Lymphogranuloma venereum

LGV, Lymphogranuloma inguinale

Sygdommens årsag er nogle særlige typer af bakterien Chlamydia trachomatis, der i stedet for at forårsage slimhinde infektion (klamydia), invaderer det dybereliggende væv og lymfeknuderne.
Lymphogranuloma venereum kaldes også lymphogranuloma inguinale. "Lymphogranuloma" henviser til, at sygdommen omfatter en hævelse af lymfeknuder; "inguinale" henviser til, at hævelserne ofte sidder i lysken; og "venereum" henviser til, at sygdommen er venerisk, dvs. seksuelt overførbar.

Sygdommen har en inkubationstid på 3-30 dage. Den starter som et lille, smertefrit sår hvor kontakten har fundet sted. Såret kan være så lille, at det ikke bemærkes.

Sygdommen har to manifestationer:

1. Det inguinale syndrom hvor der opstår betydelig og smertefuld forstørrel-se af lymfeknuderne i lysken og/eller opadtil på låret. Typisk er der tale om en ensidig lymfekundesvulst i lysken. Undertiden omdannes lymfeknuden til en egentlig byld som kan rumpere med fisteldannelse til følge.
2. Det anorectale syndrom som opstår efter analt samleje. Her vil symptomerne typisk vise sig ved smerter, blødning fra rectum og eventuelt feber. Symptomerne kan fejltolkes som colitis ulcerosa eller Mb. Crohn.

Hvis sygdommen forbliver ubehandlet, kan der udvikles kronisk ardannelse med ødelæggelse af lymfekanalerne fra kønsorganerne, som derfor hæver voldsomt (elefantiasis). Ardannelse i endetarmen kan føre til forsnævringer.

I sjældne tilfælde ses forstørrelse af lymfeknuderne på halsen, hvis patienten er blevet smittet i forbindelse med oral sex.

Lymphogranuloma venereum har indtil 2007 været meget sjælden i Danmark og resten af Europa, men forekommer hyppigt i Afrika, Asien, Sydamerika og Caribien. De seneste år har der imidlertid været en voldsom øgning blandt mænd der har sex med mænd (MSM). De fleste af disse tilfælde har været den ano-rectale form.

Smitte sker fra menneske til menneske ved ubeskyttet seksuelt samvær, dvs. tæt slimhindekontakt.

Alle tilfælde påvist på SSI registreres, men sygdommen er ikke individuelt anmeldelsespligtig. C. trachomatis urogenital infektion overvåges ved et laboratoriemeldesystem.

C. trachomatis kan påvises med PCR i podninger taget med vatpind fra læsionerne, fra urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og eventuelt i materiale udsuget fra de hævede lymfeknuder. Ved en efterfølgende undersøgelse af materialet kan man påvise, om der er tale om infektion med genotype L af C. trachomatis, som forårsager LGV. 
Der kan supplerende tages blodprøver med henblik på undersøgelse for antistoffer mod C. trachomatis.

Doxycyklin 100 mg x 2 i 21 dage. Hvis der er opstået byldedannelse i lymfeknuderne, bør pusset suges ud.

Der er ingen vaccine mod C. trachomatis og dermed ingen mulighed for at vaccinere mod LGV.