Klamydia - opgørelse over sygdomsforekomst 2025
Klamydia - opgørelse over sygdomsforekomst 2025
Data fra Den danske mikrobiologidatabase
Som i forudgående år er data til udarbejdelsen af nærværende rapport for 2025 indhentet via Den danske mikrobiologidatabase (MiBa). Data omfatter alle positive og negative undersøgelsesresultater for okulo-genital infektion forårsaget af Chlamydia (C.) trachomatis fra samtlige klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er). Data omfatter personnumre, hvorfor sygdomsepisoder kan afgrænses på individniveau. En ny sygdomsepisode er defineret ved, at der er over 42 dage mellem to prøvetagningsepisoder med positive resultater. For patienter med gyldigt personnummer indhentes oplysninger om kommunekode og dermed landsdel og region fra cpr.
I rapporten angives flere steder tal fra 2024, taget fra forrige årsopgørelse, til sammenligning. I 2024 blev metoden, hvorved data vedrørende klamydia indhentes fra MiBa, revideret og opdateret som led i en større indsats for standardiserede dataudtræk. Den største forskel på de to metoder er, at personer kan have mere end én negativ prøvetagningsepisode årligt, hvilket giver flere undersøgelsesepisoder og dermed påvirker positivrater fra årene før 2023, hvilket fører til, at den nye metode giver lavere positivrater end den gamle metode (1,3–2,3 procentpoint). I nærværende rapport er antallet af undersøgelsesepisoder fra 2014 til 2025 angivet.
Andre data
Der udføres i et ukendt omfang undersøgelser for klamydia i private laboratorier. Sådanne data indgår ikke i nærværende rapport. Ved fund af klamydia i rektum eller ved mistanke om lymphogranuloma venereum (LGV), EPI-NYT 20/2008, indsender nogle KMA’er og venereaklinikker materiale til Statens Serum Institut (SSI) med henblik på specialundersøgelse for LGV.
Klamydiaforekomst
I 2025 blev 266.561 personer (182.315 kvinder, 84.068 mænd og 178 af ukendt køn) undersøgt for klamydia, fordelt på 331.795 undersøgelsesepisoder, tabel 1, hvilket er et fald fra 277.862 undersøgte personer og 352.378 undersøgelsesepisoder i 2024. Antallet af påviste tilfælde var i 2025 29.580, hvilket er uændret siden 2024, hvor der sås 29.946 tilfælde. Positivraten steg fra 8,5 % i 2024 til 8,9 % i 2025, hvilket stadig er lavere end set i perioden 2014 til 2023. Ikke alle undersøgte personer har oplysning om både køn, alder og landsdel, hvorfor forskellige positivrater kan forekomme i de følgende tabeller.
Tabel 2 er opdelt efter køn og viser antallet af klamydiatilfælde samt incidensrate pr. 105 indbyggere. Der sås ingen større fald eller stigninger blandt hverken mænd eller kvinder på tværs af alle aldersgrupper. Generelt sås en lignende aldersgruppemæssig fordeling af klamydiatilfælde i 2025 som i 2024. Der sås et mindre fald blandt piger i aldersgruppen 10-14 år og det største fald sås blandt de 45-49-årige, hvor incidensraten faldt med hhv. 11 % blandt mænd og 16 % blandt kvinder. Overordnet sås ingen ændring i incidensraten blandt hverken mænd eller kvinder fra 2024 til 2025, tabel 2.
Blandt de 15-29-årige var incidensraten af påviste klamydiatilfælde uændret fra 2024 til 2025, figur 1. Dette betyder generelt, at denne aldersgruppe i lighed med sidste år fortsat udviser de laveste incidensrater. Den laveste incidensrate blandt kvinder sås hos de 19-årige, hvilket har været tilfældet i mere end 10 år. Blandt mænd sås den laveste incidensrate hos de 21-årige, hvor det de seneste år har vekslet mellem 20-årige og 21-årige. I 2025 var 87 % af alle påviste klamydiatilfælde blandt kvinder hos de 15-29-årige, og for mænd var det 76 %. Overordnet var 82 % af alle påviste klamydiatilfælde blandt de 15-29-årige. I 2025 udgjorde tilfælde blandt mænd 45 % af alle tilfælde, hvilket er en stigning med ét procentpoint siden 2024.
Geografisk fordeling
Fra 2024 til 2025 sås et fald i incidensrate pr. 105 indbyggere på Bornholm for både mænd og kvinder samt en mindre stigning blandt kvinder i Østsjælland, tabel 3. Herudover sås ingen større ændringer i hverken incidensrate eller mand(M)/kvinde(K)-ratio i de resterende landsdele. København by var igen den eneste landsdel, hvor mænd havde en højere incidensrate pr. 105 indbyggere end kvinder. Den laveste mand(M)/kvinde(K)-incidensratio sås i Vest- og Sydsjælland samt i Nordjylland (0,69), hvor det i 2024 var Vestjylland (0,66). Der sås en uændret M/K-incidensratio på landsplan i 2025 som i 2024 (henholdsvis 0,81 og 0,80), tabel 3.
Diagnostik
Blandt personer med påvist klamydia i 2025 var 90 % undersøgt af praktiserende læger eller speciallæger og 10 % af hospitalsafdelinger, hvilket er uændret fra 2024.
Klamydia hos børn
Klamydia blev påvist hos børn i 77 tilfælde i 2025 (82 i 2024), heraf var 51 tilfælde blandt 1-14-årige (57 i 2024) og 26 tilfælde blandt 0-årige (25 i 2024). I aldersgruppen 10-14-årige var de 50 tilfælde fordelt på 43 tilfælde blandt piger (54 i 2023) og 7 tilfælde blandt drenge (3 i 2024). 25 tilfælde hos 0-årige drejede sig om positive øjenpodninger. Det er vigtigt at huske klamydiainfektioner som årsag til konjunktivit hos nyfødte.
Undersøgelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper og køn
Fra 2024 til 2025 sås generelt et fortsat fald i incidensraten af undersøgelser for klamydia, tabel 4. Der sås dog en lille stigning i denne incidensrate hos kvinder i aldersgruppen 50+ år. Det største fald i incidensraten af undersøgelser for klamydia var blandt de 10-24-årige for begge køn samt de 45-49-årige mænd. I aldersgruppen 15-29-årige sås en lille stigning i positivraten samtidigt med den faldende testaktivitet. Blandt 10-14-årige drenge sås en stor stigning i positivrate (3,4 % i 2024 og 9,5 % i 2025), hvor den for samme aldersgruppe faldt blandt piger. Incidensraten af undersøgelser for klamydia faldt med 6 % for både mænd og kvinder. Positivraten steg overordnet set fra 2024 til 2025 for begge køn, med de største stigninger i de yngre aldersgrupper, tabel 4.
Behandling af klamydia
I 2019, EPI-NYT 38/2019, blev det anbefalet at anvende doxycyklin i stedet for azithromycin til behandling af ukompliceret klamydia. Årsagen hertil var den høje forekomst af azithromycinresistens blandt Mycoplasma genitalium i Danmark, sammenlignet med Sverige, hvor standardbehandlingen af klamydia er doxycyklin.
Udtræk fra Receptregisteret viser, at forbruget af azithromycin til behandling af klamydia er fortsat faldende, men dog i lighed med 2024 stadig svarer til knap 40 % af behandlingerne i 2025. Forbruget bør nedsættes yderligere.
I opgørelsen for klamydia 2024 (EPI-NYT 23-26/2025) var det fejlagtigt angivet, at azithromycin blev anvendt i cirka 60 % af tilfældene. Der skulle have stået cirka 40 % af tilfældene.
I 2025 sås ingen ændring af antallet af positive urogenitale klamydiatests for både mænd og kvinder, tabel 5. Antallet af rektumprøver, heri medregnet ”rektal + øvrig lokation”, fra mænd med klamydia faldt fra 2024 til 2025, hvilket kan skyldes den nedsatte screeningsaktivitet blandt personer i Pre-Exposure Prophylaxis (PrEP) (mod hiv-infektion), tabel 5.
Klamydiaundersøgelser og positivrate fordelt på landsdele og køn
Overordnet sås et fald eller ingen ændring i incidensraten for klamydiaundersøgelser på tværs af alle landsdele og begge køn fra 2024 til 2025, tabel 6. Der var en stigning i positivraten på landsplan, og generelt steg positivraten i alle landsdele med undtagelse af Bornholm, hvor der var et stort fald i både positivrate og incidensrate for undersøgelser. Den højeste incidensrate for klamydiaundersøgelser sås igen i 2025 i København by for både mænd og kvinder, og den laveste var igen på Bornholm. Vest- og Nordjylland havde højeste positivrate for både mænd og kvinder (henholdsvis 16,3 % og 9,0 % i Vestjylland og 16,2 % og 9,4 % i Nordjylland. I 2024 fandtes den højeste positivrate i Vestjylland.
Undersøgelser af mænd for klamydia i rektum
Fra 2024 til 2025 sås et fald i antal undersøgelsesepisoder og antal tilfælde, hvorimod der var en stigning i positivrate på tværs af landet med undtagelse af Østsjælland, Fyn og Vest-, Øst- og Nordjylland, tabel 7. Tabellen omfatter både rektumprøver og prøver, hvor rektumpodningen er analyseret sammen med podning fra anden anatomisk lokalisation, ofte svælgpodninger. Der sås et fald i antal undersøgelser i alle landsdele, særligt i København by, hvor antallet af undersøgelser faldt fra 10.763 til 7.806. Dette fald i antal undersøgelser er en følge af den tidligere nævnte nedsatte testning af personer, som får PrEP, hvor de pågældende før blev testet regelmæssigt, men nu kun ved symptomer. Antallet af påviste tilfælde faldt fra 1.269 i 2024 til 1.146 i 2025, med det største fald i Østsjælland samt Jylland. Nordsjælland var den eneste landsdel, hvor der forekom en stigning i antal tilfælde af rektal klamydia blandt mænd fra 2024 til 2025. I landet som helhed steg positivraten fra 2024 (6,9 %) til 2025 (8 %), hvilket kan skyldes den nu mere fokuserede testning af symptomatiske tilfælde blandt personer, som får PrEP.
Lymphogranuloma venereum (LGV)
På SSI blev der i 2025 foretaget specifik LGV-undersøgelse med nukleinsyre-amplifikations-teknik (NAT) på 1.467 prøver. Disse prøver stammede fra i alt 1.280 individer, 1.052 mænd, 222 kvinder og 6 individer af uoplyst køn. Dette viste et fald i antallet af undersøgelser for LGV sammenlignet med 2024, hvor 1.597 prøver fordelt på 1.406 individer blev undersøgt. Det største fald i antal undersøgelser sås blandt mænd, hvilket kan skyldes den tidligere nævnte testningsstrategi for personer i PrEP. Der blev for begge køn hyppigst undersøgt for LGV anorektalt, og desuden i nogle få tilfælde fra svælg eller urogenitalt. Der sås en stor stigning i antallet af prøver, hvor en rektumpodning blev analyseret sammen med en podning fra en anden anatomisk lokalisation (ofte svælg). Samtidigt med et fald i antal undersøgelser faldt antallet af påviste LGV-tilfælde betydeligt fra 2024 (140 prøver fordelt på 135 episoder) til 2025 (82 prøver fordelt på 78 episoder). En LGV-episode er tidsmæssigt afgrænset på samme måde som klamydia. I hele landet faldt antallet af LGV-undersøgelser med 8 %, mens antallet af påviste LGV-episoder faldt med 42 % (fra 135 i 2024 til 78 i 2025).
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 19-22b/2026.