Diarré

Diarré defineres ofte som flere end tre tynde afføringer i døgnet eller et fæcesvolumen > 200g. Afføringer kan være vandige, slimede, grønlige og/eller blodige. Langvarig diarré defineres ofte som diarré i mere end to uger.

Har man en akut mave-tarminfektion, har man typisk også andre symptomer. Disse kan være opkastninger, mavesmerter, feber og generelt ubehag/sygdomsfølelse.

Diarré kan skyldes både virus, bakterier og parasitter. De vigtigste er anført herunder:

Virus: norovirus (Roskildesyge), rotavirus, adenovirus, astrovirus, sapovirus.

Bakterier: Campylobacter, Salmonella, diarréfremkaldende E. coli, Yersinia enterocolitica og Shigella sonnei er alle eksempler på bakterier, der giver en tarminfektion og leder til diarré. Clostridium difficile-diarré ses især hos patienter med anden sygdom end mave-tarminfektion, der er i behandling med antibiotika.

Andre bakterier kan vokse i mad og danne et enterotoksin som giver "madforgiftninger", dvs. hurtigt opstået, men mere kortvarig diarré. Det drejer sig om: Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens og Bacillus cereus. Rejserelaterede bakterielle gastroenteritter kan skyldes de samme bakterier, men dertil også E. coli-typer, der normalt ikke ses i Danmark (især de enterotoksigene E. coli, ETEC) samt mere alvorlige infektioner som Salmonella Typhi og S. Paratyphi, Shigella dysenteriae, Sh. boydii, Sh. flexneri, og Vibrio cholerae.

Parasitter (protozoer) er sjældne i Danmark og ses især hjembragt fra områder med lav hygiejne. Vigtigst er Giardia lamblia og Entamoeba histolytica og Cryptosporidium.

Herudover kan man også få diarré af andre årsager:

Kemiske toksiner i visse planter (fx svampe) og frugtsorter, skaldyr, tropiske fisk, kontaminerede fødemidler, sprøjtemidler, tungmetaller (fx bly, cadmium, kviksølv).

Antibiotikainduceret diarré kan fremkaldes af næsten alle antibiotika. Væsentligst i denne forbindelse er som nævnt C. difficile-associeret diarré.

Diarré kan også skyldes andre sygdomme eller være medicininduceret. Dette ses ved en lang række farmaka, fx. laksantia, antacida, antibiotika, cytostatika, digoxin eller anthelmintika. Endvidere efter stråleterapi. Diarré kan også skyldes forhold i den ikke-somatiske del af spektret. Man kan bl.a. få diarré af nervøsitet, fx før en eksamen.

De fleste af virussygdommene smitter let fra person til person. Norovirus, der formentlig er den hyppigste årsag til akut diarré-sygdom i Danmark, smitter også i nogle situationer via mad i kantiner, restauranter osv. De bakterier, der fremkalder diarré, smitter langt overvejende via fødevarer.

Campylobacter, som er den hyppigste årsag til bakteriel diarré i Danmark, findes tit i kyllingekød. Man mener især, at kødsaft fra den endnu rå kylling, der drypper over på anden mad, der derefter spises uden at blive varmet op, er en væsentlig smittekilde. Så vær omhyggelig i håndteringen af kyllingekødet, indtil det kommer i gryden/ovnen/panden.

Smitte via drikkevand er en tredje vigtig smittevej. I Danmark har vi en god drikkevandskvalitet og smitte via vand er sjælden, men det gælder ikke nødvendigvis i alle andre lande i Europa, og i lavindkomstlande er smitte via forurenet drikkevand meget hyppigt forekommende.

God håndhygiejne kan i et vist omfang forebygge spredning af virussygdommene. Når det kommer til de infektioner, der overføres med maden, kan man som privatperson sørge for at have en god køkkenhygiejne (fx ved at passe på at kødsaft fra råt kød ikke kommer over på spiseklare madvarer) og være forsigtig, når man er ude at rejse. Specielt er der mange steder i Asien og Afrika, hvor man bør drikke vand fra flaske og spise måltider, der serveres gennemkogte eller gennemstegte og stadig er rygende varme.

Ved udlandsrejse med børn under primitive forhold anbefales det at medbringe breve med sukker/salt-blanding. Dermed kan man forebygge/behandle dehydrering, såfremt ens barn får diarré.

Der findes vacciner mod rotavirus, kolera og tyfus. De øvrige diarréfremkaldende mikroorganismer kan man ikke vaccinere imod.

Diarré, der skyldes en akut infektion eller madforgiftning, er som oftest selvlimiterende, dvs. går over af sig selv. Man skal huske at drikke rigeligt. Det er særligt børn og ældre, der skal være opmærksom på at drikke rigeligt. Udover rent vand kan man drikke sodavand og frugtjuice, der indeholder sukker, og suppe, der indeholder salte. Små børn bør gives sukker/salt-blanding (se ovenfor).

I almindelighed er det ikke tilrådeligt at behandle med antibiotika, der ofte ikke forkorter sygdomsperioden, men derimod giver risiko for udvikling af bærertilstand og resistens. Dog kan antibiotika overvejes hos medtagne, svækkede eller ældre patienter. Behandling bør om muligt vente, til der foreligger resultat af dyrkninger.

Campylobacter-infektion behandles om nødvendigt med makrolidantibiotika. C. difficile behandles om nødvendigt med peroral metronidazol eller peroral vancomycin.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved påvisning af bakterier, virus eller parasitter – herunder ved dyrkning, PCR eller evt. mikroskopi – som oftest i afføring, men ellers i blod eller andet prøvemateriale. I nogle situationer kan antistofanalyse også være relevant.

Meldepligt

Laboratorie-verificerede infektioner med bakterielle tarm-patogener anmeldes fra de kliniske mikrobiologiske afdelinger til SSI.

Der er også individuel meldepligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) i en række situationer, herunder: Mistanke om levnedsmiddel- eller vandbåren sygdom, shigella-infektionen, kolera, S. Typhi- eller Paratyhpi-infektion, infektion med STEC samt HUS.

Her kan du læse mere om de anmeldelsespligtige infektioner. 

 

Diagnostiske undersøgelser

Sapovirus (RNA) (R-nr. 636)
Gastroenteritisvirus (R-nr. 290)
Rotavirus A (RNA) (R-nr. 664)
Norovirus (RNA) (R-nr. 244)
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)
Adenovirus (DNA) (fæces) (R-nr. 226)
Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)