Brucellose
Brucellose er en kendt infektion hos dyr, som kan overføres til mennesker og skyldes bakterien Brucella. Sygdommen forekommer hos kvæg, geder, får og svin.
Brucellose kaldes også Maltafeber eller undulansfeber (svingefeber) og tidligere kalvekastningsfeber.
Bakterien overføres oftest fra smittet kvæg, geder og får, enten ved direkte kontakt eller oftest ved at man indtager ikke-pasteuriserede mælkeprodukter (fx frisk mælk, bløde oste etc.).
Sygdommen starter med almen sygdomsfornemmelse, hvor man føler sig meget træt og kan opleve vægttab, feber, svedeture, smerter i musklerne og i de store led. Brucellose kan endvidere vise sig i en kronisk form, hvor man har perioder med normal temperatur vekslende med episoder med høj feber.
Diagnosen stilles ved blodprøver, og infektionen behandles med langvarig antibiotikabehandling.
Der skal relativt få bakterieceller til at forårsage sygdom hos mennesker. 10-100 bakterieceller kan være tilstrækkeligt. Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet til man får symptomer, er fra 5 dage til 2 måneder. Man kan dog godt have infektionen uden at få symptomer – det ses relativt ofte.
Sygdommen findes ikke naturligt i Danmark. Brucellose er derimod udbredt i tropiske og subtropiske egne af verden, inklusive Middelhavsområdet og Mellemøsten. Hvert år smittes cirka 500.000 mennesker på verdensplan.
Sygdommen importeres en sjælden gang til Nordeuropa via fødevarer eller levende dyr. I Danmark diagnosticeres der 5-10 tilfælde årligt, og i nyere tid har de fleste været importerede tilfælde relateret til rejse i udlandet eller ved at rejsende har taget fødevarer med hjem.
Eksterne links om brucellose
Symptomer
Sygdommen starter som regel som en uspecifik febersygdom, der minder om influenza. Patienter klager over hovedpine, muskelømhed, ledsmerter, lændesmerter, svedtendens, kvalme,
Madlede, opkast, diarré eller forstoppelse, generaliseret svaghed og træthed. Hoste og smerter fra lungehinderne ses hos cirka 20%. Meningitis og hjernebetændelse kan i sjældne tilfælde opstå som en komplikation ved infektionen.
Nogle gange kan tilstanden begynde akut, hvor man får feber, kulderystelser og svedeture. I princippet kan ethvert organ og system i kroppen rammes af brucellose.
Epididymitis – betændelse i bitestiklen – opstår hos cirka 10% af smittede mænd.
Sygdommen kan blive kronisk, hvor man har perioder med normal temperatur mellem episoderne med feber. Symptomerne kan vare ved i årevis.
Årsag
Brucellose forårsages af Brucella-arter herunder Brucella abortus, Brucella melitensis og Brucella suis.
Smitteveje
Pattedyr (oftest geder, får, kvæg, svin, kameler og delfiner) er reservoir for Brucellabakterien, dvs. at de har bakterien uden at den gør dem syge, som de kan overføre bakterien til andre, fx mennesker, Bakterien findes i mælken og smitte sker ved direkte kontakt til inficerede dyr, inficeret mælk og oste, der ikke er pasteuriserede.
Brucella er meget smitsom. Når en person er fundet positiv, bør alle, der kan have været udsat for samme smitte, undersøges.
Slagtere, landmænd og dyrlæger har pga. deres erhvervsmæssige kontakt med dyr en forhøjet risiko for at blive smittet.
Det samme gælder for rejsende, der har tæt kontakt til lokale dyr eller indtager mælkeprodukter, der ikke er pasteuriserede .
Forebyggelse
Råt eller understegt kød samt upasteuriseret mælk og (rå)ost bør undgås.
Ved flåning af vildt bør man bruge handsker.
Der findes ingen vaccine til mennesker.
Behandling
Der vil ofte være behov for langvarig behandling (over 6 uger) med flere typer antibiotika.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Komplikationer
De hyppigste komplikationer er knogle- og ledlæsioner, som perifer artritis, spondylitis og suppurativ artritis (normalt enkeltled), sakroiliitis, endokarditis og meningoencefalitis.
Behandling
Behandling af human brucellose med antibiotika som kan penetrere makrofager, og som kan virke i surt intracellulært miljø. Kombinationsbehandling er nødvendig. Behandlingen er langvarig (ofte over 6 uger), da bakterien overlever intracellulært.
Diagnostik
B. abortus/ melitensis-infektion kan påvises ved:
DNA bestemmelser
Undersøgelse for Brucella DNA (tidligt i forløbet kan bakterien påvises i blod, knoglemarv og urin ved PCR.
Antistofmåling
Bestemmelse af antistoffer mod Brucella arter ( B melitensis og B.abortus).
Antistoffer, som agglutinerer Brucella, kan fremkomme ved infektion med Yersinia enterocolitica serogruppe O9. Ved reaktivitet for Brucella foretages udtitrering med antigen af Yersinia enterocolitica serogruppe O9.
Dyrkning
Dyrkning for Brucella fra klinisk materiale (blod, knoglemarv, leverbiopsier m.m.), kan foretages fra bloddyrknings kolber på speciel medium, eller direkte på media.
Ved positive Brucella antistoffund bør bakterieisolation altid forsøges ( for Brucella fra blod og Yersinia enterocolitica fra fæces idet antistoffer som agglutinerer Brucella kan fremkomme ved infektion med Yersinia enterocolitica serogruppe O9.). Bakterien kan være svær at dyrke og vokser langsomt.
Meldepligt
Ifølge BEK nr 1260 af 27/10/2023 er human brucellose laboratorie anmeldelsespligtig til Statens Serum Institut Sygdomsovervågning (ssi.dk).
Veterinær Brucellose er anmeldelsespligtig til Fødevarelstyrelsen.
Diagnostiske undersøgelser
Brucella antistof (R-nr. 304)Brucella arter (DNA) (R-nr. 116)
Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)