle 23 var følsomme for ceftriaxon, ciprofloxacin og rifampicin og 22 for penicillin. I otte tilfælde var der ikke påvist meningokokker ved dyrkning; i syv af disse var der påvist meningokok-DNA med nukleinsyreamplifikationsteknik (NAT), og i seks af disse blev der sendt materiale til NSR til gruppebestemmelse med NAT.

Underliggende sygdomme

Underliggende sygdomme og senfølger er opgjort ved at koble de registrerede cpr-numre fra MS-overvågningen med data fra Landspatientregisteret. Disse tilstande er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder. Infektioner er medregnet fra én måned før det aktuelle tilfælde af MS, mens der for de øvrige underliggende sygdomme ikke har været tidsmæssige restriktioner.
For 18 (56 %) af de 32 patienter med MS i 2023 var der registreret én eller flere underliggende sygdomme, tabel 3.

For børn under 14 år var der ingen kendte underliggende sygdomme. I alt 18 af 28 personer fra 14-årsalderen havde underliggende sygdomme, hvor lungesygdomme og cancer var de hyppigste.

Dødelighed og senfølger

En voksen patient med gruppe Y døde som følge af MS i 2023, tabel 2.

Der blev registreret senfølger hos fem patienter efter MS i 2023, hvoraf høretab var den hyppigst forekommende (tre patienter), tabel 4. Én havde fået registreret senfølger i relation til synssansen, og én havde fået hydrocephalus.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 11-12b/2024.