Trypanosomiasis

Infektion med Trypanosoma brucei gambiense og Trypanosoma brucei rhodesiense kan give afrikansk sovesyge, og Trypanosoma cruzi kan resultere i udvikling af Chagas sygdom.

Afrikansk sovesyge
Tsetsefluens bid er meget smertefuldt. Hvis der efter bid fremkommer et stort ømt hævet område, kan det være tegn på, at der er trængt parasitter ind. Derefter kan der udvikles hævede og ømme lymfeknuder, feber, hovedpine, udslæt og blodmangel. I de sene stadier ses tegn på infektion af hjernen med forvirring og kramper. Endelig vil patienten i den sidste fase blive mere og mere sløv og konfus.

Infektioner med T. b. rhodesiense forløber over uger til måneder, mens infektioner med T. b. gambiense ofte har et langsomt forløb over år. Begge infektioner er dødelige, hvis de ikke behandles.

Chagas sygdom
Chagas sygdom har en akut og en kronisk fase. Den akutte fase kan forløbe uden symptomer eller være præget af symptomer fra infektionsstedet. I nogle tilfælde er forløbet mere alvorligt med feber, muskelsmerter, hovedpine, ømme og hævede lymfeknuder, opkastning og udslæt. Hos ca. en tredjedel af patienterne, vil der senere i livet optræde hjertesygdom.

Trypanosomer er encellede parasitter, som overføres med enten tsetsefluer eller rovtæger afhængig af geografiske forhold. Parasitterne lever frit i blodbanerne.

Den afrikanske form for trypanosomiasis overføres med tsetsefluer, og den Syd- og Mellemamerikanske form for trypanosomiasis overføres med rovtæger (”kissing bugs”).
Tsetsefluen er en 1,5 cm-stor brunlig flue, der ligner en hestebremse. Den kan bide gennem tynde stoffer.

Når tsetsefluen bider en inficeret person, suges der kortvarigt trypanosomaparasitter op, og disse formerer sig i fluen over 2–4 uger. Derefter samler de smitsomme parasitter sig i fluens spytkirtel og overføres derefter med fluens bid til en ny vært.

Trypanosoma brucei rhodesiense forekommer især i Østafrika og er som nævnt en zoonose, mens Trypanosoma brucei gambiense forekommer i Vestafrika og udelukkende overføres fra inficerede mennesker.

I Syd- og Mellemamerika overføres T. cruzi via rovtæger (bl.a. af slægten Triatoma), der udskiller parasitten via afføringen. Frisk tægeafføring kan derefter overføre infektionen via slimhinder eller små rifter og sår på huden, inklusiv det sår tægen efterlader eller via kontaminerede fødevarer.

Chagas sygdom kan være medfødt som følge af smitte fra mor til barn.

Man bør beskytte sig mod tsetsefluebid (myggenet). Ved savannekørsel i åbne biler i Østafrika bør man have lyst og lukket tøj på.

Ved overnatning i primitive, lerklinede hytter i Syd- og Mellemamerika kan der være risiko for tægebid. Risikoen kan formindskes ved at sprøjte med insektmiddel eller anvende insektnet over sengen.

Personer fra de områder, hvor sygdommen er naturligt forekommende (endemiske områder), bør ikke godkendes til bloddonation, før mistanke om smitte kan udelukkes.

Valget af behandling er afhængig af, hvilken parasit-art det drejer sig om, og hvorvidt infektionen også rammer hjernen. Behandlingen er en specialistopgave.

Diagnostik

For at stille diagnosen skal man undersøge en blodprøve for antistoffer og/eller blodprøve eller biopsi (lymfeknude eller hud) med mikroskopi eller PCR.

 

Diagnostiske undersøgelser

Trypanosoma antistof (R-nr. 378)
Trypanosoma b. gamb.-rhod. (DNA) (Trypanosoma brucei) (R-nr. 1032)
Trypanosoma cruzi (DNA) (R-nr. 1033)