Invasiv pneumokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2025

Årsopgørelsen for invasiv pneumokoksygdom i 2025

Statens Serum Institut (SSI) overvåger forekomsten af invasiv pneumokoksygdom (IPS) i Danmark (Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme). Overvågningen har eksisteret i sin nuværende form siden 2007, hvor vaccination mod pneumokokker blev indført i Danmark. Overvågningen bidrager til, at man løbende kan vurdere effekten af vaccinationsprogrammet mod pneumokokker.

I praksis foregår overvågningen ved, at de klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA) sender rendyrkede bakterieisolater af pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) til SSI, hvis bakterien er fundet i normalt sterilt prøvemateriale (blod, spinalvæske, ledvæske, pleuravæske etc.). SSI indhenter desuden ekstra information fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), fx i tilfælde hvor der kun har kunnet påvises bakterielt DNA, og isolat dermed ikke haves.

De tilsendte isolater bliver på SSI blandt andet serotypebestemt. Serotypebestemmelsen er essentiel for løbende at kunne vurdere anvendeligheden af forskellige typer af pneumokokvacciner, da forskellige vacciner beskytter mod forskellige serotyper. Der findes flere end 100 forskellige serotyper af pneumokokker, og de tilgængelige vacciner beskytter hver især mod en række af de serotyper, der hyppigst forårsager sygdom i mennesker.

Antibiotikaresistens i pneumokokker overvåges i DANMAP-samarbejdet.

Invasiv pneumokoksygdom ses i alle aldersgrupper og er en alvorlig infektion, hvor pneumokokbakterier findes i normalt sterile steder som blod, spinalvæske, ledvæske eller pleuravæske. IPS kan have dødelig udgang, og kan blandt andet opstå som følgevirkning af alvorlig lungebetændelse med pneumokokbakterier. IPS forekommer hele året, men med en markant øget forekomst i vinterhalvåret. Aldersgrupper i særlig risiko for IPS er børn under 2 år, personer på 65 år og derover, samt personer med kronisk sygdom.

I 2025 blev der registreret 83 personer (12 %), der afgik ved døden indenfor 30 dage efter påvisning af IPS. Dødsårsagen er formodentlig forbundet med IPS, men nærmere detaljer kendes ikke. I årene 2023 og 2024 var de tilsvarende tal 88 (14 %) og 90 (14 %) døde. Andelen af dødsfald i forbindelse med IPS er dermed en smule mindre i 2025 sammenlignet med foregående år.

I 2007 blev der indført gratis vaccination mod pneumokokker i børnevaccinationsprogrammet. Personer > 2 år i øget risiko for IPS har desuden mulighed for pneumokokvaccination mod egenbetaling. Dog kan der gives klausuleret tilskud til vaccination til visse grupper. Læs mere i afsnittet om vaccination nedenfor.

Stigende forekomst af invasiv pneumokoksygdom i 2025

Der blev i 2025 registreret 710 tilfælde af invasiv pneumokoksygdom blandt personer med dansk cpr-nummer. Heraf var 339 kvinder (48 %) og 371 mænd (52 %). Dette er en stigning i forhold til årene 2023 og 2024, hvor der blev registreret hhv. 625 og 614 tilfælde. Før vaccination mod pneumokokker blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 2007, blev der typisk registreret godt 1.000 tilfælde årligt.

Aldersfordeling og incidens pr. aldersgruppe i 2025, samt tilsvarende data for 2023 og 2024 kan ses i tabel 1. Aldersfordeling for 2025 kan ses i figur 1a og 1b, og incidens pr. aldersgruppe siden år 2000 kan ses i figur 2.

Antallet af IPS-tilfælde i 2025 var lidt højere end antallet i 2024. Det skyldes især en lille stigning i hver af de tre mest dominerende serotyper: 3, 8 og 9N.
I 2024 var der et forhøjet antal af IPS-tilfælde blandt børn i alderen 0-1 år, EPI-NYT 47/2025. Stigningen var især på grund af en høj forekomst af serotype 38. Dette mønster blev ikke observeret i 2025.

Af de 710 tilfælde af IPS i 2025 var de 614 fund af pneumokokker i blod (86 %), 82 var fund i spinalvæske (12 %) og 14 var fra andet prøvemateriale (sv. til 2,0 %; otte fra pleura, fem fra ledvæske og ét fra bughinde). Fordelingen af prøvemateriale var meget lig fordelingen for de foregående to år, tabel 2.

Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom ligger primært i vinterperioden og let forskudt mod foråret. Antal registrerede tilfælde per måned i årene 2023 til 2025 er vist i figur 3.

Serotyper af pneumokokker ved invasiv pneumokoksygdom i 2025

Der findes flere end 100 forskellige undertyper, kaldet serotyper, af pneumokokker. Nogle forårsager hyppigt infektioner, andre mere sjældent. Vacciner mod pneumokokker er derfor designet til at dække hyppige typer. Efter introduktionen af vaccination mod pneumokokker i børnevaccinationsprogrammet er der sket et tydeligt fald i de serotyper, der er dækket af børnevaccinen. I 2007 blev der indført en vaccine, der beskyttede mod syv typer (PCV7). Den blev i 2010 erstattet af en vaccine, der beskyttede mod tretten typer (PCV13). I november 2025 skiftede vi til en vaccine, der beskytter mod femten typer (PCV15), EPI-NYT 48/2025. Til risikogrupper er det desuden muligt at anvende vacciner, der beskytter mod hhv. 20 eller 21 serotyper. Tidligere har der også været en anden type vaccine til risikogrupper, der beskyttede mod 23 serotyper, men den er nu udgået af produktion, EPI-NYT 27-33/2026.

Figur 4 viser, hvor mange af IPS-serotyperne i 2025 der indgår i de forskellige tilgængelige pneumokokvacciner. Grafikken er ikke et udtryk for, om de enkelte patienter er vaccinerede eller ej.

Figur 5 viser andelen af serotyper, der var indeholdt i hhv. PCV7- og PCV13-vaccinerne i årene 2004 til og med 2025. Faldet som følge af vaccinens indførsel er tydeligt. Grafikken er ikke et udtryk for, om de enkelte patienter er vaccinerede eller ej.

Pneumokoksygdom kan forebygges med vaccination

Børnevaccinationsprogrammet

I 2007 blev pneumokokvaccination indført i børnevaccinationsprogrammet ved 3-, 5- og 12-månedersalderen. Vaccinen gives dermed samtidigt med difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib-vaccinen. Den første anvendte pneumokokvaccine beskyttede mod syv serotyper (Prevenar), og i 2010 blev den erstattet af en vaccine, der beskyttede mod tretten serotyper (Prevenar13). Siden november 2025 anvendes en vaccine, der beskytter mod 15 serotyper (Vaxneuvance). Tilslutningen til vaccinationen er 96 % for de seneste to færdigvaccinerede årgange (2023 og 2024).

Da vaccinen ikke beskytter mod alle serotyper af pneumokokker, kan det stadig ske, at et barn får invasiv pneumokoksygdom, selvom det er fuldt vaccineret. Dette kan også sjældent skyldes et egentligt vaccinesvigt.

Pneumokokvacciner til andre grupper

Personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom kan overveje at blive vaccineret mod pneumokokker. Personer på 65 år og derover samt personer med kronisk sygdom er nogle af dem, der er i øget risiko. Læs mere om risikogrupper og anbefalinger i vejledningen her.

I vejledningen fremgår det, at man kan vælge mellem to vacciner (Prevenar20 og Capvaxive). Disse vacciner beskytter mod de serotyper, der hyppigst forårsager alvorlig sygdom hos voksne, som beskrevet ovenfor. Når man skal vælge pneumokokvaccine, kan flere forhold spille ind – fx pris, mulighed for klausuleret tilskud, hvor bredt vaccinen dækker og behov for revaccination. Vaccinen gives en enkelt gang. Tidligere har en anden type vaccine været anvendt, hvor revaccination var nødvendig hvert 6. år. Denne vaccine er nu udgået (Pneumovax).

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 42/43-2026.