Uge 11 - 2017

Akut og kronisk hepatitis C, 2016
Mæslinger i Aarhus
Ny gonorré-anmeldelsesformular

Akut og kronisk hepatitis C, 2016

Akut hepatitis C

I 2016 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse seks anmeldelser af tilfælde af akut hepatitis C, fem blandt mænd og én blandt kvinder. Medianalderen var 40 år (spændvidde 31-49 år). Tre mænd var anmeldt som smittet i Danmark, to ved iv. stofbrug og én ved homoseksuel kontakt. Én mand var anmeldt som smittet ved homoseksuel kontakt i Tyskland. Smitteland var ukendt for de to sidste, én mand var anmeldt som smittet ved homoseksuel kontakt og den eneste kvinde var anmeldt som smittet af ukendt smittekilde. Alle de tre homoseksuelt smittede mænd var kendt hiv-positive.

Kronisk hepatitis C

I 2016 blev der anmeldt 234 tilfælde af kronisk hepatitis C, heraf var 151 (65 %) mænd og 83 (35 %) kvinder. Medianalderen var 49 år for mænd (spændvidde 18-71 år) og 51 år for kvinder (spændvidde 13-75 år), tabel 1.

EPI-NYT uge 11 2017 tabel 1

Tabel 2 viser fordelingen på region og landsdel samt anmelde-incidensen pr. 105 borgere.

EPI-NYT uge 11 2017 tabel 2

Smitteforhold

I alt 147 (63 %) havde erhvervet infektionen i Danmark, og 45 (19 %) var smittet i 28 andre lande, mens smitteland var uoplyst for 42 (18 %). Smittemåde fremgår af tabel 3.

EPI-NYT uge 11 2017 tabel 3

Iv. stofbrug var den hyppigste smittemåde med 152 (65 %) anmeldte personer. Af disse var 128 (84 %) smittet i Danmark.

Der var 12 (5 %) personer som i 2016 var anmeldt som nosokomielt smittet. Blandt de 12, var tre født i Danmark (alle kvinder), smittet i henholdsvis Danmark og Sri Lanka. De to kvinder, hvis infektion var erhvervet i Danmark, var begge smittet gennem blodtransfusion før 1991. Screening af donorblod for hepatitis C blev i Danmark indført 1991. Den sidste kvinde var formodet smittet i Sri Lanka, ved en operation. For otte ud af de ni nosokomielt smittede immigranter var smitte sket før ankomst til Danmark. Den sidste var anmeldt som smittet i Danmark ved blodtransfusion før 1991.

Elleve personer var anmeldt som heteroseksuelt smittet, heraf otte i Danmark, én i Litauen, én i Polen og én i Pakistan. Blandt de heteroseksuelt smittede havde seks haft samvær med en person med kendt hepatitis C. Ingen af de 11 var kendt med hiv, og der forelå ingen oplysninger om iv. stofbrug for syv af dem, mens der udtrykkeligt var anført ”aldrig IDU” på de øvrige fire.

To personer var anmeldt som homoseksuelt smittet, begge med kendt hiv og smittet i henholdsvis Tyskland og Brasilien. Den ene var turist i Danmark.

Fire personer var anmeldt som smittet ved fødslen, alle i udlandet, før ankomst til Danmark (Afghanistan, Bosnien, Indien og Rwanda). Tatovering var identificeret som mest sandsynlige smittevej i tre tilfælde. Alle tre var danskfødte, to var anmeldt som smittet i henholdsvis Spanien og Tyskland, mens smitteland ikke var oplyst for den sidste. Kun én person var anmeldt som smittet ved stik-uheld, i Ukraine, gennem sit arbejde som sundhedsperson.

Kommentar

Hepatitis C giver sig sjældent til kende som akut sygdom, men diagnosticeres som regel først i det kroniske stadium. Derfor kan anmeldte tilfælde med kronisk hepatitis C hovedsageligt tilskrives smitte, der ligger mange år tilbage, hvilket forøger risikoen for senfølger så som kronisk leverskade.

Antallet af anmeldte tilfælde af hepatitis C var i 2016 på linje med de seneste år, foruden 2015, hvor der var en stigning i antal anmeldte tilfælde. Dog var en del af de anmeldte tilfælde i 2015 testet i 2014, men først anmeldt i 2015, hvilket kan forklare den midlertidige stigning.

Det er stadig hovedsageligt iv. stofbrugere, der anmeldes med hepatitis C i Danmark. Derfor anbefales det fortsat, at tidligere og nuværende iv. stofbrugere screenes for hepatitis C, ikke mindst på baggrund af de forbedrede behandlingsmuligheder.

Alle de fem mænd, der var anmeldt som smittet ved homoseksuel kontakt, var kendt med hiv. Det relativt lave antal kan skyldes manglende anmeldelser fra de infektionsmedicinske klinikker, der tester hiv-positive for hepatitis C. Det kan også skyldes, at der i Danmark smittes færre med hepatitis C ad denne vej, end der rapporteres fra andre europæiske lande. Seksuel adfærd, der involverer slimhindeskader og derfor risiko for blødning, synes hos hiv-smittede personer at indebære større risiko for smitte med hepatitis C end hos hiv-negative. Det er vist, at hiv-negative mænd der har sex med mænd, har en risiko for hepatitis C-smitte, der svarer til baggrundsbefolkningens.

Antallet af anmeldte, der vurderes at være smittet nosokomielt, er på linje med tidligere år. Af de, der er smittet i Danmark, var alle anmeldt som smittet før indførslen af screening af donorblod for hepatitis C. Antallet af personer, der findes hepatitis C-positive i bloddonorscreeningen, er faldende og har i over 10 år ligget stabilt på under 10 om året. Der synes således ikke at være grundlag for at anbefale screening af bestemte generationer af danskere.

Et overraskende stort antal personer (to mænd og ni kvinder) var anmeldt som heteroseksuelt smittede. For et mindretal forelå oplysninger om, at de ikke havde haft iv. stofbrug. For nogle af de øvrige kan dette have været tilfældet.

Ingen børn blev i Danmark anmeldt som smittet ved fødslen i 2016. Ét 13-årigt barn blev anmeldt som smittet nosokomielt, i Rumænien, før ankomst til Danmark. Hepatitis C indgår ikke i gravidscreeningen, dels på grund af den yderst lave risiko for overførsel af virus til barnet, dels fordi infektion i forbindelse med graviditet og fødsel ikke kan forebygges, som det er tilfældet for hepatitis B. Dog har den relativt nye introduktion af effektiv behandling med direkte virkende antivirale midler revolutioneret behandlingen af voksne, og forventes at ændre forekomsten af hepatitis C i Danmark. Kvinder kendt med hepatitis C frarådes hverken graviditet eller amning.

(M. Wessman, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Mæslinger i Aarhus

En kvinde i tyverne har fået påvist mæslinger på Aarhus Universitetshospital. Kvinden var ikke MFR-vaccineret som barn og er med stor sandsynlighed blevet smittet under en ferierejse i Asien. Der foreligger endnu ikke genotypning af morbillivirus. Kvinden fik symptomer med feber og kataralia i slutningen af uge 9 og blev indlagt i begyndelsen af uge 10 på Aarhus Universitetshospital. Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslægeinstitutionen) varetager håndtering af eventuelt smittede og informationsmateriale til disse.

Læger i Aarhus og omegn opfordres aktuelt til at være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger hos børn og yngre voksne. Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsom.

Diagnostisk kan morbillivirus påvises i svælg, nasofarynxsekret og urin i det akutte forløb, og i urin i op til flere uger efter den akutte sygdom ved hjælp af PCR-metoden samt ved påvisning af IgM-antistoffer i blodet. Eventuelt positive prøver skal sendes til virustypning på det Nationale WHO Referencelaboratorium for morbilli- og rubellavirus, Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi, Statens Serum Institut. Molekylær karakterisering af virus er i dag et vigtigt instrument, der supplerer den klassiske epidemiologiske overvågning. Den molekylære karakterisering kan identificere virus’ geografiske oprindelse og kan bruges til smitteopsporing, idet man kan følge de enkelte virusstammers udbredelse. Bekræftet mæslingeinfektion skal anmeldes til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serums Institut og til Styrelsen for Patientsikkerhed på formular 1515. Desuden skal klinisk infektion med kendt kontakt til bekræftet tilfælde anmeldes.

Mæslinger cirkulerer fortsat i en række lande, både inden for Europa og i fjernere dele af verden, og giver anledning til store udbrud. I Europa er der i perioden januar 2016 til januar 2017 anmeldt 4.484 tilfælde af mæslinger til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC). Af disse er 3.015 laboratoriebekræftede. De fem lande med flest tilfælde er Rumænien (1.995 tilfælde), Italien (1.020 tilfælde), England (575 tilfælde), Tyskland (364 tilfælde), og Belgien (103 tilfælde). Blandt disse 4.484 tilfælde er der registreret 13 dødsfald på grund af sygdommen.

På verdensplan varetager WHO overvågningen, og figur 1 giver et overblik over landene med flest registrerede tilfælde i perioden august 2016 – januar 2017.

Landene med flest registrerede tilfælde af mæslinger i perioden august 2016 – januar 2017

Som det fremgår, er der 25 lande, som har rapporteret flere end 100 tilfælde i perioden. Der mangler data for 23 lande. Det amerikanske kontinent (PAHO) har som det første kontinent elimineret mæslinger i september 2016.

Vaccination mod mæslinger er en del af MFR-vaccinen, som tilbydes alle børn i børnevaccinationsprogrammet. Ikke-immune rejsende er i risiko for smitte og efterfølgende introduktion af virus i Danmark. Dette er set gentagne gange i de seneste år, og man opfordres til at sikre sig, at især børn og yngre voksne er MFR-vaccineret for at undgå sygdom og introduktion af mæslinger igen i Danmark. MFR-vaccine er gratis for børn og unge under 18 år. Kvinder over 18 år kan vacciners gratis mod røde hunde og vaccinen kan gives i form af MFR-vaccine. Er man over 18 år skal man selv betale sin vaccination. Den skandinaviske komité for elimination af mæslinger og røde hunde har tidligere opfordret sundhedsmyndighederne i de 3 lande til at sikre fri adgang og helst gratis MFR-vaccination af alle ikke-immune borgere, dvs. også voksne.

Med henblik på at hindre eller svække symptomer på mæslinger kan MFR-vaccinen gives til personer, som inden for 3 døgn har været udsat for smitte med mæslinger. Gives MFR-vaccinen før 12-måneders-alderen skal vaccinationen gentages, når barnet når den vanlige alder for 1. dosis MFR-vaccine (15 måneder). Humant normalt immunglobulin (Ig) kan anvendes som forebyggelse eller for at svække sygdommen hos personer, der er modtagelige for smitte og har været eksponeret inden for 6 døgn. For nærmere beskrivelse af post-ekspositionsbehandling, se EPI-NYT 50/15.

Yderligere information om mæslinger, symptomer, diagnostik m.m. kan læses her og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, L.D. Rasmussen, T.K. Fischer, Virologisk Overvågning og Forskning, S. Fischer Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord, M.K Thomsen Klinisk Mikrobiologi, Region Midtjylland)

Ny gonorré-anmeldelsesformular

Formularen til klinisk anmeldelse af gonorré, 1510 - G, er gjort mere brugervenlig, idet en del spørgsmål er udgået.

Såfremt der foreligger et fuldt cpr-nummer, behøver anmelder ikke udfylde oplysninger om køn, alder og herkomst, idet disse hentes via cpr-registeret. Kun i tilfælde, hvor patienten ikke har et fuldt cpr-nummer (flygtninge, turister, patienter der testes anonymt m.m.), skal disse oplysninger anført på anmeldelsesformularen.

Spørgsmål om diagnostisk metode samt infektionens lokalisation hentes nu via MiBa, EPI-NYT 38/16, og skal ikke længere fremgå af den kliniske anmeldelse.

Oplysninger om behandling vil ikke længere blive indhentet via den kliniske anmeldelse.

Formularen kan fortsat downloades fra SSI’s hjemmeside

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

15. marts 2017