Bændelorm
Der findes flere forskellige typer bændelorm, hvoraf nogle især smitter via bestemte dyr som fx svin (svinetintebændelorm), køer (oksetintebændelorm) eller fisk (fiskebændelorm). Infektioner med bændelorm forekommer sjældent i Danmark, og når der påvises bændelorm, er patienten typisk smittet i udlandet.
Den voksne bændelorm udvikles i tarmen fra larvestadier – tinter – i råt okse- eller svinekød eller fisk. Infektion med orm, der skyldes smitte fra gris, kan være alvorlig og medføre komplikationer som fx epilepsi. Ved tilfælde af pludseligt opstået epilepsi hos voksne patienter fra områder, hvor svinetintebændelorm (Taenia solium) er almindeligt forekommende, bør netop infektion med T. solium mistænkes.
Grisekød, der er produceret i Danmark, indeholder yderst sjældent – hvis overhovedet – tinter. Derimod kan oksekød undertiden være inficeret og ses jævnligt i Danmark under den almindelige kødkontrol.
Behandling er en specialistopgave og oftest effektiv.
Symptomer
Bændelorm giver oftest ingen eller kun lette symptomer fra tarmen. Svinetintebændelormens larver kan også hos mennesker danne tinter i forskellige organer, blandt andet i huden og hjernen, og give symptomer derfra (kaldes cysticercose), fx epilepsi.
Årsag
Der findes forskellige typer bændelorm:
Oksetintebændelorm, Taenia saginata, 3 – 10 meter lang.
Svinetintebændelorm, Taenia solium, 2 – 5 meter lang.
Fiskebændelorm, Diphyllobothrium latum, 10 -15 meter lang.
Dværgbændelorm, Hymenolepis nana, ca. 2 cm lang.
Andre bændelorm som hunde- og rævedværgbændelormen (Echinococcus) omtales ikke her.
Den voksne bændelorm består af et få mm stort 'hoved' (scolex) og en række led. Leddene dannes ved hovedet og indeholder hver især mange æg. De enkelte led kan være op til et par cm store og evt. selvbevægelige. Leddene kan afgå enkeltvis eller i korte kæder fra ormen og udskilles fra tarmen med eller uden fæces.
Smitteveje
Mennesker smittes med okse-, svine- eller fiskebændelorm ved at indtage (oftest råt) kød, der indeholder levedygtige tinter fra et inficeret dyr.
Specifikt for svinetintebændelorm gælder det desuden, at denne kan smitte ved direkte indtag af en smittet persons afføring gennem mad, drikke eller ved mangelfuld håndhygiejne (fækal-oral smitte). Såfremt en person ved et tilfælde indtager de mikroskopiske ormeæg, kan larverne sidenhen vandre ud i kroppen og lejre sig i forskellige organer og væv.
Smitte med dværgbændelorm kan ske direkte, men også indirekte via madvarer, der er forurenede med æg af dværgbændelorm (ofte via insekter i bl.a. gryn og lignende).
Forebyggelse
Undgå at spise råt kød, der kan være inficeret. Smitte med svinetinte- og dværgbændelorm kan forebygges med god personlig hygiejne, herunder håndvask efter mulig udsættelse for smitte.
Nedfrysning af kød til –20° C i mindst 48 timer dræber tinterne.
Behandling
Tabletbehandling med praziquantel. Undersøgelse og behandling af eksotiske tarminfektioner er oftest en specialistopgave.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Forskning
Statens Serum Institut deltager disse år i et EU-baseret initiativ som søger at kortlægge omfanget af infektioner med svinetintebændelrom i Europa, bl.a. ved aktivt at opspore antallet af diagnosticerede tilfælde i de lande, hvor infektionen ikke er omfattet af lovbefalet overvågning. Desuden er SSI med i et forskningsprojekt, der søger at evaluere og validere brugervenlige hurtigtests, der kan hjælpe med påvisning af cysticercose i de lande, hvor sygdommen optræder endemisk, dvs. især i afrikanske lande syd for Sahara.
Diagnostik
Fæces undersøges makroskopisk for led (proglottider) og mikroskoperes endvidere for æg fra leddene; alternativt ekstraheres DNA fra frisk (dvs. upræserveret) fæces eller led med henblik på specifik PCR-analyse. Dele af orm kan opsamles og indsendes i rent fæcesrør med henblik på artsbestemmelse (PCR). Artsbestemmelse af Taenia på basis af fæces indeholdende æg er også muligt. Ved formodning om cysticercose undersøges for T. solium (cysticercose)-antistoffer i blod.
Diagnostiske undersøgelser
Taenia antistof (Cysticercose) (R-nr. 384)Taenia arter (DNA) (R-nr. 045)
Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)