PDF-ikonPrintikon

Skoldkopper

Skoldkopper og helvedesild skyldes infektion med Varicella Zoster virus (VZV).

Skoldkopper

Skoldkopper er let at kende på det karakteristiske udslæt med blærer, der begynder i ansigtet og på overkroppen og spreder sig til andre dele af kroppen.

Skoldkopper er en helt almindelig børnesygdom, som forekommer overalt i verden. Det karakteristiske udslæt kan genkendes af de fleste voksne mennesker. Sygdommen er normalt uden komplikationer, men i særlige tilfælde, fx under graviditeten, kan der være grund til at søge læge. I Danmark antages det at 98 % af voksne har haft skoldkopper.

Helvedesild er en smertefuld og ubehagelig reaktivering af skoldkoppevirus, som rammer mange mennesker.

Skoldkopper opstår ved primærinfektion med Varicella Zoster virus, og viser sig først ved let feber og påvirket almentilstand og derefter ved et karakteristisk udslæt med blærer i ansigtet og på kroppen. Antallet af blærer kan varierer fra ganske få til rigtig mange.

Efter skoldkopperne er overstået forbliver virus i dvale i nervecellerne og kan senere i livet give anledning til helvedesild. Det skyldes, at den immunitet, der udvikles efter skoldkopper gradvis aftager. Hvis immunforsvaret svækkes, fx på grund af sygdom, så kan virus reaktiveres og vise sig som helvedesild. 

Synonymer
Skoldkopper: varicella
Helvedesild: herpes zoster

Symptomer Ikon symptomer

Skoldkopper viser sig ved let feber og påvirket almentilstand. Herefter fremkommer et karakteristisk udslæt, der er let genkendelig både for læge og lægmand: Blærer (vesikler) fremkommer over en periode på 2-4 dage. Udslættet starter i ansigt og på overkroppen, og spreder sig derefter til andre dele af kroppen.

Der ses typisk mellem 250 og 500 blærer spredt over hele kroppen, men der kan også ses ganske få blærer. Blærerne vil efter typisk 5 dage blive skorpedækkede. Der ses blærer i forskellige stadier, dvs. nogle er våde mens andre er ved at tørre ind. Skorperne vil falde af efter ca. 1 - 2 uger, men virus forbliver i nerverne og kan senere reaktiveres som herpes zoster, også kaldet helvedesild.

Skoldkoppevirus udskilles fra luftvejene og fra væsken i blærerne, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom.

Skoldkopper er oftest en mild sygdom, men komplikationer som fx hud- og øvre luftvejsinfektioner kan opstå. Der ses sjældent komplikationer som lungebetændelse (pneumoni) og hjernebetændelse (encephalitis). Risikoen for komplikationer er højere hos voksne end hos børn, samt hos personer med nedsat immunforsvar.

Helvedesild (herpes zoster) viser sig oftest ved et smertefuldt udslæt med blærer i et afgrænset område på huden tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Blærerne er typisk kun lokaliseret til et område i den ene legemshalvdel. Der vil være smerter i de inficerede områder i 2-3 døgn før udslættet viser sig. Efter blærerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder/år. Betændelse i øjets hornhinde (Keratitis) ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. Der kan også ses hjernebetændelse (encephalitis) i forbindelse med herpes zoster.

Årsag

Skoldkopper og herpes zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af VZV, som er et herpes virus.

Skoldkopper opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i nerverne og giver dermed grundlag for, at man senere kan udvikle helvedesild. Immuniteten efter skoldkopper aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig, hvis immunsystemet svækkes fx på grund af alder eller sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det hudområde tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Reaktivering kan i sjældne tilfælde også være lokaliseret til hjernens blodkar og kan da resultere i neurologiske symptomer.

Smitteveje Ikon smitteveje

VZV findes kun hos mennesker. Tiden fra man bliver smittet til man udvikler sygdom (inkubationstiden) er 10-20 dage, men er oftest 14-15 dage. Skoldkopper smitter normalt 1 - 2 dage før udslættet viser sig. Smittemåden er først og fremmest luftbåren, da virus udskilles i luftvejssekret og via aerosoler fra blærer. Smitte sker i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne.

Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster/helvedesild) er patienten smitsom. Helvedesild smitter dog kun ved tæt direkte kontakt, og risiko for smitte kan mindskes ved at dække de inficerede områder med en forbinding. Helvedesild kan kun smitte personer, der ikke tidligere har haft skoldkopper og giver da anledning til skoldkopper.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, ”Smitsomme sygdomme hos børn”, må et barn komme i institution når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er dækkede af skorper.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Forebyggelse af skoldkopper

1. Vaccination

Der findes en levende svækket vaccine mod skoldkopper, som er godkendt i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til børn, der ikke har haft skoldkopper (VZV-seronegative) forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at vaccinere familiekontakter, som ikke har haft skoldkopper. Derudover kan vaccinen gives til voksne, som ikke har haft skoldkopper, hvis der er særlig årsag hertil, fx kvinder i den fødedygtige alder. Til raske børn fra 9-måneders alderen, der ikke har haft skoldkopper, kan vaccination overvejes, fx i forbindelse med afslutning af vaccination påbegyndt andetsteds eller før en udstationering.

Skoldkoppevaccine kan benyttes forebyggende, efter at en person har været udsat for smitte, hvis den gives inden for tre døgn. Hos raske personer beskytter vaccinen ca. 95 % mod udvikling af sygdom. Gives vaccinen op til fem døgn efter man har været udsat for smitte, viser flere studier beskyttelse på 100 % mod udvikling af alvorlig sygdom. Det anbefales, at der gives to doser, og at anden dosis gives mindst seks uger og aldrig mindre end fire uger efter første dosis.

2. Varizella Zoster Immunoglobulin (VZIG)

Gravide, som ikke har haft skoldkopper (seronegative), har formentlig en højere risiko for at udvikle svær virusbetinget lungebetændelse (pneumoni) i forbindelse med skoldkopper. Gravide, der har været udsat for smitte, vil derfor få en forebyggende behandling med VZIG. Desuden er der en lille risiko (1 %) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella syndrom). For øvrige grupper, som kan have gavn af forebyggende behandling henvises til EPI-NYT 45/05.

Forebyggelse af helvedesild (zoster)

Til personer fra 50 år og derover findes en godkendt vaccine til forebyggelse af herpes zoster (”zoster” eller helvedesild) og herpes zoster-relaterede nervesmerter (postherpetisk neuralgi).

Data fra kliniske studier viser, at vaccinen er 51 % effektiv mod herpes zoster blandt personer over 60 år og 67 % effektiv mod nervesmerter (postherpetisk neuralgi) efter 3 års opfølgning. Vaccinens effekt aftager over tid. Der mangler dokumentation for, hvornår der skal revaccineres for at få den mest effektive beskyttelse.

Behandling Ikon behandling

Skoldkopper kræver normalt ingen behandling. Man skal undgå at kradse i blærerne så der ikke kommer betændelse. Derfor er det en god ide at klippe negle. Kolde omslag og kølige omgivelser kan lindre kløen.  Om nødvendigt kan behandles med et kølende liniment, som kan være med til at forebygge at barnet klør og kradser.

Antiviral behandling af skoldkopper i form af aciclovir bør anvendes til særlige risikogrupper og skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn, og ikke afvente laboratoriesvar. Det gælder især gravide og personer med svækket immunforsvar fx leukæmi.

Helvedesild bør behandles med antivirale midler, helst inden 72 timer efter sygdommen er begyndt, for at nedsætte risikoen for efterfølgende nervesmerter (postherpetisk neuralgi). Desuden kan der gives almindelig smertestillende behandling.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Vaccination

Vaccinenerne mod skoldkopper og helvedesild er levende svækkede vacciner, og er derfor meget temperaturfølsomme. Vaccinerne skal opbevares mellem 2 °C og 8 °C, og al håndtering uden for køleskab skal minimeres. Vaccinerne må aldrig fryse eller nå op på 25 °C. Vaccinerne anbefales indgivet straks efter rekonstitution og under alle omstændigheder inden for 30 minutter. Går der længere tid, skal vaccinen kasseres.

Forskning 

Et igangværende PhD projekt på Statens Serum Institut undersøger sygdomsbyrden af skoldkopper i Danmark og beskriver komplikationer efter skoldkopper.

Diagnostik

De typiske udbrud af skoldkopper kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises ved PCR teknik i en podning fra udslættet på huden. Specielt hos immunsupprimerede patienter er det vigtigt at få en korrekt diagnose vha. podning, da antistofferne efterfølgende kan være svære at tolke.

CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik inden for de første 7 til 10 dage. Efter ca. 8-10 dage kan man måle VZV specifikke antistoffer i hhv. blod og cerebrospinalvæske udtaget samtidigt eller med højest 72 timers interval. Antistof (IgG) nivauerne i hhv. blod og spinal bliver udtrykt i en ratio (intrathecal test).

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 13. april 2015

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme

Eksternt link

Smitsomme sygdomme hos børn (Sundhedsstyrelsen)