Afrikansk flåtbidsfeber

Hos de fleste patienter ses pludseligt opstået feber, hovedpine og muskelsmerter og i en del tilfælde en fornemmelse af stivhed i nakken. Hos over halvdelen af patienterne udvikles der et sår (eschar) på huden, hvor flåten/flåterne har bidt sig fast og overført bakterien. I en del tilfælde observeres flere samtidige sår. Selv om sårene er karakteristiske, kan de nemt overses: De er skarpt afgrænsede, har en mørk/sort sårskorpe og er omkranset af en rød ring (halo).

Symptomerne går over af sig selv, og der er ikke beskrevet dødsfald som følge af afrikansk flåtbidsfeber.

Afrikansk flåtbidsfeber skyldes en infektion med bakterien Rickettsia africae, der overføres til mennesket ved bid af inficerede flåter.

R. africae findes hos flåter af slægten Amblyoma i Afrika syd for Sahara og på de Franske Antiller. Op til 30 - 70 % af flåterne i et område kan være inficerede.

Rejsende, der færdes i græs og buskads, hvor der forekommer vilde dyr, er særligt udsatte fx. i forbindelse med safariturer til fods og jagtferier.

I en stor norsk undersøgelse fandt man tegn på afrikansk flåtbidsfeber hos 25 % af alle personer, der havde været på jagtferie til det sydlige Afrika, mens risikoen for safariturister var 1-3 %. Risikoen for at pådrage sig flåtbid og dermed infektionen er størst i den varme og fugtige tid i det sydlige Afrika fra november til april. Forekomsten hos danske rejsende kendes ikke, men sygdommen er formentlig underdiagnosticeret.

Ved rejser til områder, hvor afrikansk flåtbidsfeber forekommer, bør der gøres en ekstra indsats for at reducere risikoen for at blive bidt af flåter. Tøj og fodtøj skal dække huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøjet skal gerne sættes så flåterne ikke kan komme op under tøjet. Beklædning i lyse farver gør det lettere at se og fjerne eventuelle flåter.

Afrikansk flåtbidsfeber kan behandles med antimikrobielle midler, i reglen af typen doxycyclin.

Symptomer

Regional lymfeknudesvulst er almindelig, ligesom mere eller mindre generaliseret makulopapulært eventuelt vesikulært udslæt ses i en del tilfælde. Klinisk minder billedet om infektion med Rickettsia conorii og beslætede rickettsioser (boutonneuse fever, mediterranean spotted fever m.v.). Se også afsnittet Symptomer ovenfor.

Diagnostik

Rickettsioser er en meget blandet gruppe af sygdomme, der skyldes bakterier af arten Rickettsia og som overføres af skovflåter, kropslus, mider og lopper. Rickettsia-arter kan forårsage sygdomme som Rocky Mountain Spotted Fever, Mediterranean Spotted Fever, afrikansk flåtbidsfeber samt plettyfus.

Diagnosen kan bekræftes ved PCR undersøgelse af en prøve taget fra læsionen. Ved feber kan der indsendes en blodprøve til påvisning af bakterien ved PCR. Antistoffer kan påvises fra 1-2 uges sygdom, i nogle tilfælde dog først efter 2-3 uger.

PCR
Afrikansk flåtbidsfeber skal mistænkes hos personer med feber opstået op til 10 dage efter en relevant eksposition. Kan man identificere det karakteristiske sår, er den mest følsomme måde at bekræfte diagnosen på at undersøge en biopsi eller et skrab af såret med specifik PCR for Rickettsia arter. I det akutte forløb af afrikansk flåtbidsfeber, kan R. africae i nogle tilfælde påvises i blodet. Følsomheden af denne undersøgelse er imidlertid ikke endelig klarlagt, og den bør derfor begrænses til akutte tilfælde hvor rickettsiose mistænkes, men hvor der ikke er noget synligt sår.

Antistof måling
Ved tvivlstilfælde og i tilfælde hvor man ikke kan identificere et sår, bør PCR analysen altid suppleres med undersøgelse for antistoffer mod Rickettsia arter. Der undersøges en prøve så tidligt som muligt i sygdomsforløbet og igen 2 uger efter sygdomsdebut. Da antistofresponset kan være forsinket, bør man ved vedvarende mistanke gentage prøven 6 uger efter sygdomsdebut. Ved antistofmåling benyttes en immunfluorescenstest, hvor det er muligt at skelne mellem spotted-fever-group Rickettsia arter, der bl.a. omfatter R. africae og typhus-group Rickettsia arter.

Dyrknin
Rickettsia arter kan kun dyrkes i cellekulturer og må kun håndteres i biosikkerhedsklasse III laboratorier.

Forebyggelse

Brug af myggebalsam indeholdende ≥20 % diethyl-3-methylbenzamide (DEET) kunne i et mindre studie reducere mængden af bid med flåten Amblyoma hebraeum med 80 % i op til 2 timer efter påsmøring. Imprægnering af tøjet med permethrin reducerer risikoen for bid af flåter. Ingen af disse stoffer er imidlertid godkendt til brug i Danmark, på grund af høj forekomst af hudpåvirkning.

Det i Danmark godkendte hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet KBR 3023 har en  lille  effekt på den danske skovflåt Ixodes ricinus, men effekten på Amblyoma er ikke undersøgt. Den flåtafvisende effekt er alene blevet vurderet i laboratoriet og ikke på svedende personer. Det er således sandsynligt, at personer på vandretur skal benytte præparaterne hyppigere end hver anden time for at opnå samme effekt.

Malariaforebyggelse med tablet doxycyklin reducerer formentlig risikoen for at pådrage sig afrikansk flåtbidsfeber, men den kliniske effekt er ikke nærmere dokumenteret.  

Anmeldelse

Plettyfus, som forårsages af Rickettsia prowazekii er anmeldelses pligtig mens afrikansk flåtbidsfeber ikke overvåges.

Diagnostiske undersøgelser

• Rickettsia antistof (IgG, IgM) (354)
• Rickettsia arter (DNA) (079)
• Flåt- og insektbårne infektioner (329)