Salmonellainfektion

Inkubationstiden for salmonella, dvs. tiden fra man bliver smittet til man får symptomer, varierer fra 6-72 timer. Som regel går der 12-36 timer før symptomerne viser sig.

Infektion med zoonotisk salmonella (fødevareinfektion) giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og/eller feber. Infektionen bliver ofte ledsaget af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine.

Hos nogle få procent af patienterne bliver bakterierne spredt ind i selve kroppen fra tarmkanalen og kan dermed forårsage bl.a. blodforgiftning.

Senfølger efter salmonellainfektion omfatter bl.a. ledsmerter (reaktiv artrit), knuderosen og formentlig også irriteret tyktarm. Salmonella Typhi er årsag til højfebril og ofte alvorlig sygdom som følge af blodforgiftning (tyfus).

Salmonellainfektioner forårsages af Salmonella enterica, som er sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Salmonella er opdelt i mere end 2.500 forskellige serotyper. To af disse serotyper (Salmonella Typhi og Paratyphi) forekommer udelukkende hos mennesker, mens de øvrige salmonellatyper findes i forskellige dyrearter og i nogle tilfælde også i omgivelserne. Tyfus, der forårsages af Salmonella Typhi, optræder i vore dage kun meget sjældent i Danmark og er forbundet med smitte i udlandet.

De to mest almindelige serotyper, både i Danmark og i det øvrige Europa, er Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis. I Danmark findes førstnævnte ofte i grise og den hyppigste kilde til infektionerne er svinekød eller pålæg lavet af svinekød, mens sidstnævnte, Salmonella Enteritidis, ikke længere forekommer i dansk fødevareproduktion; det er den type, der især findes hos høns og kyllinger og derfor smitter via æg og kyllingekød.

Salmonella er en hyppig og velkendt årsag til bakterielle tarminfektioner i Danmark.

Salmonella er en zoonose; en bakterie der også findes hos og smitter via dyr. Det sker især, fordi bakterien findes hos landbrugsdyr, og mennesker bliver smittet via kød (svin, kylling, okse) eller æg, men salmonella kan undertiden findes i mange andre fødevarer også, og der er eksempler på smitte fra frugt og grønt (fx tomater, bønnespirer, salat), pålægsvarer (spegepølser, lufttørrede eller røgede kødprodukter) og chokolade- og myslibarer.

En stadig større andel af infektionerne ses i forbindelse med udlandsrejse; særligt efter at salmonella er blevet udryddet i danske kommercielle kyllingeflokke og derfor ikke længere findes i dansk æg og kyllingekød (man kan dog stadig få campylobacterinfektion fra kyllingekød, men danske æg er sikre også i rå form). Så hvor æg og fjerkræ tidligere var hyppige smittekilder, er svinekød eller -produkter nu de mest almindelige kilder til infektion i Danmark. Mange importerede kødprodukter kan endvidere også være forurenede.

Salmonella giver ofte sygdomsudbrud, og en vigtig del af Statens Serum Instituts arbejde er at overvåge forekomsten og lokalisere og opklare sådanne udbrud.

Man kan ikke vaccinere mod de zoonotiske salmonella.

Forebyggelse mod salmonella bliver udført i hele "jord-til-bord"-kæden ved at monitorere, kontrollere og evt. reducere forekomsten af salmonella i dyrefoder, produktionsdyr, virksomheder, der fremstiller og forarbejder fødevarer, samt i detailhandelen. God hygiejne i køkkenet er forbrugerens vigtigste forholdsregel.

Der findes en vaccine mod Salmonella Typhi-infektion. Ved rejse til endemiske områder, bør man overveje vaccination.

Rigelig væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger.

Antibiotikabehandling bliver givet til patienter hvor bakterierne har spredt sig uden for tarmen samt til særlige patientgrupper med alvorlig underliggende sygdom.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved påvisning af salmonellabakterier i afføring, blod, eller andet prøvemateriale. I nogle tilfælde kan salmonellaantistoffer blive påvist i blodet.

Meldepligt

Tilfælde af salmonellainfektioner bliver overvåget gennem laboratoriemeldesystemet.

Diagnostiske undersøgelser

Salmonella (Enteritidis og Typhimurium) antistof (IgG, IgM, IgA) (R-nr. 361)
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)
Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)