Klamydia

Infektionen er i langt over halvdelen af tilfældene helt uden symptomer. Såfremt der er symptomer, drejer det sig typisk om udflåd fra urinrøret og sviende smerter ved vandladning. Hos kvinder, der har infektion i livmoderhalsen, kan der desuden være udflåd fra skeden. I komplicerede tilfælde kan der hos kvinder opstå betændelse i æggelederne (underlivsbetændelse), mens der hos mænd kan udvikles betændelse i bitestiklerne.

En ubehandlet underlivsbetændelse kan føre til aflukning af æggelederne og derfor til ufrivillig barnløshed. Efter analt samleje kan der opstå infektion i endetarmen med smerter og udflåd.

En særlig variant af Chlamydia trachomatis er årsag til sygdommen lymphogranuloma venereum (LGV) og kan give meget aggressiv infektion i endetarmen. I Europa er LGV sjælden og ses især hos mænd, der har sex med mænd. Ikke sjældent foreligger samtidig hiv-infektion.

Øjenbetændelse viser sig ved rødme og pus i øjnene samt lysskyhed.

Infektion med bakterien Chlamydia trachomatis. Der findes andre arter af Chlamydia, som fortrinsvis giver forskellige former for lungebetændelse (Chlamydophila pneumoniae og Chlamydophila psittaci ("papegøjesyge")).

Sygdommen bliver overført via ubeskyttet seksuelt samvær. Smittespredning sker hos både heteroseksuelle og hos mænd der har sex med mænd (MSM).

Klamydiaforebygges ved at undgå ubeskyttet sex. Anvendelse af kondom giver god beskyttelse. Der findes ingen vaccine mod klamydia, og infektionen efterlader ikke immunitet.

Den anbefalede behandling er doxycyklintabletter 100 mg 2 gange daglig i 7 dage. Doxycyklin har en lidt højere behandlingseffektivitet end azithromycin, som tidligere blev anvendt (som enkeltdosis), men brug af dette stof indebærer risiko for resistensudvikling hos andre bakterier, fx. Mycoplasma genitalium.

I særlige tilfælde, fx hos gravide eller ved underlivs- eller øjenbetændelse samt ved de aggressive endetarmsinfektioner, må der behandles i længere tid og/eller med andre antibiotika.

Diagnostik

Urinprøve eller podning fra urinrøret, livmoderhalsen, skeden mv. undersøges på et laboratorium med DNA-påvisningsteknik. Urinprøvetagning eller podning fra skeden kan blive foretaget af patienten selv. I de fleste laboratorier foretages samtidigDNA-undersøgelse for gonokokker med det samme prøvemateriale. Undersøgelserne bør foretages på en af landets klinisk mikrobiologiske afdelinger. Det frarådes at anvende undersøgelsessæt, som håndteres af patienten selv. 

Det er muligt at måle antistoffer mod bakterien, men denne metode er ikke egnet til på- eller afvisning af aktuel klamydia.

Meldepligt

I det lovbefalede laboratoriemeldesystem indgår for både negative og positive prøver patientens køn, alder, anatomisk prøvetagningssted samt rekvirenttype. Rapporteringen og opgørelsen af de rapporterede tal er siden 2015 foregået via MiBa (Den Danske Mikrobiologidatabase).

Diagnostiske undersøgelser

Chlamydia trachomatis (DNA) (R-nr. 117)
Mycoplasma genitalium + Chlamydia trachomatis (DNA) (R-nr. 105)
Chlamydia trachomatis antistof (IgG, IgM) (R-nr. 705)