Uge 19 - 2019

Legionella-pneumoni 2018
Bloddonorscreening 2018
Ny vaccine mod skoldkopper

Legionella-pneumoni 2018

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten af legionella-pneumoni i 2015- 2018 henvises til årsopgørelsen.

Legionella er bakterier der lever i våde og fugtige miljøer, de er varmeelskende og varmetolerante, og de har fundet en niche i mange menneskeskabte vandsystemer med lunkent/varmt vand. Specielt én art, Legionella pneumophila, kan smitte mennesker ved indånding af forstøvet vand, der er forurenet med bakterien. De er årsag til to klassiske sygdomsmanifestationer hos mennesker: pontiac-feber og legionærsygdom. Pontiac-feber er en influenzalignende sygdom, som kan ramme alle, men går over af sig selv i løbet af en uges tid. Legionærsygdom er en alvorlig behandlingskrævende lungebetændelse - legionella-pneumoni. Denne sygdomsmanifestation ses primært hos ældre eller immunsvækkede personer og hos ca. dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er kun legionella-pneumoni, der er en anmeldelsespligtig sygdom i Danmark og generelt i Europa.

I 2018 blev der anmeldt 266 tilfælde af legionella-pneumoni/legionærsygdom (LP). Heraf var 175 (66 %) mænd. Medianalderen var 67 år for mænd og 71 år for kvinder.

En vitalstatus-opgørelse viser, at 29 patienter (11 %; samme niveau som i 2017) afgik ved døden inden for en periode på 30 dage (median 8 dage; spredning 0-24 dage) efter dato for debut eller indlæggelse med LP. Alle på nær to tilfælde i 2018 var indlagt.

Flertallet, 205 (77 %) sygdomstilfælde, var i 2018 formodet smittet i Danmark, 27 af disse døde med eller som følge af LP. Langt de fleste af disse var med stor sandsynlighed smittet i eget hjem, mens 12 patienter var smittet på hospitaler og otte på plejehjem.

I alt 61 personer var sandsynligvis smittet under udlandsrejse, to af disse døde som følge af LP. I alt er der registreret smitte i forbindelse med rejse til 22 forskellige lande, hvor Italien, Tyskland, Spanien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater var de hyppigste smittelande i 2018 (i alt 36 af de 61 tilfælde; 59 %).

Der er i 2018 gennemført flere undersøgelser vedrørende incidens af LP i Danmark i perioden 2015-2018. Her sås det, at incidensen af LP varierer fra landsdel til landsdel, hvilket specielt var synligt i 2017, hvor der var en kraftig stigning i antal registrerede LP-tilfælde. Da LP hovedsageligt findes hos ældre og mænd, blev det desuden undersøgt, i hvilket omfang forskelle i alders- og kønsfordeling mellem landsdelene afspejlede de observerede forskelle i forekomsten af LP. Det blev gjort ved at beskrive og sammenligne den aldersspecifikke og aldersstandardiserede forekomst af LP i danske regioner og landsdele fra 2015 til 2018, figur 1 og 2. Den overordnede konklusion blev, at alders- og kønsfordelingen mellem de danske landsdele er så homogen, at den standardiserede og ikke-standardiserede alders- og kønsforekomst er meget ens. Undersøgelsen viser desuden, at nogle områder har en ret stabil lav forekomst (fx København by, Vestjylland og Nordjylland) og andre stabil høj forekomst (fx Fyn). Men undersøgelsen viste også, at der er områder med pludselige udsving, som i fx Østjylland, hvor incidensen mere end fordobledes fra 2016 til 2017. Andre områder har haft en konstant stigning af LP hen over årene, fx Københavns omegn og Sydjylland. I syv af 11 landsdele var der flere registrerede tilfælde i 2018 end i rekordåret 2017. Det er fortsat uafklaret, hvorfor der er områder med høj incidens og områder med lav incidens, men de påviste tendenser og udsving kan være med til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kan bidrage til forklaringer på det stigende antal tilfælde set fra 2015 til 2018.

EPI-NYT 2019 uge 19 figur 1

EPI-NYT 2019 uge 19 figur 2

I 2018 var langt færre patienter dyrkningsverificerede (n=90; 34 %) i forhold til 2017 (n=133; 48 %). En opgørelse fra SSI viser, at der i 2018 desuden var langt flere svagt PCR-positive prøver (bedømt på deres Ct værdi) end i 2017 (se årsopgørelsen). Trods den relativt lille andel af dyrkningsverificerede tilfælde i 2018 var serogruppefordelingen omtrent som tidligere år med ca. 60 % L. pneumophila serogruppe 1-tilfælde og 20 % serogruppe 3-tilfælde. DNA-typningsresultater baseret på helgonom-sekventering viste endvidere, at det fortsat er en Legionella pneumophila-population med stor diversitet (45 forskellige sekvenstyper blandt 90 isolater), der er årsag til LP i Danmark.

Som det også blev vurderet i 2017, er der ikke noget, der tyder på, at der var egentlige ophobninger eller udbrud af LP i Danmark i 2018. Alle sygdomstilfælde erhvervet i Danmark betragtes således som sporadiske.

(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, D.V. Thomas López, S.A. Uldum, Bakterier, Parasitter & Svampe)

Bloddonorscreening 2018

Der blev i 2018 screenet 279.423 blodtapninger. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.

EPI-NYT 2019 uge 19 tabel 1

Hiv

Der blev ikke fundet nogen hiv-positive donorer i 2018.

Hepatitis B

Fire personer blev fundet positive for hepatitis B. Tre personer var førstegangsdonorer; én af disse blev fundet ved NAT-screening (nukleinsyre-amplifikations-teknik), og ville således ikke være fundet, hvis der kun var målt antistoffer.

Den sidste person var en flergangsdonor, som var blevet smittet med hepatitis B. Der blev foretaget look back på tre recipienter (patienter, der havde modtaget blod fra donoren), ingen af disse var smittet med hepatitis B.

Hepatitis C

Der blev fundet én førstegangsdonor positiv for hepatitis C.

Kommentar

Antal og incidens af positive donorer og antal blodtapninger i Danmark var i 2018 fortsat lavt, figur 3 og figur 4.

EPI-NYT 2019 uge 19 figur 3

EPI-NYT 2019 uge 19 figur 4

De eneste positive fund i 2018 var blandt førstegangsdonorer samt hos én flergangsdonor med lav-viræmisk hepatitis B.

Siden 2011 er der hvert år fundet nul til én hiv-positiv person i bloddonorkorpset.

Som en konsekvens af såvel det lave antal hiv-positive bloddonationer, de forbedrede blod-screenings tests samt den ændrede morbiditet og mortalitet af hiv-sygdommen, har folketinget vedtaget, at mænd der har eller har haft sex med mænd ikke længere skal have livslang karantæne som bloddonorer.

Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt et udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse 366 af 23. april 2012 om sikkerhed i forbindelse med bloddonation i høring. Det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft i indeværende år, og at karantæneperioden for mænd, der har haft anal eller oral sex med en mand, bliver på fire måneder, hvilket er på linje med karantænen for andre risikoaktiviteter (piercing, sex med prostitueret, sex med person fra Afrika, Asien, Syd- eller Mellemamerika m.m.).

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse har oplysninger om screening af blod for hiv siden 1986, og for hepatitis B og C siden 1994.

Styrelsen for Patientsikkerhed udgiver årligt ”Redegørelse for blodproduktområdet”, der i større detaljeringsgrad beskriver blodtransfusionsområdet.

(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Ny vaccine mod skoldkopper

Til forebyggelse af skoldkopper der er nu markedsført en levende svækket vaccine, Varivax i Danmark, som der derfor ikke skal søges om udleveringstilladelse til. Denne vaccine kan således bestilles på almindelig vis hos SSI eller via recept på apoteket.

Målgruppen for vaccination er

  • Ikke tidligere smittede børn og voksne, som er nærmeste familie til en person med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper.
  • Voksne, som ikke har haft skoldkopper, kan overveje at lade sig vaccinere, da sygdommens komplikationsfrekvens stiger med alderen, og fordi skoldkopper hos den gravide kvinde udgør en risiko for både mor og foster/barn.
  • Visse personer med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper og derved dannet antistoffer; fx forud for organtransplantation og behandling for leukæmi. Vaccination skal forudgås af lægelig vurdering af personens immunsvækkelse. Desuden skal man være opmærksom på tidspunktet for vaccinationen, da der først kan forventes maksimal beskyttelse efter anden dosis.

Vaccinen kan i øvrigt anvendes til immunisering af voksne og børn fra 12 måneder, som ønsker beskyttelse mod skoldkopper. Under særlige omstændigheder, fx i tilfælde af udbrud, kan vaccinen gives fra 9-månedersalder.

Desuden kan vaccinen gives som post-eksposure profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition, se varicella-postekspositionsprofylakse.

Vaccinationsprogammet afhænger af alder, når barnet påbegynder vaccination:

Børn som påbegynder vaccination i alderen 9-11 måneder:
To doser med mindst 3 måneder mellem første og anden dosis.

Børn fra 12 måneder og voksne:
To doser, som gives med mindst 1 måneds interval.

Personer, som tidligere har fået en enkelt dosis af den tidligere anvendte vaccine Varilrix, kan vaccineres færdig med en enkelt dosis Varivax.

Varivax kan gives samtidig med andre levende svækkede vacciner, dog i separate sprøjter. Gives disse vacciner ikke samtidig, bør der gå en måned mellem injektion af vaccinerne.

Da det drejer sig om en levende svækket vaccine, kan man i ekstremt sjældne tilfælde se smitte med skoldkopper fra en skoldkoppevaccineret person til en ikke-immun person. Dette gælder særligt, hvis den vaccinerede udvikler skoldkoppeudslæt efter vaccination.

Vaccinen kan som angivet anvendes til at forebygge skoldkopper hos nærmeste familie til en ikke-immun person med svækket immunforsvar. Hvis den vaccinerede efter vaccination udvikler et skoldkoppeudslæt, bør den vaccinerede undgå tæt kontakt med personer med svækket immunforsvar, indtil alle læsioner har fået skorpe på, eller der ikke er dannet nye i en periode på 24 timer. Risikoen kan yderligere minimeres ved – om muligt - at sikre, at udslættet er dækket af tøj. Det er ikke en kontraindikation for vaccination af et rask barn, at der i husstanden er en ikke-immun gravid kvinde, idet fordelene ved vaccination opvejer den meget lille risiko for smitte med vaccinestammevirus fra det vaccinerede barn til den gravide kvinde. For yderligere oplysninger om bivirkninger henvises til det godkendte produktresumé.

Vaccinen kan gives til ammende kvinder, idet vaccinevirus ikke udskilles i brystmælk. Vaccinen er kontraindiceret hos gravide på grund af teoretisk risiko for smitte af fosteret, og graviditet bør undgås en måned efter vaccination. Hvis en gravid alligevel er blevet vaccineret utilsigtet, er der dog ikke indikation for abort. Øvrige kontraindikationer for vaccinen omfatter bl.a. personer med alvorlig immundefekt eller med allergi mod indholdsstofferne.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)