Intramuskulær injektion på spædbørn 0-12 måneder

Der anvendes en steril éngangssprøjte påsat en intramuskulær kanyle (20-23 G). En kanylelængde på 20-25 mm vil typisk være passende. Længden bør tilpasses barnets størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag.

For frysetørrede vacciner:

  • Rekonstitueringen (opløsningen) skal foretages med den medfølgende solvens
  • Kanylen skal skiftes før injektion, idet skæret på kanylen kan blive sløvt ved penetrering af hætteglassets membran

Figur 1

Det anbefalede injektionssted er midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på siden af låret).
Huden desinficeres forud for injektionen med ethanol 70-85% i et ca. 5x5 cm stort område. Desinfektionsmidlet skal tørre, før huden perforeres.

Intramusklulær injektion - injektionssted


Figur 2

Der tages et fast greb om musklen (m. vastus lateralis), således at denne danner en fold mellem tommelen og de øvrige fingre.

OBS! Vær opmærksom på, at folden skal indeholde musklen og ikke kun subkutant væv.

Injektionssprøjten holdes som en dartpil mellem tommel- og pegefinger.

Kanylen bør penetrere huden i en vinkel på 90°.

Intramuskulær injektion på spædbarn


Figur 3

Kanylen føres ind med en rask bevægelse.

Vaccinen injiceres, og kanylen trækkes ud med en rask bevægelse.

Intramuskulær injektion på spædbarn