Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2024
Rabies Post-Exposure Profylakse (PEP) 2024
I 2024 blev i alt 340 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabies PEP-behandling. Af disse havde 18 personer tidligere fået PrEP (Pre-Exposure Profylakse).
Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i Danmark i 2024
I 2024 blev 44 personer sat i behandling mod rabies efter mulig eksponering i Danmark (PEP). En havde fået PrEP. Blandt de 44 eksponerede fik 33 personer humant rabies immunoglobulin (HRIG), hvoraf den ene fik det i Sverige.
Hyppigste eksponering i Danmark var bid eller krads af flagermus, som var årsag til, at 40 personer blev sat i profylaktisk behandling. Herudover blev to personer, personale ansat ved dyrlæge, bidt af ulovligt importerede uvaccinerede hunde samt to personer eksponeret på anden vis.
Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i udlandet i 2024
I 2024 blev 296 personer sat i PEP efter mulig eksponering for rabies udenfor Danmark. Der var oplysninger om hvilket land ekspositionen var foregået for 280 af personerne, mens landet var uoplyst for de resterende 16.
Figur 1 viser, at den stigning i eksponering for rabies i udlandet, der begyndte i 2022, efter en periode med meget få eksponeringer som følge af nedsat rejseaktivitet under covid-19-pandemien, er fortsat i 2023 og 2024.
Blandt de 296 personer, som blev eksponeret for rabies i udlandet, fik 130 HRIG (44 %), heraf 52 af dem først da de kom til Danmark.
En stor del af dem, der blev sat i rabies-PEP efter bid i udlandet i 2024, var, ligesom i 2022 og 2023, eksponeret i Thailand (63), eller Tyrkiet (52).
I 2024 var hunde i 143 (48 %) tilfælde årsag til mulig rabieseksponering i udlandet. Herudover var 82 personer (28 %) muligt eksponeret af katte, 42 personer (14 %) var muligt eksponeret af aber, fem personer var muligt eksponeret af flagermus, mens de resterende 11 personer var muligt eksponeret af vaskebjørn, murmeldyr, hest, pindsvin, bjørn, løveunge og desmerdyr. For 13 personer var eksponeringen ikke nærmere oplyst.
Rabies hos dyr
Rabies forårsages oftest af klassisk rabiesvirus, men kan i sjældne tilfælde skyldes European Bat Lyssavirus, også kaldet europæisk flagermuserabies (EBLV type 1 og 2). EBLV findes primært i flagermus, men kan dog, om end sjældent, smitte fra flagermus til andre pattedyr. I 2024 har der i Holland været et tilfælde med EBLV type 1-infektion i en kat. Klassisk rabies er fortsat endemisk forekommende i store dele af verden, inklusiv i en del af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra bl.a. Østeuropa og Nordafrika udgør dog fortsat et problem, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies i hunde eller katte indført illegalt til EU. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarræve kan sprede smitten til andre pattedyr.
Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermuserabies, der anses for værende sporadisk forekommende, første gang blev påvist i 1985. Senest er EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV type 2 er påvist i en spytprøve fra en vandflagermus i 2015.
I 2024 blev 36 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermuserabies i den passive overvågning. De 36 dyr fordelte sig på tre katte, én hund, én ræv samt 31 flagermus, hvoraf de 16 flagermus blev indsendt på mistanke om rabies og 15 som faldvildt. Alle undersøgte dyr blev fundet negative for rabies ved PCR, tabel 1.
I 2024 har der været fem indsendelser fra Grønlandske polarræve til undersøgelse for rabies, tabel 2. Der blev fundet klassisk rabiesvirus i alle fem indsendte polarræve. Undersøgelserne af polarrævene er foretaget af OIE Collaborating Centre for Zoonoses in Europe referencelaboratoriet på Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) i Tyskland efter aftale med Statens Serum Institut.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 40/2025.