Kattekradssyge viser sig typisk først ved en rødme og hævelse (papel) samt andre lokale betændelsestegn på stedet, hvor katten har bidt, slikket eller kradset. Efter 1-7 uger kommer lokalt hævede lymfeknuder, og der kan være feber, ømhed og almen sygdomsfølelse.
Skyttegravsfeber viser sig ved feber – oftest som tilbagevendende feberepisoder af ca. 5 dages varighed, men kan også forekomme i en enkelt vedvarende periode. Der vil samtidig være almen sygdomsfølelse med hovedpine og træthed og som noget særligt og uforklarligt ved sygdommen: ømhed over skinnebenene.
Begge bakterier kan give bacillær angiomatose, som er en neovaskulær proliferation (dvs. en tilstand med nydannelse af små blodkar) i hud og indre organer. Bacillær angiomatose blev oprindelig set hos HIV-inficerede patienter med Bartonella infektion.
Begge bakterier kan være årsag til dyrkningsnegativ endocarditis, dvs. en betændelse i dele af hjertet (fx hjerteklapper), som ikke kan diagnosticeres ved almindelig dyrkning for bakterier i blodet.
Parinauds oculoglandulære syndrom er en sjælden manifestation, som skyldes direkte inokulation i øjet med B. henselae.
Bartonella kan være årsag til feber af ukendt årsag, og særligt hos patienter med svækket immunforsvar kan infektionen vise sig ved et mere udbredt og ofte atypisk billede.
Bartonella henselae er årsag til kattekradssyge (Cat scratch disease) samt bacillær angiomatose, Parinauds oculoglandulære syndrom, hjerteklapbetændelse mm.
Bartonella quintana er årsag til skyttegravsfeber.
Begge bakterier forekommer overalt i verden.
Katte er reservoir for B. henselae. Bakterien findes i katteloppens ekskrementer og overføres til mennesker ved krads eller bid af en inficeret kat, eller ved at katten slikker i ikke-intakt hud, fx åbne sår og rifter.
Der er fundet Bartonella i flåter, og derfor kan flåter spille en rolle ved overførsel af bakterien til mennesket.
B. quintana har mennesket som reservoir. Den overføres fra menneske til menneske af kropslus. Dårlige sanitære forhold, der disponerer for lus, begunstiger overførslen. Mindre lokale og kortvarige udbrud ses rundt om i verden.
Der findes ingen vacciner mod disse sygdomme, og der er ingen særlige smitteforanstaltninger ud over god hygiejne, jf. afsnittet om smitteveje.
Ukompliceret kattesyge skal normalt ikke behandles med antibiotika og vil gå over af sig selv. Såfremt der er kraftig betændelse i lymfeknuderne (lymfadenitis) og mere alvorlige symptomer er det aktuelt med antibiotikabehandling.
Hos personer med svækket immunforsvar, eller ved svær lokaliseret sygdom og systemisk sygdom (myo-, endocardit, skyttegravsfeber og bacillær angiomatose m.m.) er langvarig antibiotisk behandling ofte nødvendig.
Diagnostik
B. henselae/quintana infektion kan påvises ved:
- Undersøgelse for Bartonella. DNA af relevant materiale.
- Dyrkning for Bartonella fra klinisk materiale.
- Bakterien kan vær svær at dyrke og kræver speciel vækstbetingelser.
- Bestemmelse af antistoffer mod Bartonella.
- Ved akut infektion med Bartonella kan der gå op til 6 - 8 uger fra symptomdebut, inden der udvikles et positivt antistofrespons. For at kunne tolke resultatet er det som regel nødvendigt, at der tages to prøver med mindst et par ugers mellemrum. Ved akut infektion ses en titer stigning , ved langvarig infektion er titer generalt forhøjet.
Diagnostiske undersøgelser