Helicobacter pylori infektion

Infektion med bakterien Helicobacter pylori kan vise sig på mange måder. De fleste smittede har ingen symptomer. Blandt dem, der får symptomer, er mavesår eller sår på tolvfingertarmen de hyppigste diagnoser.

Bakterien H. pylori forekommer over hele verden. Det anslås at 60 % af verdens befolkning er smittet, men forekomsten varierer meget fra land til land, sandsynligvis på grund af forskelle i hygiejne. I Danmark er det omkring 20 % af befolkningen som er eller har været smittet med H. pylori.

H. pylori kan give gener fra mave-tarm systemet og medvirker til mavesår samt kræft i maven.

Hos patienter med sår i mavesækken (ulcus ventriculi) findes H. pylori hos mere end 60 %. Ved sår på tolvfingertarmen (ulcus duodeni) findes mere end 95 % positive for H. pylori.

Ved cancer ventriculi (mavekræft) af typen adenocarcinom findes H. pylori hos 95 % af patienterne og hos patienter med cancer ventriculi af typen MALT-lymfom hos nær 98 %.
 
H. pylori er en blandt flere risikofaktorer for cancer ventriculi. Ca. 650 mennesker dør årligt af denne sygdom i Danmark.

Symptomer

Infektionen kan vise sig på mange måder. De fleste smittede har ingen symptomer (asymptomatiske bærere).

Blandt den gruppe med symptomer strækker sygdomsspektret sig fra kronisk gastritis (mavekatar) til et egentligt mavesår eller sår på tolvfingertarmen, som er de hyppigste diagnoser.

Blandt patienter med mavekræft (adenocarcinom og MALT-lymfom) er der påvist en sammenhæng med kronisk H. pylori infektion. Det er imidlertid en relativt lille andel af de H. pylori inficerede patienter, der udvikler mavekræft.

Symptomerne er uspecifikke og varierer fra almen utilpashed, ondt i maven og kvalme til opkastning med blod i svære tilfælde.

Årsag

Mavesår og mavekatar skyldes ofte en infektion, som forårsages af bakterien Helicobacter pylori (H. pylori).

Smitteveje

Smittevejen for H. pylori er ikke helt klarlagt. Smitterisikoen forekommer at være særlig høj i store familier, og ved tæt kontakt mellem mennesker, fx mellem forældre og børn, som er den bedst beskrevne kendte smittevej.

Risikoen stiger ved trange boforhold (crowding) og ringe socioøkonomiske forhold. Smitten sker i den tidlige barnealder, og de fleste af de smittede har en livslang bærertilstand. I dag er der meget få danske børn der bliver smittet. Dette skyldes de bedre levevilkår. Det betyder, at i Danmark er hyppigheden højere med stigende alder idet patienterne blev smittet i den tidlige barnealder og stadig er positive.

Forebyggelse

Der findes ikke vacciner mod H. pylori.

Behandling

Behandling rettes mod bakterien. En kombination af antibiotika og en syre-pumpehæmmer er effektiv behandling af infektionen. Såfremt bakterien er helt væk, er det yderst sjældent, at man bliver smittet igen. Det er derfor vigtigt at en behandling fuldføres. For at sikre fjernelsen af bakterien bør der foretages H. pylori test (fæces antigen test eller udåndingstest) 6 uger efter endt behandling. Ved behandlingssvigt er det vigtigt at bestemme bakteriens følsomhed for antibiotika.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik af H. pylori infektion kan foretages ved:

• Bestemmelse af antigen fra H. pylori i afføring
Denne undersøgelse er velegnet til at påvise H. pylori hos den ubehandlede patient samt til at vurdere et behandlingsrespons.
Hos den ubehandlede patient har analysen en sensitivitet på op til 96 %. Der ses nedsat følsomhed af analysen under og i op til 2 uger efter behandling med protonpumpehæmmere og lignende præparater.

De første 2-4 uger efter vellykket kombinationsbehandling af H. pylori vil man kunne påvise H. pylori-antigen i fæces. Herefter kan man ved ønske om at vurdere behandlingsrespons eller ved mistanke om eventuelt behandlingssvigt benytte analysen.
Ved gentagen påvisning af H. pylori, der ikke oplagt skyldes manglende compliance, bør det dog overvejes at foretage gastroskopi med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. differentialdiagnostik.

Analysen er velegnet til at undersøge for H. pylori hos børn.

• Bestemmelse af antistoffer mod H. pylori i en blodprøve
Denne undersøgelse kan hos den voksne immunkompetente med 90 % sikkerhed udelukke infektion med H. pylori. Den er ikke egnet til påvisning af en aktuel infektion, da man ser et højt antistofniveau i op til 2 år efter en infektion. Analysens anvendelighed på børn kendes ikke.

• Bestemmelse af H. pylori ved analyse af udåndingsluften
Nogle steder benyttes en udåndingstest til indirekte bestemmelse af H. pylori. Udåndingsluftens sammensætning undersøges, idet patienten puster i en særlig maskine.

• Kikkertundersøgelse af mave og tolvfingertarm (gastroskopi)
Ved denne undersøgelse kan man afklare differentialdiagnoser. Man kan ved undersøgelsen udtage en vævsprøve til hurtig, indirekte påvisning af H. pylori samt udtage prøver til dyrkning og resistensbestemmelse af denne. Da metoden bl.a. indebærer et vist ubehag afhænger dens anvendelse i udredningen af symptomer fra maven af flere faktorer.

Diagnostiske undersøgelser

Helicobacter pylori (dyrkning) (R-nr. 129)
Helicobacter pylori antistof (IgG) (R-nr. 316)
Helicobacter pylori (ag) (antigen i fæces) (R-nr. 122)