Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2025

Legionærsygdom i Danmark 2025

I 2025 blev der registreret 227 tilfælde af legionærsygdom (LS) blandt personer med bopæl i Danmark, tabel 1. Heraf 150 mænd (24–96 år, medianalder 69 år) og 77 kvinder (32–101 år, medianalder 70 år). Af alle LS-tilfælde døde 19 (8,4 %), heraf 12 mænd (8 %) og 7 kvinder (9,1 %) inden for 30 dage efter sygdomsdebut eller indlæggelse, tabel 1. Mortaliteten var lidt lavere end i 2024 og en del lavere end under covid-19-pandemien, se årsopgørelse for 2024. For personer smittet i Danmark kunne der konstateres et samlet fald i notifikationsraten fra 4,0 til 2,8 fra 2024 til 2025 med det største fald i København omegn, hvor raten faldt fra 6,3 til 1,7, tabel 2.

Der blev udsendt 45 skriftlige rykkere vedrørende manglende kliniske anmeldelser for tilfælde med prøvedato i 2025. Dette medførte efterfølgende indberetning af 27 tilfælde til Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), mens der for 18 tilfælde fortsat ikke blev modtaget nogen anmeldelse. Det er uvist hvorvidt, det var som følge af fravær af klinisk pneumoni.

Andelen af tilfælde ≥ 70 år med LS er fortsat høj (50,2 %), dog faldende siden 2022. Mortaliteten for denne aldersgruppe er også faldet siden 2022 og var 14,9 % i 2025, se årsopgørelse for 2022.

Antallet af rejseassocierede tilfælde (udland) var stort set uændret i forhold til 2024 (57 vs. 56 tilfælde), men andelen steg fra 18,9 % i 2024 til 25,1 %. Disse tilfælde har en meget lav mortalitet (1,8 %) og forekommer blandt lidt yngre personer end resterende tilfælde i andre smittekategorier, tabel 1. Forholdet mellem mænd (n = 44) og kvinder (n = 13) for de rejseassocierede tilfælde gav en usædvanlig høj M/K-ratio på 3,4:1 i 2025, hvor den normalt ligger omkring 2:1.

Kønsfordelingen blandt personer smittet i Danmark, inklusive tilfælde med ukendt smittekategori, var mere ligeligt fordelt med en M/K-ratio på 1,7:1, svarende til niveauet i 2024 (1,4:1).

Smitte i Danmark

I alt formodes 170 af de registrerede sygdomstilfælde i 2025, svarende til 74,9 %, at være smittet i Danmark, når tilfælde med ukendt smittekategori medregnes, tabel 1 og 2. Det svarer til et markant fald i notifikationsraten for dansksmittede tilfælde sammenlignet med de foregående fire år, tabel 2. Sammenlignet med 2024 faldt antallet fra 240 til 170 tilfælde, svarende til et fald på 29,2 %.

Der blev registreret et stort fald i antal tilfælde i landsdelene København omegn og Nordsjælland, tabel 2 i forhold til de seneste fire år. Tilsammen faldt antallet af registrerede tilfælde i de to landsdele fra 63 tilfælde i 2024 til 21 tilfælde i 2025, svarende til et fald på 66,7 %. Dette fald udgjorde 60 % af det samlede fald for hele landet, svarende til 42 af i alt 70 færre tilfælde. Generelt faldt notifikationsraten i alle landsdele undtagen Nordjylland, hvor raten steg fra 1,2 til 2,5 pr. 100.000 indbyggere, og Bornholm, hvor raten omtrent blev firedoblet. Bornholm er dog særligt følsom for udsving på grund af det lave befolkningsgrundlag.

Samfundserhvervet smitte i Danmark

Af 135 tilfælde med samfundserhvervet smitte i Danmark, tabel 1, var 48 dyrkningsverificerede (35,6 %). Heraf blev der hos 23 patienter (47,9 %) fundet L. pneumophila serogruppe 1 (SG1); af disse var 10 Pontiac og de resterende 13 non-Pontiac. Hos 12 patienter blev der fundet SG3 (25,0 %). Blandt de øvrige dyrkningsverificerede tilfælde blev der hos 11 påvist andre L. pneumophila-serogrupper, og hos to blev der påvist L. bozemanae.

Statens Serum Institut (SSI) har kendskab til, at der for 36 sygdomstilfælde blev undersøgt én eller flere vandprøver fra vandforsyningen i patientens eget hjem og/eller fra en anden mistænkt smittekilde. For 34 af tilfældene var vandprøverne positive for L. pneumophila. Blandt 23 dyrkningsverificerede L. pneumophila-tilfælde, hvor der var taget vandprøver, blev der i otte tilfælde fundet overensstemmelse mellem patientisolater og isolater fra prøver fra varmtvandssystemet i patienternes egen bolig.

I seks af disse otte tilfælde var der tale om mindre virulente typer: SG1 OLDA/Oxford (ét tilfælde), SG1 Bellingham (ét tilfælde), SG3 (ét tilfælde), SG6 (to tilfælde) og én ikke-typbar non-SG1. I to tilfælde blev der påvist den mere smitsomme type SG1 Benidorm ST42. Smittekilden kunne således kun verificeres i otte af de 36 undersøgte tilfælde, og smitteforholdene er dermed ikke endeligt afklaret for størstedelen af LS-tilfældene med formodet dansk smitte.

Blandt de otte tilfælde med match mellem patient- og vandisolater indgik ét tilfælde fra 2025 i et lille cluster med samme type, SG1 Bellingham ST59 som et nyt tilfælde smittet i 2026. Begge patienter bor i samme ejendom. Derudover var ét tilfælde del af et langvarigt cluster, kendt siden 2006, associeret med et stort boligområde med registrerede tilfælde forårsaget af SG1 Benidorm ST42. To ikke-dyrkningsverificerede tilfælde var epidemiologisk knyttet til et andet langvarigt cluster, kendt siden 2011, i et boligområde, hvor SG1 Philadelphia ST1 er påvist hos patienter, men aldrig i vandprøver fra bebyggelsen. Herudover var der to andre små clusters knyttet til samme ejendomme.

Smitte på rejse i Danmark

Mindre end fem personer blev antageligt smittet under rejse i Danmark: dels under ophold på campingpladser og dels i forbindelse med ophold på hoteller. Heraf med link til et hotel hvorfra der siden 2019 har været registreret i alt 11 tilfælde, med påvisning af SG1 Philadelphia ST1 i både miljøprøver samt kliniske prøver.

Institutions- og hospitalserhvervet smitte i Danmark

Der blev anmeldt 17 tilfælde med formodet eller sikker smitte fra institutioner i sundhedsvæsenet: fem fra hospitaler og 12 fra andre institutioner såsom plejehjem. For begge grupper er det en nedgang i antallet i forhold til 2024, hvor der hhv. blev påvist ni og 28 tilfælde. I alt var seks af disse tilfælde dyrkningsverificerede to med L. pneumophila SG1 (hhv én Pontiac og én non-Pontiac), tre med andre serogrupper af L. pneumophila, og et tilfælde med L. anisa. Resterende tilfælde blev udelukkende diagnosticeret ved andre metoder. Det er SSI bekendt, at der blev undersøgt vandprøver fra syv af institutionerne/hospitalerne. I fire af disse tilfælde forelå der kliniske isolater, men der blev ikke påvist match til vandprøverne i nogen af tilfældene.

Smitte erhvervet ved udlandsrejse

Smitte i udlandet forekom i alle årets måneder, men hyppigst i august med ni tilfælde samt november med otte tilfælde.

I alt blev 57 personer (25,1 %) sandsynligvis smittet under udlandsrejse, tabel 1, hvilket er på samme niveau som i 2024. Italien var det hyppigste rejseland med 10 tilfælde, herefter fulgte Thailand med ni tilfælde, Spanien med syv tilfælde og De Forenede Arabiske Emirater, herunder Dubai, med fem tilfælde. Det er ofte de samme lande, der er forbundet med flest smittetilfælde, men i 2025 blev relativt flere tilfælde registreret blandt personer smittet i Thailand og Spanien end tidligere. Der blev registreret importerede tilfælde fra i alt 22 forskellige lande.

Af de 57 tilfælde blev 44 anmeldt til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) med henblik på forebyggende opfølgning i de pågældende lande. De ikke-anmeldte tilfælde skyldtes dels ophold under private forhold, fx i egen bolig i udlandet, eller besøg hos familie og dels manglende oplysninger om opholdssted i inkubationsperioden, disse blev således ikke med sikkerhed henvist til forebyggende opfølgning i de respektive lande.

Elleve af de rejseanmeldte tilfælde indgik i otte internationale clustre med mindst to smittede på samme hotel inden for to år. Heraf var tre clustre med link til hoteller i henholdsvis Albanien, Thailand og Tyrkiet, hvor hvert hotel havde flere danske tilfælde tilknyttet.

I alt var 18 af rejsetilfældene dyrkningsverificerede. Heraf blev der påvist L. pneumophila SG5 Dallas hos ét tilfælde og L. pneumophila SG1 hos 16 tilfælde (88,9 %), som alle tilhørte SG1 Pontiac-subgrupper. Disse 16 tilfælde udgjorde 55,2 % af alle dyrkningspåviste SG1 Pontiac-tilfælde i 2025, tabel 3. Ét tilfælde associeret med rejse til Thailand fik påvist L. longbeachae ved dyrkning. Det er velkendt, at L. longbeachae er en relativt hyppig årsag til legionærsygdom i Thailand og Sydøstasien.

Seksten tilfælde med rejseassocieret legionærsygdom var LUT-positive, svarende til 38 % af alle LUT-positive tilfælde. Heraf var seks udelukkende diagnosticeret ved LUT. Blandt disse seks var tre PCR-negative.

Laboratoriepåviste tilfælde ved dyrkning 2025

L. pneumophila blev påvist hos 75 patienter ved dyrkning. Hos to blev der påvist L. bozemanae, mens L. longbeachae, L. gormanii og L. anisa blev påvist ved dyrkning fra én patient hver. I 2025 var således 80 af i alt 227 tilfælde dyrkningspåviste (35,2 %), hvilket er et noget lavere niveau end de foregående tre år. Fordelingen på serogruppe og subgruppe for L. pneumophila fremgår af tabel 3.

I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske L. pneumophila-isolater bestemt til sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 42 forskellige ST. Den hyppigste ST var, som i tidligere år, ST1, der tilhørte SG1, både Pontiac-subgruppen Philadelphia og non-Pontiac-subgruppen OLDA/Oxford. ST1 blev påvist hos 15 patienter (20,0 %), tabel 4. Denne andel er normal for Danmark, hvor ST1 typisk udgør 20-25 %, undtagen i 2024, hvor andelen var 14,5 %. Blandt de dansksmittede tilfælde var der 14 ST1-tilfælde, hvilket udgjorde 24 % af alle dyrkningspåviste dansksmittede L. pneumophila-tilfælde. Den næsthyppigste ST blandt dansksmittede var som sædvanligt ST87, tilhørende SG3, med fem tilfælde. For 33 ST, på tværs af alle smittekategorier, var der kun tilknyttet ét tilfælde.

Serogruppe 3 udgjorde en højere andel i 2024 (27,3 %) end i 2025 (18,7 %), men niveauet i 2025 var på linje med 2022 og 2023, hvor andelene var henholdsvis 19,8 % og 17,1 %. Alle SG3-tilfælde formodes smittet i Danmark.

Tabel 4 viser de mest almindelige kombinationer af serogruppe, subgruppe og sekvenstype (ST). Kombinationer med blot et LS-tilfælde er samlet under “Andre”.

Laboratoriepåviste tilfælde ved PCR og LUT i 2025

I 2025 havde 204 patienter positiv Legionella-PCR (89,9 %). L. pneumophila urinantigentest (LUT), som helt overvejende påviser SG1, var positiv hos 42 tilfælde (18,5 %). Antallet og andelen af LUT-positive var lidt højere end i 2024, men må fortsat betragtes som et meget lavt niveau. I alt blev 23 tilfælde udelukkende diagnosticeret ved positiv LUT. Ved rejseassocieret legionærsygdom har LUT generelt en bedre sensitivitet end PCR på luftvejssekret.

Af de 204 PCR-positive patienter var 28 (13,7 %) enten positive for non-L. pneumophila Legionella (n = 24) eller for Legionella species (n = 4), hvor de fire sidstnævnte ikke var undersøgt for L. pneumophila. Ud over de fem tilfælde, der kunne artsbestemmes ved dyrkning, kunne arten bestemmes i syv tilfælde ved sekventering af området mellem 23S- og 5S-generne: L. longbeachae i to tilfælde samt L. adelaidensis, L. beliardensis, L. feeleii, L. maceachernii og L. rubrilucens i ét tilfælde hver.

I tre regioner, Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, samt i landsdelen Fyn undersøges der udelukkende for L. pneumophila ved PCR. Der må derfor formodes at være en vis underdiagnosticering af legionærsygdom forårsaget af andre Legionella-arter end L. pneumophila i en betydelig del af landet.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 24/2026.