Seksuelt overført syfilis giver i løbet af ca. tre uger anledning til et sår (chanker), dette bliver kaldt syfilis i første stadium. Såret føles oftest hårdt og er ikke ømt. Det er ofte placeret synligt på penis eller i skedeindgangen, men kan også sidde et sted, hvor det ikke bliver bemærket af patienten, fx højere oppe i skeden, endetarmen eller svælget.
Ubehandlet kan bakterien blive spredt med blodet og give feber, hovedpine, udslæt på hele kroppen og forskellige slimhindefænomener efter en til to måneder. Der er ofte symptomer fra øjne og/eller nerver. Dette bliver kaldt syfilis i andet stadium og opstår hos ca. halvdelen af de ubehandlede.
Ca. en fjerdedel af ubehandlede patienter vil efter måneder til år uden symptomer (latensfasen) udvikle syfilis i tredje stadium, hvor der kan være kronisk infektion med svære skader i hjerne og rygmarv, i den store legemspulsåre (aorta) tæt ved hjertet eller i led, knogler og hudens bindevæv.
En patient med syfilis i første og andet stadium samt en del af latensfasen er yderst smitsom, hvorimod tredje stadium ikke er smitsomt.
Smitte i fostertilstanden kan føre til abort, dødfødsel eller medfødt syfilis. Medfødt syfilis kan vise sig som svær akut sygdom efter fødslen eller kan resultere i en række forskellige kroniske tilstande, fx misdannelser og mental retardering. I milde tilfælde bliver tilfældet først diagnosticeret senere i livet og nogle gange slet ikke.
Hvis moderen bliver behandlet tidligt under graviditeten, virker behandlingen også på fosteret. Man vil dog i reglen kontrollere barnet med blodprøver for syfilis nogle gange i løbet af det første år efter fødslen.
Blodtransfusionsoverført syfilis sås tidligere, men på grund af moderne forarbejdning af blodprodukter er transfusionsoverført syfilis ikke set i Danmark i 40 år. Donorblod er da heller ikke undersøgt for syfilis siden 1983.