Trypanosomiasis

Trypanosomiasis skyldes infektion med encellede parasitter tilhørende slægten Trypanosoma. Sygdommen viser sig enten som sovesyge (Afrika) eller Chagas sygdom (Latinamerika).

Sygdommen afrikansk sovesyge betegner infektion med arterne Trypanosoma brucei rhodesiense og Trypanosoma brucei gambiense, som findes i det tropiske Afrika fra ca. 15 grader nord til 20 grader syd for Ækvator, svarende til udbredelsen af tsetsefluen. I endemiske egne, dvs. egne, hvor forholdene for smitte er gunstige, er 0,1 %–2 % af befolkningen smittet, men udbrud kan forekomme. T. b. rhodesiense kan inficere kvæg og vilde dyr (især antiloper) og er dermed en zoonose, dvs. en sygdom, der kan overføres fra dyr til mennesker.

Trypanozoma cruzi findes i Syd- og Mellemamerika, hvor formentlig 5 % af befolkningen har eller har haft infektionen. Hunde, katte, gnavere og andre dyr kan også inficeres med arten. Parasitten giver anledning til Chagas sygdom (Chagas disease) med hjertesygdom som den vigtigste manifestation.

Der konstateres kun få tilfælde i Danmark årligt og alle er importeret.

Symptomer

Infektion med Trypanosoma brucei gambiense og Trypanosoma brucei rhodesiense kan give afrikansk sovesyge, og Trypanosoma cruzi kan resultere i udvikling af Chagas sygdom.

Afrikansk sovesyge
Tsetsefluens bid er meget smertefuldt. Hvis der efter bid fremkommer et stort ømt hævet område, kan det være tegn på, at der er trængt parasitter ind. Derefter kan der udvikles hævede og ømme lymfeknuder, feber, hovedpine, udslæt og blodmangel. I de sene stadier ses tegn på infektion af hjernen med forvirring og kramper. Endelig vil patienten i den sidste fase blive mere og mere sløv og bevidsthedssløret.

Infektioner med T. b. rhodesiensis forløber over uger til måneder, mens infektioner med T. b. gambiense ofte har et langsomt forløb over år. Begge infektioner er dødelige, hvis de ikke behandles.

Chagas sygdom
Chagas sygdom har en akut og en kronisk fase. Den akutte fase kan forløbe uden symptomer eller være præget af symptomer fra infektionsstedet. I nogle tilfælde er forløbet mere alvorligt med feber, muskelsmerter, hovedpine, ømme og hævede lymfeknuder, opkastning og udslæt. Hos ca. en tredjedel del af patienterne vil der senere i livet optræde hjertesygdom.

Årsag

Trypanosomerne er encellede parasitter, som overføres med enten tsetse-fluer eller rovtæger afhængig af geografiske forhold. Parasitterne lever frit i blodbanerne.

Smitteveje

Den afrikanske form overføres med tsetsefluer, og den Syd- og Mellemamerikanske form overføres med rovtæger (”kissing bugs”).
Tsetsefluen er en 1,5 cm stor brunlig flue, der ligner en hestebremse. Den kan bide gennem tynde stoffer.

Når tsetsefluen bider en inficeret person, suges der kortvarigt Trypanosoma parasitter op, og disse formerer sig i fluen over 2–4 uger. Derefter samler de smitsomme parasitter sig i fluens spytkirtel og overføres derefter med fluens bid til en ny vært.

Trypanotsoma brucei rhodesiense forekommer især i Østafrika og er som nævnt en zoonose mens Trypanosoma brucei gambiense forekommer i Vestafrika og overføres kun fra inficerede mennesker.

I Syd- og Mellemamerika overføres T. cruzi via rovtæger (bl.a. af slægten Triatoma), der udskiller parasitten via afføringen. Frisk tægeafføring kan derefter overføre infektionen via slimhinder eller små rifter og sår på huden, inklusiv det sår tægen efterlader eller via kontaminerede fødevarer.

Chagas sygdom kan være medfødt som følge af smitte fra mor til barn.

Forebyggelse

Man bør beskytte sig mod tsetsefluebid (myggenet). Ved savannekørsel i åbne biler i Østafrika bør man have lyst, lukket tøj.

Ved overnatning i primitive, lerklinede hytter i Syd- og Mellemamerika kan der være risiko for tægebid. Risikoen kan formindskes ved at sprøjte med insektmiddel eller anvende insektnet over sengen.

Personer fra endemiske områder bør ikke godkendes til bloddonation, før mistanke om smitte kan udelukkes.

Behandling

Valget af behandling er afhængig af, hvilken type parasit det drejer sig om, og hvorvidt infektionen også rammer  hjernen. Behandlingen er en specialistopgave.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

For at stille diagnosen skal man undersøge en blodprøve for antistoffer og/eller blodprøve eller biopsi (lymfeknude eller hud) med mikroskopi eller PCR. 

Diagnostiske undersøgelser

Trypanosoma antistof (R-nr. 378)
Trypanosoma b. gamb.-rhod. (DNA) (Trypanosoma brucei) (R-nr. 1032)