Statens Serum Institut (SSI) og verdensmålene

SSI bringer verden nærmere opfyldelsen af FN's verdensmål.

Man tænker måske ikke over det til daglig, men hver dag er SSI og SSI's medarbejdere med til at bringe verden nærmere på at opfylde en række af FN's verdensmål.

SSI bidrager især til mål 3 om at sikre sundhed og trivsel. Det følger helt naturligt af SSI’s kerneopgave og mission: ”Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning”. Sundhed og trivsel er på den måde dybt integreret i SSI’s daglige virke. Uanset om det gælder beredskabet mod infektioner og medfødte sygdomme eller SSI’s forskning, der alle har en international og global forankring.

En særligt vigtig del er SSI's vaccineforskning, der sigter mod at bekæmpe nogle af verdens største dræbere: Tuberkulose og malaria. Endvidere står SSI stærkt i den internationale kamp mod antibiotikaresistens (AMR). Dels gennem SSI's løbende arbejde i infektionsberedskabet. Dels gennem SSI's centrale rolle i etableringen af det nye International Center for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).

SSI er også med til at styrke en række andre mål. Det gælder mål 2 (stop sult), mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), mål 13 (klimaindsatsen), mål 14 (livet i havet) og mål 15 (livet på land). Det gælder særligt efter, at SSI i 2020 sammen med Københavns Universitet har overtaget det veterinære infektionsberedskab og således nu arbejder ud fra en bredere One Health-vision.

I det følgende bliver det uddybet, hvad verdensmålene er, og hvordan SSI er med til at opfylde dem.

Hvad er FN's verdensmål for bæredygtig udvikling?

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling hedder på engelsk Sustainable Development Goals, ofte blot nævnt som SDGs. De blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde den 25. september 2015, og de markerede en hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden rettet mod fred og velfærd i hele verden.

Målene trådte i kraft den 1. januar 2016. De skal frem til 2030 sætte mål for en bæredygtig udvikling for verdens befolkning og den planet, vi bor på.

Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål. Disse mål og delmål forpligter alle FN's 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed og på at styrke internationale partnerskaber. Verdensmålene anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

FN's verdensmål

Verdensmålene bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals). Disse mål, som blev sat i 2000 af 189 af verdens statsledere skulle forbedre menneskers levevilkår og sikre en bæredygtig udvikling over hele verden. De var, som de nuværende verdensmål, konkrete, tidsbestemte, og bygger på en verdensomspændende aftale. Fokus var at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. 2015-målene har skabt den mest succesfulde antifattigdomsbevægelse i historien. De tjente som et stærkt afsæt for den nye og mere omfattende dagsorden for bæredygtig udvikling, verdensmålene.

Modsat af hvad mange tror, er der opnået store fremskridt de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%. 9 ud af 10 børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole. Og dobbelt så mange børn overlever deres femårs fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. 2 milliarder mennesker har fået adgang til bedre og renere drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids.

Verdensmålene skal gøre 2015-målene færdige og nå endnu længere. Ambitionen er, én gang for alle, at udrydde fattigdom og sult i verden. Og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed, end man gjorde i 2015-målene. Alle har ret til et værdigt liv, og i dag har vi den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.

FN's verdensmål er universelle mål
Verdensmålene gælder for alle lande. Både rige og fattige, og de tager højde for landenes forskellige udgangspunkt. I dag bor de fleste fattige mennesker i mellemindkomstlande og ikke i de lande, vi traditionelt ser som de fattigste udviklingslande. Verdensmålene sætter en dagsorden, der tager fat på mange store udfordringer, som også rige lande i eksempelvis EU, står overfor. Det kan dreje sig om social, økonomisk og politisk marginalisering, ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljø- og vandforurening, klimaforandringer og urbanisering.
Verdensmålene retter sig også mod ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser. Derfor er det nødvendigt at løse dem i fællesskab. Og derfor er verdensmålene relevante for alle lande.

FN's verdensmål er universelle mål

Verdensmålene gælder for alle lande. Både rige og fattige, og de tager højde for landenes forskellige udgangspunkt. I dag bor de fleste fattige mennesker i mellemindkomstlande og ikke i de lande, vi traditionelt ser som de fattigste udviklingslande. Verdensmålene sætter en dagsorden, der tager fat på mange store udfordringer, som også rige lande i eksempelvis EU, står overfor. Det kan dreje sig om social, økonomisk og politisk marginalisering, ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljø- og vandforurening, klimaforandringer og urbanisering.

Verdensmålene retter sig også mod ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser. Derfor er det nødvendigt at løse dem i fællesskab. Og derfor er verdensmålene relevante for alle lande.

Hvordan er verdensmålene relevante for Statens Serum Institut?

Verdensmålene er relevante for SSI's arbejde på en lang række måder.

Det er SSI's mission at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning. Vi ser os som en integreret del af det danske og internationale sundhedsvæsen, der omsætter forskning til fremtidens beredskab.

Dermed er SSI's kerneopgave relevant for især verdensmål 3: At sikre sundhed og trivsel. Vi er med til at sikre et effektivt beredskab mod infektioner, internationalt samarbejde omkring sundhed, velfungerende børnevaccinationsprogrammer, undersøgelse og tidlig behandling af medfødte sygdomme. Desuden bidrager SSI's forskere og øvrige medarbejdere med en nysgerrighed, der konstant søger ny viden og løsninger, som er nødvendige forudsætninger, hvis man ønsker at skabe mere og bedre sundhed.

Men SSI's arbejde er også med til at styrke en række af de øvrige mål. Med det veterinære beredskab, som SSI og KU har overtaget, taler vi os videre ind i en dagsorden, der retter sig mod: Ansvarlig forbrug og produktion (mål 12), livet på land (mål 15), livet i havet (mål 14), klimaindsatsen (mål 13) og i sidste ende forbedret, global fødevaresikkerhed og dermed kampen for at stoppe sult (mål 2). Dette understøttes af den One Health-vision som SSI og KU deler: At varetage et veterinært beredskab der er afbalanceret mellem hensyn til mennesker, dyr og miljø. One Health handler, kort fortalt, om samarbejde mellem forskellige faglige områder og institutioner, og denne holistiske tilgang er i overensstemmelse med verdensmålene.

Der er især to områder, hvor SSI's aktiviteter er særligt vigtige globalt set i forhold til verdensmålene. Det drejer sig om vaccineforskning og kampen mod antimikrobiel resistens (AMR).

Vaccineforskning og verdensmålene

Vacciner er en af de mest effektive måder at forebygge sygdomme på. Selv om vaccineproduktionen blev solgt fra i 2016, har SSI klaret at holde fast i en meget fornem forskning inden for vaccineområdet. 

Flere af disse aktiviteter handler om "fattigdomssygdomme" som malaria, blindhed forårsaget af klamydia samt tuberkulose (tb). Det er cirka en fjerdedel af verdens befolkning, som er smittet med tb. Bekæmpelse af latent tb forventes derfor at få en stadig større betydning i indsatsen for at eliminere sygdommen.

Til dette bidrager SSI ikke alene med vacciner. SSI har således udviklet en ny test til diagnostik af tb (C-Tb). Den skal hjælpe med at finde frem til den store del af verdens befolkning, der uden at vide det er smittet med tb. SSI har i 2019 indgået en aftale med Serum Institute of India Pvt. Ltd., som skal producere og udbrede testen. På den måde understøtter SSI både WHO's mål om at eliminere tb og FN's verdensmål.

AMR og verdensmålene

Et moderne sundhedsvæsen er helt og aldeles afhængigt af, at antibiotika virker. Både læger og patienter tager det for givet, at det gør det. Dette forhold er imidlertid voldsomt udfordret af den stigende forekomst af antibiotikaresistens og andre former for antimikrobiel resistens (AMR), som vi har set i de senere år.

AMR er dermed en trussel; ikke alene over for sundhed, men også over for økonomisk fremgang og tryghed. Der er 10 af de 17 verdensmål, der bliver eller vil blive direkte påvirket af AMR. Meget af den fremgang, der er sket i forhold til adgang til behandling af sygdomme, fald i børnedødelighed og i mødredødelighed kan blive tabt igen - med mindre at der handles.

SSI tager del i arbejdet med bekæmpelse af AMR på en lang række områder. Det gør vi blandt andet gennem vores overvågnings- og forskningsprogrammer, der kortlægger antibiotikaforbruget og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i Danmark. Vi er også med til at udarbejde vejledninger om, hvordan spredning af resistente bakterier kan forebygges eller minimeres.

ICARS

ICARS logo

Endelig bidrager SSI, sammen med mange andre gode danske og internationale kræfter, til at etablere International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).

ICARS – International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions -  er et regeringsinitiativ der er taget i tæt samarbejde med Verdensbanken. Målet er at  bygge et forskningscenter og forskningsnetværk op, der skal fokusere på interventions- og implementationsforskning i forhold til at løse AMR udfordringen især i lav- og mellemindkomstlande. I dag har de fleste lande forpligtet sig til at agere i forhold til truslen fra de resistente mikroorganismer. Men på trods af dette engagement og de gode intentioner, er der stadig langt fra politik til praksis. Især i lav- og mellemindkomstlande er det svært at handle konkret i forhold til at nedbringe forkert brug af antibiotika og effektivt forebygge infektioner. Forskning er vigtigt for at vide, hvilke interventioner der er effektive i konkrete sammenhænge.

ICARS skal - gennem konkrete partnerskaber med relevante lande - gennemføre forskning, der peger på evidensbaserede løsninger, som er bæredygtige. Også set fra et økonomisk synspunkt. Arbejdet her skal ske i et One Health-perspektiv for at undgå, at løsninger, der er udviklet i én sektor, kan skabe problemer for andre sektorer. Her kan Danmark byde ind med gode traditioner.

ICARS er i øjeblikket ved at blive etableret. SSI Campus er vært for ICARS-sekretariatet, der arbejder med at opbygge organisationen. Ifølge planen skal ICARS allerede fra 2020 lancere de første demonstrationsprojekter. Dermed ønsker man at vise, at der ikke er langt fra ord til handling.