Hiv 2025

Hiv 2025

• I 2025 blev der anmeldt 94 personer med nydiagnosticeret hiv, samt 107 personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet.
• Blandt de nydiagnosticerede var 61 enten danskere smittet i Danmark eller i udlandet, eller indvandrere smittet efter ankomsten til Danmark. De resterende 33 var indvandrere smittet før ankomsten til Danmark. Disse 33 kunne derfor ikke være nået med danske hiv-forebyggelsestiltag.
• Blandt de nydiagnosticerede var 31 mænd, der har sex med mænd (MSM) og 51 heteroseksuelt smittede (HTX), hvoraf 32 var mænd, og 19 var kvinder (heriblandt én trans-kvinde). De resterende 12 var anmeldt med anden (5) eller ukendt smittemåde (7).
• 55 % af MSM og 29 % af HTX var smittet i Danmark.
• Blandt nydiagnosticerede MSM var 42 % indvandrede. Andelen var 49 % for HTX.
• Blandt MSM var 30 % sent testet. Det samme gjaldt for 60 % af HTX.
• Indvandrere, asylansøgere m.m. bør testes for hiv hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Dette giver mulighed for hurtig behandling, og dermed god prognose, og nedsætter desuden risiko for videresmitte.
• Alle MSM, der ikke har kendt hiv, bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM, som har et aktivt sexliv, og som ikke konsekvent bruger kondom, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx hver 3. måned og eventuelt tilbydes PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition). PrEP har vist sig at yde den suverænt bedste forebyggelse mod hiv, og kan tages til indtægt for den stærkt faldende forekomst af hiv blandt MSM i Danmark.
• Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er erkendt hiv-positive, ikke udgør nogen risiko for videre transmission af hiv, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte.
• Forebyggelse af hiv-smitte inkluderer:
    •   Kondombrug.
    •   TasP (Treatment as Prevention, dvs. kun ubeskyttet sex med hiv-positive personer, der vides at være i effektiv behandling).
    •   PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition).
    •   PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv-medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
• Hiv-resistensforekomsten (PDR) har ikke ændret sig overordnet de senere år. Resistens mod non-nukleosidhæmmere (NNRTI-resistens) er den hyppigst forekommende.
• En af de 76 undersøgte patienter havde hiv-1 med resistens imod begge stoffer (FTC og TDF) i PrEP (Truvada^®). Derudover havde 1 af 76 også resistens imod integrase-hæmmere (EVG og RAL).

I 2025 blev der anmeldt 201 tilfælde af hiv, heraf 141 mænd og 60 kvinder (herunder tre trans-kvinder), tabel 1.

I 2025 var medianalderen for mænd 42 år (spændvidde 0 -79 år) og for kvinder var den 41 år (spændvidde 22-77 år).

Mens de 201 anmeldte repræsenterer det antal personer, der er tilkommet til den mængde af personer, der lever med hiv i Danmark (PLWH, People Living With HIV), var en stor del af disse allerede anmeldt med hiv i et andet land. Disse skal således ikke regnes med til mængden af personer med ny-diagnosticeret hiv i Danmark.

Blandt de 201 anmeldte tilfælde var 107 personer (53 %) tidligere diagnosticeret med hiv i udlandet, heraf var seks danskfødte og 40 fra Ukraine. Således var 94 personer (47 % af de anmeldte) diagnosticeret med hiv for første gang.

Der blev i 2025 ikke anmeldt børn, der var smittet eller født i Danmark.

Herkomst, smitteland og smittemåde blandt nydiagnosticerede

Blandt de 94, der var diagnosticeret med hiv for første gang, var 46 (49 %) født i Danmark, og 48 (51 %) var født i udlandet, herunder tre turister, og fire personer, der opholdt sig illegalt i landet.

Der var anmeldt 72 mænd og 22 kvinder. Blandt disse var 31 mænd, der har sex med mænd (MSM), 32 mænd der har sex med kvinder (MSK), og 19 kvinder som har sex med mænd (KSM), herunder en transkvinde.
Herudover var fem personer anmeldt med andre smittemåder (intravenøst stofbrug, kosmetisk operation i udlandet eller mor-barn-smitte i udlandet), og syv var anmeldt med ukendt smittevej.

Ud af de 31 MSM var 13 (42 %) født i Danmark og smittet i Danmark, fire (13 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark, mens fem (16 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. De sidste ni (29 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark (figur 1).

Blandt 51 heteroseksuelt smittede (32 mænd og 19 kvinder), var 12 (24 %) født i Danmark og smittet i Danmark, tre (6 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark, mens 14 (27 %) var født i Danmark og smittet i udlandet, heraf syv i Thailand. Tre var smittet under ophold hos familie i udlandet, efter at de var migreret til Danmark (6 %). De sidste 19 (37 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark (figur 2).

Blandt de 12 personer med andre (intravenøst stofbrug, mor-barn smitte eller nosokomiel smitte) eller uoplyste smittemåder var to født i Danmark og smittet i Danmark (begge anmeldt med ukendt smittemåde), to var født i udlandet og smittet i Danmark (én via intravenøst stofbrug og én med ukendt smittemåde) mens otte var født og smittet i udlandet inden ankomsten til Danmark.

Tilsammen udgør 61 personer (65 %), der var født i Danmark og eller smittet i Danmark/smittet efter ankomsten til Danmark det antal, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til. De sidste 33 personer (35 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark.

Tabel 2 viser en oversigt over personer nydiagnosticeret med hiv, fordelt på landsdele og smittemåde (HTX og MSM).

Graviditet

Der blev i 2025 anmeldt tre gravide kvinder med ny-diagnosticeret hiv, alle født i udlandet. Alle blev fundet hiv-positive via gravidscreeningen. Ud over disse tre med ny-diagnosticeret hiv, blev der i gravidscreeningen fundet 17 kvinder med kendt, velbehandlet hiv.

CD4-tal ved diagnosen – sent testede

Blandt de 94 personer diagnosticeret med hiv for første gang i 2025, forelå der hos 87 (93 %) oplysninger om CD4-tal ved diagnosen og/eller oplysninger om nylig smitte (nylig negativ test og/eller akut hiv-sygdom) eller oplysning om aids ved diagnosen. For de sidste syv kunne disse oplysninger ikke indhentes.

CD4-tallet er en markør for hiv-virus’ påvirkning af det cellulære immunforsvar. Alle, der diagnosticeres med hiv, tilbydes at begynde behandling med det samme, uanset CD4-tal ved diagnosen. CD4-tal under 350 og/eller aids på diagnosetidspunktet anvendes i denne opgørelse fortsat som markør for sent testede. Omvendt kan CD4-tallet ved diagnosen være meget lavt, hvis personen bliver testet kort efter smitten er sket, og kan derfor fejlagtigt opfattes som ”sen-tester” på baggrund af CD4-tallet. Når en person anmeldes med hiv til den nationale overvågning på Statens Serum Institut (SSI), spørges der derfor specifikt til oplysninger, der kan vise, om det drejer sig om en nysmittet person med lavt CD4-tal (symptomer på akut hiv, nylig negativ hiv-test m.m.).

Blandt de 87 personer med oplyst CD4-tal på diagnosetidspunktet havde 45 (53 %) et CD4-tal lavere end 350 celler pr. µl og/eller var diagnosticeret med aids, mens 42 (48 %) havde CD4-tal på 350 eller derover eller var diagnosticeret med akut hiv.

Andelen af sent testede fluktuerer noget, idet den er faldet i 2025, men i de foregående år er steget sideløbende med, at antallet af nye diagnoser er faldet (andelen var mellem 47 % og 55 % i 2018-2021 og 56-60 % i 2022-2024).

I alt 86 var anmeldt med såvel CD4-tal som herkomst og smittemåde. Der er forskel på andelen af sent testede, beroende på smittemåde og herkomst. Blandt alle MSM var andelen af sent testede 30 % (ni ud af 30). Kun en ud af 11 MSM med udenlandsk herkomst var sent testet. Der er fortsat færre og færre MSM, der bliver diagnosticeret med hiv, og tallene er for små til at udsige noget om betydningen af herkomst.
Blandt HTX var andelen af sent testede 60 %. I denne gruppe er billedet lidt tydeligere, idet 50 % (13 ud af 26) danskfødte var sent testet, og 75 % (15 ud af 20) født i udlandet var sent testet.
Blandt de ti, som var anmeldt med anden eller ukendt smittemåde, var otte sent testet, syv af disse var født i udlandet.

Figur 3 viser fordelingen af hhv. sent testede og ikke-sent testede, fordelt på herkomst og smittegrupper.

Forebyggelsespotentialer

Gennem en årrække er antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark faldet. Medvirkende hertil er den hyppige testning af især MSM, den tidlige behandlingsstart (TasP, Treatment as prevention), som forhindrer de behandlede hiv-positive i at smitte videre, og – især – PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition, som tilbydes til MSM).

For yderligere at forhindre hiv-smitte blandt MSM, er det vigtigt, at den læge, der finder en MSM positiv for gonorré, syfilis eller klamydia/LGV, tester vedkommende for hiv, og – hvis han er hiv-negativ - tilbyder patienten PrEP. Sundhedsstyrelsen har i 2024 opdateret specialeplanen for infektionsmedicin, således at PrEP nu kan udleveres på hovedfunktionsniveau. Der kan for nogle MSM være en barriere mod selv at tage initiativ til at søge PrEP-behandling, hvorfor lægerne med fordel kan foreslå dette.

Ligeledes kan det at være biseksuel muligvis have en negativ indflydelse på patientens initiativ til at søge såvel hiv-test som PrEP-behandling, hvilket personalet på test-stederne også bør være opmærksomme på.

Hvad angår heteroseksuelt overført hiv, er det især vigtigt at teste indvandrere fra lande med høj forekomst af hiv hurtigt efter ankomsten. Sundhedsstyrelses vejledning fra 2013 anfører, at personer fra Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa bør overvejes hiv-testet ved første kontakt med sundhedsvæsenet, uanset årsag til kontakten.

Det kan være vanskeligt at identificere personer i risiko for hiv-smitte blandt danskfødte heteroseksuelle.
Der er dog nogle muligheder for at forebygge smitte i denne gruppe. Det kan være enlige, der tager på ”sex-ferie” til Østen eller Afrika, eller personer der frekventerer swinger-klubber.
For at forebygge videresmitte fra personer med ikke-erkendt hiv, skal lægerne endvidere være opmærksomme på patienter med såkaldt indikator-sygdomme, for eksempel hepatitis (A, B, C), analkræft m.m.

Aids

I 2025 blev 19 af de 94 nydiagnosticerede med hiv (20 %) anmeldt med aids, idet de blev diagnosticeret med en aids-definerende sygdom samtidig med hiv-diagnosen. Heriblandt var 13 HTX, tre MSM og tre personer med anden smittemåde. Den hyppigste aids-definerende diagnose var Pneumocystis jirovecii-pneumoni.

I alt 50 hiv-anmeldte personer døde i 2025. Blandt disse var to diagnosticeret i 2025 og de resterende mellem 1984 og 2023. Da oplysninger i Dødsårsagsregisteret udkommer med mindst et års forsinkelse, er det ikke muligt i løbet af det aktuelle dødsår at vurdere, hvilken andel af de afdøde, der døde af en hiv-relateret sygdom, og hvem der døde af noget andet. Retrospektivt er det dog erfaringen, at ca. en fjerdedel af dødsfald hos hiv-positive har en hiv-relateret årsag.

Checkpoint

Checkpoint er AIDS-fondets testklinikker i København, Gentofte, Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense for LGBT+ personer og andre i høj risiko for hiv, hvor man både med og uden forudgående aftale kan blive testet for blandt andet hiv og syfilis og få svar med det samme. I alt testede fem mænd positive for hiv for første gang i Checkpoint i 2025, én var danskfødt, de øvrige født i udlandet.

Resistens blandt behandlingsnaive personer med ny-diagnosticeret hiv

Sektion for Virus Genomics på SSI har opgjort alle hiv-1-smittede, der indgår i den nationale overvågning i perioden 1. januar 2025–31. december 2025. I alt blev der i perioden modtaget prøver fra 85 af de 94 personer med nydiagnosticeret hiv, samt fra 68 af de 107 personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet. Fra disse to grupper kunne der foretages resistens og subtypebestemmelse på hhv. 78 og 10, hvor der specielt fra den sidste gruppe var en stor andel (58), der ikke kunne analyseres pga. for lav virusmængde (<1000 kopier/mL).

Fra de 78 med nydiagnosticeret hiv blev 74 undersøgt i både pol- og integrase-genet samt to udelukkende i enten integrase- eller pol-genet. For de 10 analyserede prøver fra personer diagnosticeret med hiv i udlandet blev otte undersøgt i både pol- og integrase-genet samt én udelukkende i enten integrase- eller pol-genet.

Til vurdering af resistens er ECDC’s definition af pre-treatment drug resistance (PDR) anvendt. Ifølge definitionen omfatter PDR alle tilfælde af behandlingsrelevant resistens med en score ≥15 ifølge Stanford HIVdb-algoritmen version 10.2. Resistens er undersøgt for de fire hovedklasser af antiretrovirale lægemidler anvendt i HAART: non-nukleosid-hæmmere (NNRTI), nukleosid-hæmmere (NRTI), protease-hæmmere (PI) og integrase-hæmmere (INSTI). Genotyperne i denne opgørelse er bestemt med COMET version 2.4.

For de nydiagnosticerede var den samlede PDR-prævalens 14,5 % (11/76) for pol-genet (RT, NTRI og NNRTI) og PDR-prævalansen for integrase-genet (INSTI) var 1,3 % (1/76), hvilket giver en samlet PDR-prævalens på 15,4 % (12/78). NNRTI var den hyppigste PDR (n=6; 7,9 %), efterfulgt af PI (n=2; 2,6 %) og NRTI (n=2; 2,6 %). Der sås ét til-fælde af resistens imod flere stofklasser, PI+NNRTI og ét tilfælde af INSTI-resistens imod ældre integrase hæmme-re (EVG og RAL). Dette enkelte tilfælde var ikke subtype A6. Der var ingen signifikant forskel (Fischer´s test >0.05) i PDR hos nydiagnosticerede smittet i DK (14,5 %) i forhold til smittede i udlandet (17,9 %), ligesom PDR-prævalensen i perioden er sammenligneligt med tidligere rapporter (14,5 % nu og 13,3 % tidligere).

For personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet var den samlede PDR-prævalens i pol-genet 22,2% (2/9), bestående af en med NRTI+NNRI og en med NNRTI PDR. Der sås et tilfælde af delvis PrEP resistens (FTC), og ingen tilfælde af INSTI-resistens. Da kun 14,7 % af de modtagne prøver kunne analyseres fra denne gruppe pga. lav virusmængde, er tallene derfor små og skal derfor tages med forbehold. Årsagen til dette formodes at være, at de fleste er velbehandlede og derfor har en for lav virusmængde til at analysen kan udføres.

For at tage højde for, at enkelte prøver kan være taget efter behandlingsstart, sammenlignedes prøver med og uden resistens ≤14 dage mellem estimeret diagnosetidspunkt og prøvetagningsdato. PDR var ikke signifikant anderledes Fischer´s test >0.05) blandt prøver indsendt under 14 dage efter anmeldelse (10/63; 15,9 %) sammenlignet med prøver indsendt mere end 14 dage efter anmeldelse (2/15; 13,3 %).

Sundhedsstyrelsen anbefaler Pre Exposure Prophylaxis (PrEP) til brug for personer i særlige risikogrupper. PrEP (Truvada®) består af de to nukleosidhæmmere (NRTI): emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF). Blandt de nydiagnosticerede var der i perioden en person med både TDF-resistens og FTC-resistens (HIVdb score ≥15), mens der var en person med delvis (FTC) PrEP resistens blandt personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet.

HIV-1‐subtyper blandt nydiagnosticerede patienter

Blandt nydiagnosticerede personer, der var smittet i Danmark i 2025, figur 4, var subtype B den hyppigste, mens CRF01_AE var den hyppigste blandt dem, der var smittet i udlandet. Tallene for de nydiagnosticerede med ukendt smitteland og dem med kendt hiv-1 diagnose er små (hhv. 6 og 10), og skal derfor tages forbehold. Dog udgør subtype A6, som bl.a. dominerer i Ukraine, 60 % blandt dem med kendt hiv-1 diagnose fra udlandet.

Subtype A6 kan bære den kompensatoriske mutation L74I i integrase-genet, der kan fremme resistens mod INSTI. Mutationen blev påvist i otte af ni A6-integrase-sekvenser, og i syv integrase-sekvenser fra andre subtyper (CRF02_AG, A1, B, C, Ukendte). Dette viser, at L74I findes i en stor andel af subtype A6 integrase-sekvenser, men ikke alle og at den heller ikke kun ses hos disse.

Da der er set sporadisk forekomst af integrase-resistens i flere europæiske lande, også i Danmark, er der nu overvejelser om at etablere en mere systematisk rapportering af dette på europæisk niveau (Eurosurveillance | Letter to the editor: When do rare events become expected in HIV drug resistance?). Dette skyldes især, at der er set sporadiske tilfælde af resistens imod nogle af de nyeste stofklasser af integrase-hæmmere (bl.a. cabotegravir), der både har et stort behandlingspotentiale og anvendes profylaktisk i det globale syd. Det er derfor essentielt, også i Danmark, fortsat at overvåge resistensforekomsten igennem rettidig anmeldelse af hiv-1-tilfælde og indsendelse af prøver til diagnostik.

Praktisk information om prøveindsendelse, afgrænsning og ordrekoder henvises til side 46 i håndbogen, der kan tilgås via dette link: Overvågningsanalyser. Alle prøver fra ny anmeldte hiv-1-patienter med en virusmængde på mindst 1000 kopier/mL skal indsendes til ordrekoden R-2060 før behandlingsopstart i Danmark.

Indhentning og opdatering af epidemiologiske oplysninger sker løbende mellem EPI-NYT-udgivelser, og der kan derfor forekomme ændringer i data fra rapport til rapport.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 37/38-2026.