Uge 1/3 - 2026

Infektionssygdomme 2025

• Nyt RS-virus-vaccinationsprogram til gravide
• Intens luftvejsinfektionssæson samt usædvanligt influenzaudbrud i sensommeren
• Mpox subklade Ib: lokal smitte i flere europæiske lande blandt mænd der har sex med mænd. Der er endnu ikke påvist tilfælde i Danmark.
• Kraftig stigning i fund af vilde fugle smittet med højpatogen fugleinfluenza samt udbrud i fjerkræfarme.

Nyt vaccinationsprogram til gravide

Fra 1. oktober 2025 trådte et RS-virus-vaccinationsprogram til gravide i kraft. Formålet er at beskytte det nyfødte barn i de første levemåneder, hvor risikoen for alvorlig sygdom er størst. Fra 2021-2023 var der i gennemsnit 1.741 indlæggelser om året blandt spædbørn, hvoraf 30 % fik intensiv behandling. Gravide tilbydes vaccinationen hos egen læge i forbindelse med graviditetsundersøgelsen i 32. uge, og tilbuddet gælder frem til og med 36. graviditetsuge. Ved udgangen af 2025 er 63 procent af de gravide blevet vaccineret. Dette giver en forventning om en effekt i form af reduceret antal indlæggelser forårsaget af RS-virus allerede i indeværende sæson.
Denne sæsons vaccinationsprogram slutter den 31. januar 2026, og den 1. maj 2026 starter næste sæsons program.

Overvågning af luftvejsinfektioner

SSI overvåger året rundt påviste tilfælde og indlæggelser ikke kun for de tre velkendte virus – influenza, RSV og SARS-CoV-2 – men også den bakterielle infektion Mycoplasma pneumoniae, mens overvågningen af alvorlige luftvejsinfektioner (SARI) tillige omfatter Streptococcus pneumoniae-infektioner.

Luftvejssæsonen 2024/25 var intens, og allerede i løbet af sommeren og efteråret 2024 blev der observeret en forhøjet forekomst af både SARS-CoV-2 og M. pneumoniae. I slutningen af november begyndte antallet af tilfælde med influenza og RSV også at stige, og for influenza lå både antal påviste tilfælde og antal indlæggelser på højt niveau i adskillige uger. Dette førte til, at både byrden af infektioner, indlæggelser og SARI-indlæggelser (indlæggelser med alvorlig luftvejsinfektion) toppede i februar 2025. Der var en meget høj tilslutning til vaccinationsprogrammerne mod influenza og covid-19 på henholdsvis 76 og 75 % blandt +65-årige. Ved at sammenligne vaccinerede med uvaccinerede sås det, at vaccinerne beskyttede effektivt mod indlæggelse og død. I den aktuelle sæson 2025/26 var influenza ultimo december på et højt niveau og covid-19 på et middel niveau.

I august måned blev der observeret en meget usædvanlig stigning i antallet af påviste influenzatilfælde. Undersøgelser af virus viste, at personerne var smittet med næsten identiske virus, og telefoninterview af de smittede viste, at de alle havde deltaget i den samme musikfestival. Influenzaudbruddet kunne identificeres meget hurtigt, fordi SSI året rundt overvåger påviste influenzatilfælde samt driver en såkaldt sentinel-overvågning, hvor udvalgte læger indsender prøver. En spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne viste, at knap 5.000 (40 %) havde haft symptomer på influenza i forbindelse med festivalen. Selvom det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at alle med influenzasymptomer har været smittet med influenza, viser undersøgelsen, at der var tale om et meget stort udbrud, men at de mange smittede ikke gav anledning til udbredt smitte i befolkningen efter festivalen.

Ønsker du at hjælpe SSI med at blive klogere på smitsomme luftvejssygdomme, så er det muligt at deltage i projektet Influmeter, der bidrager til den samlede sygdomsovervågning af luftvejssygdomme. Influmeter er et digitalt overvågningsprojekt, hvor borgere én gang om ugen indberetter, om de har influenzalignende symptomer eller ej. Det er en frivillig selvrapportering, der giver et unikt overblik over sygdomsudbredelsen i Danmark – også blandt personer, der sjældent kontakter sundhedsvæsenet.

Lokal smitte med Mpox subklade Ib i Europa

I løbet af 2025 blev der set lokal smitte i flere europæiske lande med subklade Ib af Mpox (tidligere kaldet abekopper), blandt mænd der har sex med mænd. Dette er en ændring fra tidligere, idet subklade Ib, på nær få rejserelaterede tilfælde, har været begrænset til det centrale Afrika. Udbruddet af Mpox i Europa med debut i 2022, der primært forekom blandt mænd, der har sex med mænd, var altovervejende subklade IIb. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har vurderet, at den overordnede risiko for infektion med Mpox subklade Ib i Europa er moderat for mænd, der har sex med mænd, og lav for den generelle befolkning i Europa.

Danmark er velforberedt på at identificere smittede gennem robust diagnostik og overvågning. Siden 2022 er 224 personer testet positive med subklade IIb i Danmark, langt de fleste i 2022 (192), og kun 18 tilfælde i 2025. Ingen i landet er testet positiv med subklade Ib. 6.111 personer i risikogruppe for Mpox-smitte er vaccineret mod sygdommen siden medio 2022.

Fugleinfluenza i kraftig stigning

Foranlediget af en kraftig stigning i fund af fugleinfluenza (HPAI) fra vilde fugle i Danmark og i nabolande i Europa, og udbrud i fjerkræbesætninger i Danmark, hævede Fødevarestyrelsen ultimo oktober 2025 trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj. Det har den konsekvens, at der aktiveres regler, der skal forhindre, at vilde fugle kommer i kontakt med tamfugle og smitter dem med fugleinfluenza. Der er endnu ikke set smitte til mennesker i Europa, men det stigende antal rapporter om smitte til pattedyr på globalt plan giver fortsat anledning til bekymring om, hvorvidt virus kan tilpasse sig til at smitte mennesker mere effektivt. Derfor overvåges situationen tæt. I Danmark blev 12 personer testet og var alle negative. Testning skete typisk i forbindelse med udvikling af influenzalignende symptomer efter brud på personlige værnemidler i forbindelse med nedslagtninger i fjerkræbesætninger.

Fødevarebårne sygdomsudbrud 2025

To usædvanligt store sygdomsudbrud med estimeret 900 laboratoriebekræftede tilfælde af campylobacter-infektion fandt sted hen over sommeren 2025. Campylobacter jejuni kan give diarré, mavesmerter, opkast, feber og i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som ledbetændelse eller nervelidelsen Guillain-Barré syndrom. I disse udbrud blev omkring halvdelen af de diagnosticerede tilfælde indlagt på hospitalet. Ved sammenligning af prøverne fra patienter med fund af campylobacter jejuni i fødevareproduktionen, kunne det vises, at udbruddene skyldtes dansk kyllingekød.
Campylobacter er den hyppigste fødevarebårne bakterieinfektion i Danmark, og kyllingekød er fortsat den mest almindelige smittekilde til campylobacter-infektioner.

I august 2025 opdagede vi på SSI et nyt sygdomsudbrud med invasiv listeriose. Ud fra interviews med patienter, samt tilbagesporing og analyser af produkter, lykkedes det at påvise, at spiseklare fiskefrikadeller var årsagen til udbruddet. I alt blev 11 personer mellem 30 og 95 år syge. Alle patienterne blev indlagt på hospitalet. Fiskefrikadellerne blev tilbagekaldt, og dette har formentligt forebygget, at flere blev syge.

Listeriose er en alvorlig fødevarebåren infektion, der kan føre til blodforgiftning og hjernehindebetændelse hos i forvejen immunsvækkede personer. En generel stigning i infektioner med bakterien listeria monocytogenes i EU har fået Kommissionen til at indføre skrappere krav til producenter af spiseklare fødevarer fra juli 2026. De ændrede EU-regler medfører en nultolerance for listeriabakterier i fødevarer. Det betyder, at der vil være krav om fravær af Listeria monocytogenes i hele holdbarhedsperioden, medmindre producenten kan dokumentere, at listeriabakterierne ikke kan vokse til et sundhedsskadeligt niveau. Både virksomheder og myndigheder får således bedre redskaber til at forhindre fremtidige udbrud.

November og december 2025 var præget af to salmonellaudbrud i Danmark. Dels et udbrud med 29 registrerede sygdomstilfælde med den lidt særlige type Salmonella Strathcona, hvor smittekilden er kendt til at være italienske små tomater, der over en årrække har givet anledning til et større europæisk udbrud. Og dels et større udbrud med 47 sygdomstilfælde af Salmonella Typhimurium, hvor smittekilden i skrivende stund fortsat efterforskes.

Nye overvågningssystemer opsat for havbakterier og tularæmi

Tularæmi, også kendt som harepest, skyldes bakterien Francisella tularensis. Ved revisionen af ”Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme” i efteråret 2023, blev det muligt at overvåge tularæmi via MiBa, og de klinisk mikrobiologiske afdelinger blev forpligtet til at indsende isolater til SSI til yderligere karakterisering. Pr. 31. oktober 2025 var der bekræftet 32 tilfælde af tularæmi i Danmark. Der var en overvægt af mænd, og der blev observeret et sæsonmønster, hvor antal tilfælde og prøver steg i sommermånederne og kulminerede i august og september, EPI-NYT 49b/2025.

I 2025 kunne infektioner med ”havbakterier” ligeledes for første gang løbende overvåges via MiBa. Havbakterier udgøres af særlige arter af bakterierne Vibrio og Shewanella. Bakterierne trives bedst i brakvand ved høje temperaturer, og infektioner manifesterer sig i Danmark typisk som øre- eller sårinfektioner i forbindelse med badning i de indre farvande om sommeren. Der ses især mange infektioner i de somre, hvor badevandstemperaturen er vedvarende høj, hvilket ikke var tilfældet i 2025.

Rådgivningsfunktionen har haft et travlt år

SSI tilbyder rådgivning til sundhedspersonale om vaccinationsprogrammer og - ifølge gældende retningslinjer - udlevering af vacciner og immunoglobulin til forebyggelse af infektion efter udsættelse for smitte. Antal henvendelser steg fra 7.161 i 2024 til 7.630 i 2025.
Blandt årsagerne til stigningen i henvendelser er, at flere danske ferierejsende mistænkes for at være eksponeret for rabies, når de bliver bidt eller kradset af dyr i udlandet eller flagermus i Danmark og derfor tilbydes forebyggende behandling. I 2023 var antallet af behandlinger 281, i 2024 modtog i alt 340 personer i Danmark behandling mod mulig smitte - langt de fleste, 296 personer, efter rejser i udlandet, især Thailand og Tyrkiet. Udviklingen var fortsat stigende til 534 personer i 2025, hvilket er det højeste antal registreret på SSI. Stigningen understreger behovet for at styrke fokus på forebyggelse af rabies i forbindelse med rådgivning om rejsevaccination til personer, der rejser til lande, hvor sygdommen er endemisk, EPI-NYT 40/2025.

Poliovirus fundet i spildevand i Tyskland

Polio er en akut virusinfektion, som kan medføre varige og invaliderende lammelser. De tyske sundhedsmyndigheder rapporterede den 14. november 2025 om et fund af vild poliovirus type 1 (WP1) i en spildevandsprøve i Hamborg, mens der ikke er fundet tilfælde af polio hos mennesker i Tyskland. Europa er derfor fortsat en polio-fri region. En høj vaccinationsdækning som i Danmark, hvor 96 % bliver vaccineret i det første leveår, kan minimere risikoen for udbrud af polio.

Påvisning af vild poliovirus i spildevand er en usædvanlig, men generelt ikke uventet hændelse. WP1 er kendt kun at cirkulere i Afghanistan og Pakistan med henholdsvis 9 og 30 påviste tilfælde i 2025. I de senere år er WP1 dog også blevet påvist uden for disse to lande: i miljøprøver i Iran (2019) og i bekræftede tilfælde i Malawi (2021) og Mozambique (2022).

Laveste antal smittet med HIV siden 1990

Årets hiv-opgørelse viser, at den positive udvikling fra de seneste år fortsætter med et samlet fald i førstegangsdiagnoser med hiv. Også blandt mænd, der har sex med mænd, er tallet faldende, og det er – ligesom sidste år – det laveste antal siden 1990, EPI-NYT 49a/2025.

I alt blev der anmeldt 202 tilfælde af hiv, heraf 103 førstegangsdiagnoser. Halvdelen af de nye diagnoser gjaldt personer født i Danmark og halvdelen personer født i udlandet. Ligesom sidste år udgjorde personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet, en stor andel, heraf fortsat mange fra Ukraine.

Faldet i nye tilfælde blandt mænd, der har sex med mænd, tilskrives især tidlig behandlingsstart og den forebyggende medicin PrEP, som fortsat er et centralt redskab i den danske indsats.

SSI bistår med etablering af nyt netværk for overvågning af dødelighed i Latinamerika og udvider med et nyt deltagerland i Europa

Et nyt netværk for overvågning af dødelighed – AMoMO (Americas Mortality Monitoring) – er netop blevet lanceret af The Pan American Health Organization (PAHO) i samarbejde med WHO og nationale repræsentanter fra 14 lande i regionen. AMoMO-netværket skal styrke regionens beredskab over for fremtidige pandemier og andre folkesundhedstrusler.

Netværket er inspireret af EuroMOMO’s metoder, principper og organisering, som er udviklet i et europæisk samarbejde og koordineres af SSI.

EuroMOMO er et fælles europæisk overvågningssystem for dødelighed, der anvendes til at registrere og analysere udsving i dødeligheden på tværs af lande for at give et tidligt billede af overdødelighed – som under eksempelvis pandemier og sæsonepidemier med influenza og covid-19. Letland tilsluttede sig netværket i 2025, som nu består af 27 lande og regioner. Systemet bruges som grundlag for sundhedsfaglige vurderinger og beslutninger.

SSI bliver koordinator for to EU-referencelaboratorier

EU har udpeget EU-referencelaboratorier (EURL) i relation til infektionssygdomme, og to af de nye EURLs bliver koordineret af SSI. EURL-PH-AMR er referencelaboratoriet for antimikrobiel resistens og er startet i 2025. EURL-PH-FWDB, referencelaboratoriet for fødevare- og vandbårne bakterier, begynder arbejdet i januar 2026. Begge er udpeget for en 7-årig periode.
Referencelaboratoriernes rolle er at styrke beredskabet og landenes evne til at håndtere alvorlige grænseoverskridende helbredstrusler. Referencelaboratorierne skal koordinere et netværk af nationale laboratorier, støtte de nationale laboratorier med ydelser som referencediagnostik, testprotokoller, kvalitetsprogrammer, undervisning og teknisk assistance. Desuden skal referencelaboratorierne give rådgivning til ECDC, fx i forbindelse med udbrud.

Med disse ord ønskes alle læsere af EPI-NYT et godt nytår.

(P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)