Uge 24 - 2026

Legionærsygdom i Danmark 2025

• I 2025 blev der i alt registreret 227 tilfælde af legionærsygdom (LS) blandt personer med bopæl i Danmark.
• I alt var der 150 mænd og 77 kvinder med en medianalder på henholdsvis 69 og 70 år.
• I alt døde 19 personer (8,4 %) inden for 30 dage efter sygdomsdebut eller indlæggelse.
• Blandt tilfælde smittet i Danmark (n = 170) var den registrerede incidens, opgjort som notifikationsrate, 2,8 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette er et fald sammenlignet med 2024, hvor der blev registreret 240 dansksmittede tilfælde svarende til en notifikationsrate på 4,0 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
• Størstedelen af tilfældene blev vurderet som smittet i Danmark, mens 57 tilfælde (25,1 %) blev vurderet som rejserelaterede.
• De fleste dansksmittede tilfælde, 59 %, kunne henregnes til samfundssmitte i Danmark, tabel 1. I langt de fleste af disse tilfælde var den mistænkte og udredte smittekilde brugsvand i patientens eget hjem.

For en detaljeret epidemiologisk opgørelse, se årsopgørelsen for 2025.

I landsdelene København omegn og Nordsjælland sås et samlet fald fra 63 registrerede tilfælde i 2024 til 21 tilfælde i 2025 hvilket udgjorde 60 % af det samlede fald blandt alle dansksmittede tilfælde. Dette kunne ikke umiddelbart forklares ved færre registrerede legionellaprøver eller manglende kliniske anmeldelser. Det er derfor muligt, at udviklingen afspejler en reel nedgang i sygdomsforekomsten. Faldet i Nordsjælland er en fortsættelse af et fald efter 2023 (tabel 2, årsopgørelse 2025) hvor der var en meget høj rate på 9,1 tilfælde per 100.000. Et nyligt dansk studie af legionella-diagnostik og overvågning i perioden 2014–2022 viste, at udviklingen i antallet af registrerede tilfælde var tæt forbundet med udviklingen i antallet af udførte legionellaprøver. Resultaterne understreger, at ændringer i sygdomsforekomsten bør fortolkes i lyset af den diagnostiske aktivitet, da både testaktivitet og klinisk opmærksomhed kan påvirke antallet af registrerede tilfælde.

For 36 dansksmittede blev smittekilden undersøgt ved vandprøver. I otte af disse tilfælde kunne smittekilden verificeres ved overensstemmelse mellem vand- og patientprøver. For størstedelen af de dansksmittede tilfælde kunne en konkret smittekilde ikke identificeres, hvilket fortsat vanskeliggør vurderingen af de vigtigste smittekilder for LS i Danmark.

Rejse

Antallet af rejserelaterede tilfælde af legionærsygdom var i 2025 på niveau med 2023 og 2024, men udgjorde en større andel af de samlede tilfælde i forhold til se tidligere år.

Der blev registreret rejserelaterede tilfælde fra i alt 22 lande, særligt fra Italien (n = 10), Thailand (n = 9), Spanien (n = 7) og De Forenede Arabiske Emirater (n = 5). Flere tilfælde var forbundet med private rejser eller ophold i privat indkvartering, hvilket begrænsede mulighederne for yderligere smitteopsporing.

I de seneste tre år er knap 60 personer årligt blevet smittet med legionærsygdom under udlandsrejser. Smitte sker oftest ved indånding af aerosoler fra vandinstallationer, hvor Legionella har haft gunstige vækstbetingelser, typisk ved lunkent eller stillestående vand og utilstrækkelig temperaturkontrol eller vandgennemstrømning. I de fleste rejserelaterede tilfælde antages smitten at stamme fra brugs- eller badevand under ophold på hoteller eller andre overnatningssteder. Smitte kan dog også forekomme fra andre kilder, herunder spabade, køletårne, forstøvere, springvand og andre installationer, hvor der dannes vandholdige aerosoler.

Forebyggelse

Forebyggende tiltag i rejserelaterede sammenhænge omfatter, at man ved ankomst lader det varme vand løbe fra bruser og håndvask i et par minutter, mens man forlader badeværelset for at undgå indånding af aerosoler. Det kan desuden være relevant at sikre sig, at det varme vand bliver så varmt, at man ikke kan holde hånden under det, da Legionella især trives i lunkent vand og ved vandtemperaturer under ca. 50 °C. Ved ældre eller dårligt vedligeholdte installationer bør man være særlig opmærksom på aerosoldannelse fra varmt vand, især ved brusebad. Brug af spabade bør undgås, hvis hygiejneforholdene virker usikre. Ovenstående er i øvrigt generelle forebyggede tiltag, som også kan anvendes efter længerevarende fravær fra egen bolig.

Risikoen for alvorlig legionærsygdom er særligt øget blandt ældre, rygere og personer med kroniske sygdomme og/eller nedsat immunforsvar.

Legionella longbeachae

Ét rejserelateret tilfælde havde ophold i Thailand og fik påvist infektion med Legionella longbeachae. Arten er en velkendt årsag til legionærsygdom i Thailand, Sydøstasien, Australien og New Zealand og er ofte associeret med eksponering for kompost, pottemuld, plantemuld og jordforbedringsprodukter ved have- og drivhusarbejde. Infektioner med L. longbeachae er de seneste år set i stigende antal i flere nordeuropæiske lande. I 2025 blev der registreret to tilfælde med L. longbeachae med formodet smitte i Danmark mod 12 tilfælde i 2024.

Smitte kan forebygges ved god hygiejne under havearbejde, fx ved at bruge handsker, fugte tør pottemuld eller kompost før håndtering, samt ved grundig sæbevask af hænder og eventuelt underarme efter endt arbejde. Man bør desuden undgå at røre ved ansigt og mund under havearbejde og kan overveje at bruge støvmaske, fx FFP2 eller FFP3, ved håndtering af større mængder tør kompost eller pottemuld, især i lukkede rum som drivhuse eller skure.

Anmeldelse

Legionærsygdom er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom. I 2025 blev der udsendt 45 skriftlige rykkere vedrørende manglende kliniske anmeldelser. Dette understreger behovet for fortsat fokus på kliniske sygdomsanmeldelser for at sikre sygdomsforebyggelse og høj datakomplethed i den nationale overvågning.

S.A. Uldum, M.K.A. Holm, Bakterier, Parasitter og Svampe, C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.