PDF-ikonPrintikon

Meningokoksygdom

Meningokoksygdom (MS) er betegnelsen for meningitis og/eller blodforgiftning med bakterien Neisseria meningitidis (meningokokker).

MS forekommer overalt i verden og hos personer i alle aldre, men ses hyppigst blandt børn og teenagere og yngre voksne. I 2016 blev der anmeldt 37 tilfælde i Danmark. På basis af polysakkkarid (kulhydrat, sukkerstof) i bakteriens kapsel kan meningokokker inddeles i grupper: A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E.

I Europa og USA forekommer MS hyppigst om vinteren og foråret. Forekomsten er faldende i Danmark, hovedsagelig fordi der har været et fald i MS forårsaget af gruppe B. Gruppe B var dog sammen med gruppe W135 også i 2016 de hyppigste årsager til MS i Danmark med henholdsvis 14 og 8 tilfælde.

Den højeste forekomst af MS er i Afrika. Det drejer sig om det såkaldte meningitisbælte, som omfatter 21 lande syd for Sahara og strækker sig fra Senegal i vest til Ethiopien i øst. Her er der hvert år epidemier i tørtiden. Disse skyldes næsten udelukkende gruppe A og gruppe W135.

Se overvågningsdata for meningokoksygdom i Danmark.

Symptomer Ikon symptomer

Meningitis

Meningokokmeningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Der vil typisk være kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber (39 - 40 °C). Ofte er der ét eller flere af følgende faresignaler: Nakkestivhed, dvs. det er vanskeligt og smertefuldt at bøje fremover i nakken, påvirket alméntilstand og sløret bevidsthedsniveau.

Blodforgiftning

Hvis der er meningokokker i blodet, kan der opstå petekkier (småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved), blødninger i indre organer (fx. binyrerne) og ledbetændelse. Man kan kende en petekkie på, at den ikke forsvinder, hvis man trykker på den med en gennemsigtig genstand.

Årsag

De vigtigste sygdomme, der kan forårsages af meningokokker, er meningitis og blodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller samtidigt og kaldes under ét MS.

Smitteveje Ikon smitteveje

Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved dråbespredning fra næsesvælg. Meningokokker kan optræde som rask bærertilstand i næsesvælget (nasopharynx) hos 5 – 40 %, hvorfra de kan spredes i kroppen og forårsage sygdom. Færre end 1 % af bærere vil udvikle meningokoksygdom.

Inkubationstiden er 2 - 10 dage, hyppigst 3 - 4 dage. Man kan smitte så længe man har meningokokker i næsesvælget. Der er dog som hovedregel ingen grund til at forsøge at lede efter eller behandle personer, der er raske bærere.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Nære kontakter til patienter med mistænkt eller påvist MS tilbydes forebyggende behandling (profylakse) med antibiotika og eventuel vaccination. Der skal ikke først foretages undersøgelse, for at se om de er bærere, og der skal heller ikke kontrolundersøges efter behandling eller vaccination.

Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdomsdebut eller er "kyssekæreste" med patienten.

Hvem, der tilbydes forebyggende behandling, afgøres af embedslægen, som også kan vælge at udvide personkredsen efter en konkret vurdering.

Det er ligeledes embedslægen, som træffer beslutning om og iværksætter information til vagtlæger, institutioner m.v.

Der er i Danmark forskellige vacciner mod meningokokker. Nogle vacciner er rettet mod gruppe A, C, W135 og Y, og én er rettet mod gruppe B. Når der er foretaget gruppebestemmelse af de påviste meningokokker, kan embedslægen tage stilling til vaccination af personer, der har haft kontakt med et tilfælde.

Ved rejser til lande i perioder hvor der er høj forekomst af MS, anbefales vaccination mod meningokokker af gruppe A, C, W135 og Y.

Vaccination mod meningokokker indgår ikke i det danske vaccinationsprogram. Man kan vælge selv at betale for vaccination mod meningokoksygdom.

Behandling Ikon behandling

Der gives høje doser penicillin via indsprøjtning. I Danmark er meningokokkerne følsomme for penicillin, mens der i visse andre lande forekommer resistens.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Meldepligt

MS anmeldes telefonisk til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted. Skriftlig anmeldelse skal ske på formular 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi.

Vaccination

Der er registreret to firevalente konjugerede vacciner til beskyttelse mod MS af gruppe A, C, Y og W135, Nimenrix® og Menveo®.
Nimenrix® kan anvendes til børn ≥ 1 år og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i fem år.

Menveo® kan anvendes til børn ≥ 2 år og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i fem år.

Hvis indiceret, kan børn i alderen 2 måneder til 1 år primærvaccineres med to doser Menveo® med minimum en måneds interval. Lægemiddelstyrelsen har tidligere vurderet, at vaccinen kan anvendes off-label til denne aldersgruppe, EPI-NYT 37/10. Ved fortsat risiko for eksponering gives boosterdosis 12 måneder efter primærvaccinationsprogrammet. Vaccination af børn i alderen 2 måneder til 1 år bør kun ske, når det er velindiceret at give en firevalent vaccine (Menveo®).

Bexsero® er godkendt til beskyttelse mod MS af gruppe B hos personer over 2 måneder, tabel 1. Hvis børn under 2 år fortsat er udsat for risiko gives booster i barnets 2. leveår mindst 2 måneder efter seneste dosis, jf. EPI-NYT 33/14. Behovet for booster for børn fra 2 år og til voksne er ikke fastlagt. Vaccinen kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, som kan søges elektronisk på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Program for post-ekspositionsprofylakse med Bexsero

Diagnostik

Ved mistanke om MS tages blodprøver med henblik på dyrkning for meningokokker. Desuden udføres lumbalpunktur. Spinalvæsken undersøges med mikroskopi og dyrkning. Desuden tælles mængden og arten af leukocytter, og der foretages måling af sukker- og proteinkoncentration.

Især hvis der er påbegyndt antibiotikabehandling inden prøvetagning, kan mikroskopi og dyrkning være uden sikre tegn på bakterier. I disse situationer kan diagnosen ofte stilles ved PCR (dvs. metoder baseret på DNA-forstærkning), og undertiden ved at måle meningokokantistoffer i blodet; disse udvikles dog først i anden sygdomsuge.

Der bør desuden tages en svælgpodning med henblik på undersøgelse for meningokokker. Hvis der er hudblødninger (petekkier) kan en af disse sendes til undersøgelse.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 10. marts 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Relateret indhold

Meningokoksygdom i Danmark

Thumbnail af infografik om meningokoksygdom

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.