Titer > 2 tyder på igangværende eller tidligere infektion.
I meta-analyser er fundet følgende værdier for sensitivitet/specificitet:
HIV-patienter, meningitis: 99.3 %/99.1 % (CSV) (Boulware, Emerging Infect. Dis 2014).
HIV-negative patienter, cryptokok sygdom: 96%/96% (serum); 99%/99% (CSV) (Macrea et al, BMIC Infectious Diseases, 2023).
For isoleret pulmonalt cryptococcose (PC) er den diagnostiske sensitivitet lavere; i et single-center studie af 33 patienter med og 134 patienter uden PC var sensitiviteten i serum 75.8% (Huang, Frontiers in Microbiology, 2026).
Stigende titer i prøver udtaget med 1-2 ugers interval tyder på igangværende infektion.
Efter behandling aftager titeren, men påviseligt antigen kan persistere i lang tid - specielt i spinalvæsken - efter klinisk bedring. Derfor anbefales det ikke i internationale guidelines at bruge serielle målinger på spinalvæske til at monitorere behandlingseffekten ved meningitis men i stedet evaluere på bl.a. kliniske tegn og dyrknings-negativitet.
I et klinisk studie var antigenæmi med en titer >160 hos HIV-patienter med CD4 tal < 150 × 10⁶/L forbundet med øget risiko for (subklinisk) meningitis (Letang, Open Forum Infectious Diseases 2015).
Negativt fund udelukker ikke infektion.
Falsk negativt svar er beskrevet ved tidlig prøvetagning/lav sygdomsbyrde eller ved infektion med Cryptococcus med svag kapseldannelse.
I sjældne tilfælde kan meget høje Ag niveauer medføre paradoks lav titer eller negativt prøvesvar (teknisk fænomen; hook/prozone effekt). I klinisk oplagte tilfælde og uventet negativt svar kan analysen gentages i fortynding.
Falsk positive svar er beskrevet ved højt niveau (> 40 mg/L) af heterofile antistoffer; ved visse patienter med Aspergillus galaktomannan, ved infektion med Trichosporon eller højt niveau af Paracoccioides brasiliensis Ag.
Analyse på hæmolyseret serum bør undgås, da såvel falsk positive som falsk negative svar kan forekomme (p.g.a farven i materialet).