PDF-ikonPrintikon

Skoldkopper

Synonymer

Varicella, Helvedesild, Herpes zoster

Årsag

Skoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af Varicella Zoster virus (VZV), som er et herpes virus. Skoldkopper er den sygdom, der opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i typisk sensoriske ganglier i hovedet og ned langs halsen og rygsøjlen. Immuniteten efter primærinfektionen aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig hvis immunsystemet svækkes på grund af sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det inficerede ganglions innervationsområde. Reaktivering kan i sjældne tilfælde også være lokaliseret til hjernens kar og kan da resultere i neurologiske symptomer.

Symptomer

Skoldkopper debuterer med let feber og let påvirket almentilstand. Herefter fremkommer det udslæt, der gør skoldkopper letgenkendelig både for læge og lægmand: Vesikler opstår i flere udbrud over en periode på 2-4 dage, startende i ansigt og på truncus, og spredes til andre dele af kroppen. Der ses typisk mellem 250 og 500 læsioner spredt over hele kroppen, men der kan også ses ganske få læsioner. Læsionerne vil efter typisk 5 dage blive skorpedækkede. Skorperne vil typisk falde af efter 1 - 2 uger, men virus forbliver i ganglierne og kan senere reaktiveres som herpes zoster.

Mange skoldkoppepatienter har infektion i luftvejene, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom. Patienterne udvikler sjældent pneumoni, men i så fald især blandt immunkompromitterede og gravide. Hos enkelte patienter ses encephalitis. Skoldkopper blandt voksne er forbundet med højere risiko for komplikationer end skoldkopper hos børn.

Herpes zoster viser sig med et vesikulært udslæt i typisk et sensorisk ganglies innervationsområde (dermatom). Vesiklerne, som typisk kun er lokaliseret til et område i den ene legemshalvdel, forudgås ofte af smerter gennem 2 til 3 døgn svarende til det inficerede område. Efter vesiklerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder. Keratitis ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. VZV meningoencephalitis eller encephalitis er andre kendte sjældne komplikationer.

Forekomst

Skoldkopper findes over hele verden. Det antages, at i Danmark har 98% af de voksne haft skoldkopper. I tropiske lande er færre voksne immune og er dermed i risiko for at få skoldkoppesygdom.

Smitteveje og reservoir

VZV findes kun hos mennesker. Inkubationstiden er 10-20 dage men er oftest 14-15 dage.Skoldkopper smitter normalt 1 - 2 dage før fremkomst af udslæt. Smittemåde er først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster) er patienten smitsom; ved herpes zoster dog kun ved tæt direkte kontakt.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, ”Smitsomme sygdomme hos børn”, må et barn komme i institution når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er skorpedækkede.

Behandling

De typiske udbrud af varicella kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises i en podning fra udslættet på huden. CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik og måling af immunitet i spinalvæsken (intrathecal test).

Ukompliceret skoldkoppesygdom kræver normalt kun symptomatisk behandling. Antiviral behandling af de særlige risikogrupper, fx for seronegative gravide, immunsupprimerede og patienter med leukæmi, skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn.

Forebyggelse

1. Vaccination

Der findes en godkendt levende svækket vaccine mod skoldkopper i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til VZV-seronegative børn forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at immunisere familiekontakter, der er seronegative for VZV. Derudover kan vaccinen gives til VZV-seronegative voksne, hvis der er særlig årsag hertil, fx. kvinder i den fødedygtige alder. Til ikke-immune raske børn fra 9-måneders alderen kan vaccination overvejes, fx. i forbindelse med afslutning af vaccination påbegyndt andetsteds eller forud for udstationering.

Skoldkoppevaccine kan benyttes som post-ekspositions profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Hos raske personer beskytter vaccinen da ca. 95% mod udvikling af sygdom i forhold til den konkrete eksposition. Gives vaccinen op til fem døgn efter eksposition viser flere studier beskyttelse på 100% mod udvikling af alvorlig sygdom Det anbefales at give to doser. Anden dosis anbefales gives mindst seks uger og aldrig mindre end fire uger efter første dosis. Vaccinen gives subkutant, fortrinsvis på overarmen (regio deltoidea).

2. Varizella Zoster Immunoglobulin (VZIG).

Seronegative gravide har en højere risiko for at udvikle virusbetinget pneumoni i forbindelse med skoldkopper og profylaktisk behandling med VZIG efter eksposition for skoldkopper gives primært for at forebygge denne komplikation. Desuden er der en lille risiko (2%) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella zoster-syndrom).(Ref EPI-NYT 45/05)

Øvrige mulige indikationer for VZIG: Nyfødte, hvis mødre den sidste uge før og op til fire uger efter fødslen udvikler skoldkopper. Nyfødte af seronegative mødre, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster op til fire uger efter fødslen. Præmature børn med fødselsvægt på 1 kg og derunder eller børn født før 28. svangerskabsuge, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster, gives VZIG uanset moderens varicelantistofstatus. Seronegative børn med maligne lidelser, som eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster. Immunsupprimerede patienter, efter konkret vurdering.

VZIG har sikker effekt, hvis det gives inden for fire døgn efter eksposition. Der kan dog forventes nogen effekt op til ti dage efter eksposition. Efter sygdomsudbrud er der ingen terapeutisk effekt af VZIG. Ved mulig indikation for VZIG skal epidemiologisk afdeling kontaktes. Uden for åbningstid kontaktes vagthavende læge på SSI.

Sidst redigeret 9. januar 2013

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme