Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2024

Legionærsygdom i Danmark 2024

I 2024 blev der registreret 296 tilfælde af legionærsygdom (LS) blandt personer med bopæl i Danmark, tabel 1. Heraf 180 mænd (24–100 år, medianalder 70 år) og 116 kvinder (33–101 år, medianalder 71,5 år). Af alle LS-tilfælde døde 29 (9,8 %), heraf 17 mænd (9,4 %) og 12 kvinder (10,3 %) inden for 30 dage efter sygdomsdebut eller indlæggelse. Mortaliteten var således på samme niveau som før covid-19-pandemien, se årsopgørelse for 2023.

Andelen af ældre ≥70 år med LS er fortsat høj (53,4 %), dog faldende siden 2022. Mortaliteten i denne aldersgruppe er også faldende og var 15,6 % i 2024.

Andelen af rejseassocierede tilfælde (udland) er uændret i forhold til 2023 og før covid-19, med 56 tilfælde (18,9 %). Disse tilfælde har en meget lav mortalitet (0 %) og er relativt unge, tabel 1. Der var som sædvanligt ca. dobbelt så mange mænd (38) som kvinder (18) – en ratio på 2,1:1 – mens kønsfordelingen blandt personer smittet i Danmark er mere ligelig (1,4:1).

Smitte i Danmark

I alt formodes 240 af de registrerede sygdomstilfælde i 2024 (81,1 %) at være smittet i Danmark, tabel 1 og 2, hvor ukendt smittekategori er inkluderet i de 240. Det svarer til et mindre fald i antallet af dansksmittede sammenlignet med de foregående fire år, tabel 2.

Den overordnede fordeling på landsdele i 2024, tabel 2, var omtrent som i 2023. Nordsjælland havde dog et markant fald – fra 43 til 27 tilfælde – og her var der en relativ høj andel af patienter med Legionella non-pneumophila-infektioner (syv tilfælde; 25,9 %), heraf tre med L. longbeachae (se afsnit om laboratoriepåviste tilfælde). Nordjylland havde i 2024 landets laveste incidens på kun 1,2 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Samfundserhvervet smitte i Danmark

Af 184 tilfælde med samfundserhvervet smitte i Danmark, tabel 1, var de 83 dyrkningsverificerede (45,1 %). Heraf blev der hos 38 (45,8 %) fundet L. pneumophila serogruppe 1 (SG1); af disse var de 23 Pontiac og de resterende 15 non-Pontiac. Hos 24 patienter blev der fundet SG3 (28,9 %). Blandt de øvrige blev 13 dyrkningsverificerede med andre L. pneumophila-serogrupper, seks med L. longbeachae og to med L. bozemanae.

Statens Serum Institut (SSI) har kendskab til, at der for 54 sygdomstilfælde blev undersøgt en eller flere vandprøver fra vandforsyningen i eget hjem og/eller anden mistænkt smittekilde. For 50 af tilfældene blev der fundet vandprøver, som var positive for L. pneumophila. For syv patienter diagnosticeret med L. longbeachae (heraf en diagnosticeret ved sekventering) blev der undersøgt jord (ét tilfælde) og jordforbedringsprodukter (seks tilfælde). Her var fem af jordforbedringsprodukterne dyrkningspositive. For 14 ud af 24 dyrkningsverificerede L. pneumophila-tilfælde, hvor der var taget vandprøver, blev der fundet overensstemmelse mellem patientisolater og isolater fra prøverne fra varmtvandssystemet i patienternes egen bolig. I alle tilfælde var det mindre virulente typer: SG1 OLDA/Oxford (fem), SG3 (syv) og SG6 (to). Smittekilden kunne således kun verificeres i 19 af 61 undersøgte tilfælde (inkl. L. longbeachae), og smitteforholdene er dermed ikke endeligt afklaret for størstedelen af LS-tilfældene med formodet dansk smitte. Der blev kun påvist et lille dansk cluster i 2024, bestående af to personer med L. pneumophila serogruppe 3, ST1005, fra samme ejendomskompleks. Derudover var der fire tilfælde, som var del af mere langvarige clustre med smitte i ejendomme med registrerede tilfælde siden 2021.

Smitte på rejse i Danmark

I alt blev syv personer sandsynligvis smittet under rejse i Danmark – fem på fire forskellige hoteller og to ved ophold på campingpladser. To tilfælde var fra et hotel, hvorfra der har været tilfælde siden 2021. I alt var fem af de syv tilfælde LUT-positive, hvoraf to var dyrkningsverificerede – begge L. pneumophila SG1 Pontiac.

Institutions- og hospitalserhvervet smitte i Danmark

Der blev anmeldt 37 tilfælde med formodet eller sikker smitte fra institutioner i sundhedsvæsenet: ni fra hospitaler og 28 fra andre institutioner såsom plejehjem. Ét sygehus og to plejehjem var hver associeret med to tilfælde. I alt var otte af disse tilfælde dyrkningspåviste: to med L. pneumophila SG1 (non-Pontiac) og seks med andre serogrupper (3, 5 og 10). De resterende tilfælde er udelukkende diagnosticeret ved andre metoder. Det er SSI bekendt, at der blev foretaget undersøgelse af vandprøver fra 20 af institutionerne/hospitalerne. Der blev påvist match mellem patient og institution fra to hospitaler og to plejehjem – men vandprøver fra samtlige institutioner og hospitaler var positive for L. pneumophila.

Smitte erhvervet ved udlandsrejse

Rejsetilfælde (udland) forekom i alle måneder undtagen februar. De fleste rejsetilfælde blev registreret fra juli til oktober – i alt 34 tilfælde (67,9 %) med gennemsnitligt 8,5 tilfælde pr. måned.
I alt blev 56 personer (18,9 %) sandsynligvis smittet under udlandsrejse, tabel 1, hvilket er på samme niveau som i 2023. Italien var det hyppigste rejseland blandt personer, som var smittet med legionærsygdom udenfor Danmark (17 tilfælde). Herefter fulgte Grækenland og Tyrkiet med ni tilfælde hver, og De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) med fem tilfælde. Det er således i høj grad de samme lande, der hvert år ligger i top, men der har som noget nyt været mange tilfælde fra Grækenland i både 2023 og 2024.

50 af de 56 tilfælde blev anmeldt til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) mhp. forebyggende opfølgning i de individuelle lande. De få ikke-anmeldte tilfælde skyldes dels ophold under privat forhold (fx eget hus), dels manglende oplysninger om opholdssted i inkubationsperioden.

Tolv tilfælde indgik i otte clustre med to eller flere danske eller internationale tilfælde – heraf to clustre i Grækenland, hvoraf det ene omfattede tre danske borgere, og to clustre i Italien, hvoraf ét omfattede to danske borgere.

I alt 21 af rejsetilfældene var dyrkningsverificerede, 17 med SG1 (81 %), heraf 16 med SG1 Pontiac-subgrupper. Ét tilfælde associeret med rejse til Tyrkiet fik påvist L. bozemanae ved dyrkning, hvilket – så vidt vides – er første gang, der har været et rejseassocieret tilfælde med dyrkningspåvist legionærsygdom forårsaget af en anden art end L. pneumophila.

I alt 15 tilfælde med rejseassocieret legionærsygdom var LUT-positive (39 % af alle LUT-positive), heraf var ni udelukkende diagnosticeret ved hjælp af LUT. Blandt disse blev de fem fundet PCR-negative, heraf havde to kun prøver fra øvre luftveje.

Smitte i forbindelse med rejse ses typisk i forbindelse med vandinstallationer, hvor Legionella har haft gunstige vækstbetingelser. Eksempler på smittekilder i rejsemiljøer inkluderer:

• Hoteller og ferieboliger hvor vandinstallationerne kan fungere som reservoirer, hvis de ikke er vedligeholdt og drevet korrekt.
• Spabade og jacuzzier danner aerosoler og kan, hvis de ikke er tilstrækkeligt desinficeret, være potente smittekilder.
• Fartøjer og krydstogter med vandtanke og recirkulationssystemer, herunder brusere i kahytter.
• Offentlige springvand, forstøvere og køletårne kan også i sjældnere tilfælde være kilde til spredning til omgivelserne.

Forebyggende tiltag i rejserelaterede sammenhænge vil være at lade alt vand på badeværelset løbe et par minutter inden brusebad. Tjek om det varme vand kan blive varmt nok, det skal være så varmt, at man ikke kan holde hånden under det. Desuden skal man forsøge at undgå at indånde forstøvet varmt vand, især i ældre eller tvivlsomt vedligeholdte installationer, herunder at undgå brug af spabade, hvis deres hygiejneforhold virker usikre.

Risikogrupper er fx personer med KOL, rygere, og ældre, som med fordel kan overveje at udvise særlig forsigtighed.

Udover smitte i forbindelse med rejse er der som ovenfor beskrevet smitte på plejehjem, hospitaler, andre institutioner og i patientens eget hjem inklusive haver og drivhuse. Man kan med fordel også skylle alle tapsteder i egen bolig godt igennem med både koldt og varmt vand efter nedsat eller afbrudt brug fx pga rejse eller andet fravær.

Laboratoriepåviste tilfælde 2024

L. pneumophila blev påvist hos 110 patienter ved dyrkning. L. longbeachae blev påvist hos seks patienter og L. bozemanae hos tre patienter. I 2024 var således 119 af i alt 296 tilfælde (40 %) dyrkningspåviste, hvilket er på niveau med de foregående tre år. Fordelingen på serogruppe og subgruppe for L. pneumophila fremgår af tabel 3.

I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske L. pneumophila-isolater også tildelt en sekvenstype (ST) ved brug af helgenomsekventering. Der blev påvist 51 forskellige sekvenstyper. Den hyppigste ST var, som i de tidligere år, ST1 (tilhørende SG1, både Pontiac (Philadelphia) og non-Pontiac (OLDA/Oxford)) med 16 isolater (14,5 %). Det er en del lavere end de normale 20–25 %, hvilket hænger sammen med det usædvanligt lave antal OLDA/Oxford-tilfælde (n = 14), hvoraf 13 var ST1. Denne subgruppe er normalt den hyppigste årsag til legionærsygdom blandt danskere, men i 2024 var subgruppen Benidorm (en langt mere virulent type), med 16 tilfælde, den hyppigste dyrkningspåviste årsag. Det skal dog bemærkes, at seks af Benidorm-tilfældene var importerede, mens ingen af OLDA/Oxford-tilfældene var importerede. Næsthyppigste ST var som sædvanligt ST87 med ni isolater (8 %), tilhørende SG3 (alle smittet i Danmark). For 34 ST’er var der kun knyttet ét tilfælde.

Serogruppe 3 udgjorde en noget højere andel (27,3 %) end i 2022 og 2023 (hhv. 19,8 % og 17,1 %); alle formodes smittet i Danmark.

I alt 281 patienter havde positiv Legionella-PCR (94,9 %). L. pneumophila urintest (LUT), som helt overvejende påviser SG1, var positiv for kun 38 tilfælde (12,8 %), hvilket er det laveste niveau nogensinde. Luftvejsprøver fra otte LUT-positive patienter var negative ved PCR, hvoraf fire af prøverne dog var fra øvre luftveje.

I alt 39 af de 281 PCR-positive patienter (13,9 %) var positive for Legionella species non-pneumophila (n = 36) eller Legionella species (n = 3) uden undersøgelse for L. pneumophila. Af de 36 non-pneumophila-tilfælde kunne arten bestemmes i 19 tilfælde ved sekventering af området mellem 23S- og 5S-generne. Hyppigst var L. longbeachae med seks tilfælde, L. anisa med fire tilfælde og L. bozemanae og L. rubrilucens med to tilfælde hver. L. feeleii, L. cincinnatiensis, L. lytica, L. micdadei og L. sherrii blev hver påvist i ét tilfælde (i alt ni forskellige arter).

27 af de nævnte 36 tilfælde var fra Region Hovedstaden, hvor der undersøges for non-pneumophila. Ud over disse 27 var der syv dyrkningspåviste non-pneumophila-tilfælde fra regionen. De 34 Legionella non-pneumophila udgjorde således 31,8 % af de i alt 107 tilfælde fra denne region, hvilket er på samme niveau som i 2023.

Ud over i Region Hovedstaden påvises Legionella-species også på nogle KMA’er i Sydjylland. Af i alt 44 tilfælde fra landsdel Sydjylland var mindst syv tilfælde forårsaget af non-pneumophila (16 %), men det er ikke i hele landsdelen, hvor der undersøges for non-pneumophila.

Legionella longbeachae og andre Legionella-arter

I 2024 blev Legionella longbeachae påvist hos i alt 12 patienter. Det må dog antages, at det reelle antal tilfælde er mindst dobbelt så højt. Alle tilfælde blev diagnosticeret enten i Region Hovedstaden (ni tilfælde) eller i Sydjylland, og artsidentifikationen blev foretaget på SSI. I 2023 blev der påvist 10 tilfælde, heraf tre ved dyrkning og syv via 23S-5S-sekventering.

L. longbeachae smitter antageligt ikke via vandsystemer, hvilket adskiller den fra fx L. pneumophila. Den er en naturlig jordbakterie og kan opformeres til høje koncentrationer i kompost, pottemuld, plantemuld og jordforbedringsprodukter. I 2024 blev bakterien påvist i fem ud af seks undersøgte kommercielle jordprodukter, der var blevet håndteret af patienter med infektion. Koncentrationerne var op til 200.000 cfu/gram produkt. De fleste tilfælde forekommer i sommer- og tidligt efterårsmånederne. Smitten antages at ske bl.a. ved inhalation af aerosoler. Undersøgelser har dog vist, at god håndhygiejne – som håndvask og skift af handsker – er den mest effektive forebyggende foranstaltning. Det anbefales desuden, at fugte jorden forsigtigt, så den støver mindre og at jordprodukter håndteres udendørs i frisk luft og ikke indendørs, fx i drivhuse.

Det er ikke kun L. longbeachae, der forekommer i disse jordprodukter. L. bozemanae påvises ofte sammen med L. longbeachae, desuden kan L. pneumophila (og andre arter) også dyrkes fra pottemuld og lignende, dog normalt i lavere antal. I 2024 blev der påvist fem tilfælde af L. bozemanae-infektion. I ingen af disse tilfælde er der undersøgt pottemuld/jordforbedringsprodukter.

L. anisa blev påvist hos fire patienter ved sekventering og betragtes generelt som apatogen eller lavpatogen, men den er den næsthyppigste art, der kan dyrkes fra vandprøver. De fire patienter havde høj alder, over 85 år (gennemsnit 92,5 år), hvilket sandsynligvis har været medvirkende til alvorlig sygdom. Fataliteten for de fire tilfælde var 50 %. De var i gennemsnit en hel del ældre end patienter med L. longbeachae, som havde et aldersgennemsnit på 70,4 år, uden nogen dødsfald.

Denne årsrapport er også omtalt i EPI-NYT 27/2025.