Røde hunde

Røde hunde er en børnesygdom, som skyldes rubellavirus. Vaccination mod røde hunde indgår i det danske børnevaccinationsprogram, og derfor er sygdommen udryddet i Danmark. Røde hunde findes dog i andre dele af verden.

Selvom WHO har sat som mål at bringe cirkulation af rubellavirus under kontrol, er røde hunde fortsat naturligt forekommende i Asien og Afrika. Der forekommer også udbrud i Europa, især i befolkningsgrupper med lav vaccinationsdækning.

Efter indførelsen af MFR-vaccinationsprogrammet er røde hunde udryddet i Danmark. Der er således kun anmeldt 5 tilfælde hos gravide siden 1996, og siden 1994 er der ikke anmeldt tilfælde af medfødt røde hunde.

Røde hunde er normalt en harmløs sygdom, som man uden problemer kommer sig over i løbet af 5-10 dage. Når det er vigtigt at vaccinere, skyldes det en høj risiko for fosterskader, hvis gravide bliver smittet, særligt hvis det sker i den første del af graviditeten.

Se overvågningsdata for forekomsten af røde hunde i Danmark.

Synonym: Rubella

Symptomer

De fleste vil have en mild sygdom med irriterede øjne med rødme. Lymfeknuderne kan være hævede og ømme. Karakteristisk er især hævelse af lymfeknuderne bagtil i nakken; dette kan være til stede i flere uger. Desuden kan der være let feber, appetitløshed og rødme i svælg.

Cirka en uge efter de første symptomer, kan der komme udslæt. Det begynder i ansigtet som små blegrøde til brunrøde pletter, der spredes hurtigt til resten af kroppen, hvor det kan blive sammenflydende. Udslættet varierer fra time til time og kan være til stede i op til 4 dage.

Samtidig med udslættet kan der komme feber op til 38–39 °C i 1-3 døgn.

Mellem en fjerdeldel og halvdelen de smittede får slet ikke symptomer (subklinisk forløb).

Årsag

Røde hunde skyldes en infektion med rubellavirus som begynder  i luftvejene og siden spreder sig til lymfeknuder, hud og slimhinder.

Røde hunde under graviditet kan medføre fosterskader, så barnet fødes med røde hunde (kongenit rubella). Målet med vaccinationsprogrammet er således først og fremmest at eliminere det kongenitte rubellasyndrom, der er en alvorlig sygdom. Dette er lykkes, men over for WHO kan det dog ikke formelt dokumenteres, at rubella er elimineret, da sygdommen ikke overvåges i alle befolkningsgrupper. Dette vil ske efter en forestående revision af Meldesystemet for Infektionssygdomme (MIS).

Smitteveje

Røde hunde er ikke særligt smitsomt og overføres via spyt som dråber gennem luften. Der går normalt 16-18 dage fra smitte til fremkomsten af udslæt, men som beskrevet kan der være lette symptomer i en uge forud for dette.

Personer, der ikke oplever symptomer (subklinisk forløb af infektionen), kan smitte lige så meget som de syge. Virus kan overføres fra 1 uge efter smitte til 5 dage efter udslættets frembrud.

Ved smitte i graviditeten kan fosteret smittes og fødes med såkaldt kongenit rubellasyndrom i form af hjerneskade, døvhed, blindhed, hjertefejl og dårligt immunforsvar.

Ved kongenit rubella er der mangelfuld immunitet mod virus, og derfor kan barnet udskille det og dermed smitte med virus i op til flere år. Barnet er også udsat for at få alvorlige bakterielle infektioner grundet det nedsatte immunforsvar. Såfremt en gravid kvinde får røde hunde i den første tredjdedel af graviditeten, er risikoen for kongenit rubellasyndrom op mod 90%. Herefter er risikoen faldende. Således er kongenit rubellasyndrom sjældent, såfremt den gravide først smittes efter 16. graviditetsuge.

Forebyggelse af kongenit rubellasyndrom er den primære årsag til, at børn vaccineres mod røde hunde.

Der er ikke særlige restriktioner i forhold til børn i daginstitutioner, udover hvad der normalt gælder for syge børn.

Forebyggelse

Røde hunde kan forebygges ved vaccination, hvilket indgår i det danske børnevaccinationsprogram med MFR-vaccinen, der også beskytter mod mæslinger og fåresyge.

Vaccination tilbydes også voksne kvinder i den fødedygtige alder, der ikke tidligere er MFR-vaccineret eller har haft røde hunde. MFR-vaccinen kan anvendes, også selvom kvinden tidligere har haft mæslinger eller fåresyge.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling, som derfor består i lindring af symptomerne.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen sandsynliggøres ved en blodprøve, som sendes til fx SSI til måling af IgG- og IgM-antistof. IgM kan være falsk positiv, så bekræftelse af diagnosen er væsentlig. Dette kan ske ved undersøgelse af rubella IgG-aviditet, idet en høj-avid IgG-aviditet tyder på infektion eller vaccination mere end 12 uger inden prøvetagningsdatoen. Desuden kan en signifikant titerstigning af IgG-antistof eller påvisning af virus med PCR-undersøgelse på svælgpodning, nasopharynxsekret eller i urin bekræfte diagnosen.

Meldepligt

Røde hunde i graviditeten samt medfødte røde hunde har været individuelt anmeldelsespligtig på formular 1515 siden 1994 og overvåges af Aafdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse på Statens Serum Institut. Rubella i graviditeten skal være verificeret med PCR og/eller serologi, og ved medfødt rubella skal der endvidere foreligge relevant klinik.


Diagnostiske undersøgelser

Rubellavirus (RNA) (R-nr. 624)
Rubellavirus antistof (IgG) aviditet (R-nr. 272)
Rubellavirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 270)