Uge 37/38 - 2026

Hiv i Danmark 2025

I 2025 blev der anmeldt 201 personer med hiv, heraf 142 mænd og 59 kvinder, inklusive tre transkvinder. Medianalderen ved anmeldelsen var 42 år blandt mænd og 41 år blandt kvinder.
Det samlede antal anmeldelser beskriver imidlertid ikke, hvor mange der har fået stillet hiv-diagnosen for første gang. En stigende del af de personer, der anmeldes med hiv i Danmark, lever allerede med diagnosen, når de kommer til landet. I 2025 gjaldt dette 107 personer (53 %), som tidligere var diagnosticeret med hiv i udlandet. Blandt disse var 40 personer fra Ukraine, hvilket fortsat afspejler de seneste års migration som følge af krigen. De resterende 94 personer (47 %) fik stillet hiv-diagnosen for første gang i 2025.

Der blev heller ikke i 2025 anmeldt børn smittet eller født i Danmark, hvilket understreger den fortsatte succes med forebyggelse af mor-barn-smitte gennem gravidscreening og effektiv behandling af gravide med hiv. Denne udvikling blev yderligere understreget, da Danmark i 2025 af WHO blev anerkendt for at have elimineret mor-til-barn-smitte af hiv, som det første land i EU.
Der var kun én person anmeldt som smittet via intravenøst stofbrug i Danmark. Dette vidner om en fortsat effektiv forebyggelsesstrategi blandt intravenøse stofbrugere.

Hvem fik stillet hiv-diagnosen i 2025?

Blandt de 94 personer, der blev diagnosticeret med hiv for første gang, var 72 mænd og 22 kvinder. Knap halvdelen var født i Danmark, mens den anden halvdel var født i udlandet. Af de udenlandskfødte omfattede gruppen både personer, der var smittet før ankomsten til Danmark, men altså først opdaget og diagnosticeret i Danmark, personer smittet efter ankomsten samt enkelte turister og personer uden lovligt ophold.

Der var 31 mænd, der har sex med mænd (MSM), mens 51 personer var smittet heteroseksuelt. Blandt MSM var to tredjedele smittet i Danmark, hvilket betyder, at MSM fortsat er den gruppe, hvor størstedelen af den indenlandske hiv-smitte forekommer.

De heteroseksuelt smittede udgjorde derimod en langt mere sammensat gruppe. Der var 32 mænd og 19 kvinder, heriblandt én transkvinde, der var anmeldt som heteroseksuelt smittet.
Nogle var både født og smittet i Danmark, andre var smittet under rejser i udlandet, mens en betydelig andel var smittet før ankomsten til Danmark. Blandt de danskfødte, der var smittet i udlandet, var Thailand det hyppigst angivne smitteland. For en mere detaljeret beskrivelse af smittemåde og smitteland, se venligst årsopgørelsen.

Når man ser på mulighederne for forebyggelse, er det derfor relevant at skelne mellem personer, der blev smittet før og efter ankomsten til Danmark. I alt 61 af de 94 nydiagnosticerede var enten født i Danmark eller smittet efter ankomsten til Danmark. Disse tilfælde repræsenterer den gruppe, hvor dansk forebyggelse potentielt kunne have forhindret smitten. De resterende 33 personer var smittet før ankomsten til Danmark og kunne derfor ikke være nået af danske forebyggelsesindsatser.
Denne sondring er vigtig, når udviklingen i hiv-epidemien vurderes. Overvågningen viser, at en betydelig del af de personer, der får stillet hiv-diagnosen i Danmark, allerede var smittet, før de kom til landet. Hertil skal de 107 personer tilføjes, som heller ikke kunne være forebygget i Danmark.

Hvor er forebyggelsespotentialet i dag?

Danmark har gennem de seneste to årtier oplevet et markant fald i antallet af nye hiv-diagnoser. Udviklingen skyldes ikke én enkelt indsats, men en kombination af hyppig testning, tidlig behandling og målrettet forebyggelse blandt personer med størst risiko for hiv.
Særligt blandt MSM har udviklingen været markant. I dag tilbydes personer med høj risiko PrEP (PreExposure Prophylaxis, forebyggende hiv-behandling), som ved korrekt anvendelse yder en meget høj beskyttelse mod hiv. Samtidig bliver MSM generelt testet hyppigere end tidligere, og personer med hiv begynder behandling umiddelbart efter diagnosen. Når hiv er velbehandlet, kan virus ikke overføres (Treatment as Prevention, TasP eller U=U – Undetectable = Untransmittable).

Disse indsatser har tilsammen ændret hiv-epidemien i Danmark fundamentalt. Det betyder imidlertid ikke, at forebyggelsesarbejdet er afsluttet. Tværtimod viser overvågningen, at de personer, der fortsat diagnosticeres med hiv, udgør en stadig mere sammensat gruppe. Flere forskellige risikofaktorer, smitteveje og meget forskellige forløb frem til diagnosen gør det vanskeligt at sige noget generelt om forebyggelse. Derfor findes der ikke længere én oplagt forebyggelsesindsats, som alene kan reducere antallet af nye tilfælde yderligere. Selv om antallet af nye hiv-diagnoser blandt MSM er faldet betydeligt gennem de seneste år, udgør gruppen fortsat en tredjedel af de nydiagnosticerede. Derfor er det fortsat vigtigt, at alle

MSM uden kendt hiv-infektion testes mindst én gang årligt. Personer med et aktivt sexliv og skiftende partnere bør testes hyppigere, eksempelvis hver tredje måned, og tilbydes PrEP, hvis de opfylder kriterierne.

Tidlig testning af personer fra lande med høj hiv-forekomst

Den heteroseksuelle gruppe er, som nævnt, langt mere heterogen.
En betydelig del af de nydiagnosticerede heteroseksuelt smittede var smittet før ankomsten til Danmark. Disse tilfælde kunne ikke være forebygget gennem danske forebyggelsesindsatser, men kunne muligvis være diagnosticeret tidligere.
Her er den vigtigste indsats fortsat tidlig hiv-test efter ankomsten til Danmark.

Sundhedsstyrelsens vejledning anbefaler, at personer fra områder med høj hiv-forekomst tilbydes hiv-test ved første kontakt med sundhedsvæsenet. Tidlig diagnose forbedrer prognosen betydeligt og reducerer samtidig risikoen for videre smitte.

Efterhånden som hiv er blevet sjældnere, er risikoen blevet, at sygdommen ganske enkelt ikke bliver overvejet. For mange personer bliver diagnosen først stillet efter længere tids kontakt med sundhedsvæsenet, ofte i forbindelse med såkaldte indikatorsygdomme som hepatitis, visse former for pneumoni, tuberkulose eller andre infektioner, hvor hiv bør indgå i differentialdiagnosen.
Den største udfordring er derfor ikke nødvendigvis at identificere nye risikogrupper, men fortsat at huske hiv som en mulig diagnose.

En stærkere hiv-overvågning

Fra 2025 er den nationale hiv-overvågning blevet styrket. Ved at kombinere data fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) med oplysninger fra laboratoriebanken kan SSI nu følge hiv-testaktiviteten langt mere detaljeret end tidligere. Det giver mulighed for at beskrive, hvor mange der testes, hvor ofte der testes, og på sigt langt mere præcist estimere antallet af personer, der lever med hiv i Danmark. Denne udvikling repræsenterer et vigtigt fremskridt for den nationale overvågning. Laboratoriedata kan imidlertid ikke stå alene.

De fortæller, at en person er testet eller diagnosticeret, men ikke hvordan personen blev smittet, hvor smitten fandt sted, eller hvilke risikofaktorer der var til stede.
Netop disse oplysninger indsamles gennem den lovpligtige hiv-anmeldelse.

Når antallet af nye hiv-diagnoser bliver stadig lavere, samtidigt med at gruppen af hiv-smittede bliver mere sammensat og kompleks, bliver disse epidemiologiske oplysninger endnu vigtigere. De gør det muligt at opdage ændringer i smittemønstre, identificere nye risikogrupper og målrette forebyggelsesindsatsen derhen, hvor behovet er størst.

Hver enkelt anmeldelse bidrager derfor med viden, som ikke kan erstattes af laboratoriedata alene. I 2025 blev der udsendt 126 rykkere vedrørende manglende hiv-anmeldelser.

Langt de fleste resulterede efterfølgende i en anmeldelse, hvilket viser en stor opbakning til overvågningssystemet blandt de behandlende afdelinger. Det er afgørende, at denne høje kvalitet fastholdes.

SSI vil derfor gerne takke de kliniske afdelinger og praktiserende læger, for den store indsats med anmeldelserne og samtidig opfordre til, at hiv fortsat anmeldes så hurtigt som muligt efter diagnosen. Dette gælder alle personer, der lever med hiv, og som kommer i kontakt med det danske sundhedsvæsen, inklusive turister, flygtninge og andre nytilkomne personer, uanset om de er velbehandlet eller har fast bopæl i Danmark.

Hiv-resistens

I 2025 kunne resistens- og subtypebestemmelse foretages hos 78 af 94 personer med nydiagnosticeret hiv. Hos 12 (15,4 %) blev der påvist resistens mod mindst én klasse af hiv-lægemidler, hvilket er på niveau med tidligere år. NNRTI-resistens var hyppigst (7,9 %), mens INSTI-resistens fortsat var sjælden og kun blev fundet hos én person. Der var ingen signifikant forskel i resistens mellem personer smittet i Danmark og i udlandet.

Blandt personer smittet i Danmark var hiv-1 subtype B hyppigst, mens CRF01_AE var hyppigst blandt nydiagnosticerede smittet i udlandet.
Fortsat overvågning af hiv-resistens er vigtig, særligt i takt med øget anvendelse af integrasehæmmere til behandling og forebyggelse. Prøver fra nydiagnosticerede hiv-1-patienter med mindst 1.000 viruskopier/mL bedes derfor indsendt til SSI før behandlingsstart (ordrekode R-2060).

Danmark i et europæisk perspektiv

Udviklingen i Danmark afspejler på mange måder den udvikling, der ses i resten af Europa, men der er også væsentlige forskelle.
Ifølge ECDC blev der i 2024 anmeldt godt 24.000 hiv-tilfælde i EU/EØS, svarende til 5,3 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Samtidig blev næsten halvdelen af alle personer fortsat diagnosticeret sent, og mere end halvdelen af de personer, hvor oprindelsesland var kendt, var født uden for det land, hvor diagnosen blev stillet. MSM udgjorde fortsat den største transmissionsgruppe, men heteroseksuel smitte udgør en stigende andel af de anmeldte tilfælde, særligt blandt personer født uden for rapporteringslandet.
Danmark adskiller sig ved fortsat at have et meget lavt antal nydiagnosticerede hiv-tilfælde (1,6 tilfælde pr. 100.000) og ved, at forekomsten blandt MSM gennem en længere årrække er faldet markant.

Til gengæld deler Danmark udfordringen med resten af Europa, når det gælder sent diagnosticerede personer. Omkring halvdelen af de nydiagnosticerede i både Danmark og EU/EØS får fortsat stillet diagnosen sent i sygdomsforløbet. Det understreger, at der fortsat er behov for at øge testningen blandt personer fra lande med høj forekomst af hiv, og blandt personer som måske ikke opfatter sig selv som værende i risiko, men som ikke desto mindre har været eksponeret for hiv. Dette gælder for eksempel personer, der har sex på rejse, heriblandt indvandrere, der er bosat i Danmark, men som har sex under besøg i hjemlandet og personer med mange partnere.

Hiv globalt

På verdensplan lever omkring 40 millioner mennesker med hiv. De seneste årtier har antallet af nye hiv-infektioner og aids-relaterede dødsfald været faldende som følge af en massiv global indsats med testning, antiretroviral behandling og forebyggelse.

Udviklingen er imidlertid ulige fordelt. Mange lande har fortsat en høj forekomst af hiv, og i flere regioner diagnosticeres mange personer fortsat sent eller har begrænset adgang til behandling. Derfor vil personer, der flytter til Danmark fra områder med høj hiv-forekomst, fortsat udgøre en vigtig gruppe med behov for tidlig testning og hurtig adgang til behandling. Den 22. til den 23. juni i år afholdt FN's Generalforsamling et højniveaumøde om hiv/aids, og publicerede efterfølgende en global aids-strategi for 2026-2031. Strategien har til formål at understøtte målet om at afslutte aids som en folkesundhedstrussel inden 2030 gennem styrket nationalt ejerskab, bæredygtig finansiering, integration af hiv-indsatsen i de enkelte landes sundhedssystemer samt en fortsat stærk indsats for lighed, menneskerettigheder og bekæmpelse af stigma. Strategien fastholder de globale 95-95-95-mål og understreger betydningen af evidensbaseret forebyggelse, herunder PrEP, samt en central rolle for civilsamfund og lokalsamfund i den globale hiv-respons.

Konklusion

Udviklingen i Danmark viser, at den nationale indsats mod hiv virker.
Antallet af personer, der får stillet hiv-diagnosen for første gang, er fortsat lavt, og blandt MSM er forekomsten faldet markant gennem de seneste år. Effektiv behandling betyder samtidig, at personer med velbehandlet hiv ikke overfører infektionen, og PrEP har ændret mulighederne for forebyggelse fundamentalt.

Samtidig viser overvågningen, at de resterende tilfælde udgør en stadig mere heterogen gruppe. Der findes ikke længere én enkelt målgruppe eller én enkelt forebyggelsesindsats, som alene kan bringe antallet af nye hiv-diagnoser yderligere ned. Den fortsatte indsats skal i stedet bygge på målrettet testning, hurtig behandlingsstart og en fortsat høj opmærksomhed på hiv hos personer med relevante risikofaktorer eller kliniske indikatorer.

Den styrkede nationale overvågning med kobling mellem MiBa og laboratoriebanken giver nye muligheder for at følge hiv-testaktiviteten og fremover mere præcist beskrive antallet af personer, der lever med hiv i Danmark. Men laboratoriedata kan ikke stå alene. Den kliniske anmeldelse er fortsat den eneste kilde til oplysninger om smittemåde, smitteland og andre epidemiologiske risikofaktorer, som gør det muligt at forstå udviklingen og målrette forebyggelsen.
Derfor er den fortsatte nationale overvågning et fælles ansvar.

I forbindelse med udgivelse af EPI-NYT, udgives også årsrapporten for den danske hiv-kohorte, 2025.

(J. Fonager, R. Datcu, Virologi og Mikrobiologisk Beredskab, C. Eves, M. Wessman, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)