Tularæmi 2013–2024

Tularæmi 2013–2024

Tularæmi, også kendt som harepest, er i løbet af det seneste årti påvist i alle danske landsdele. Selvom antallet af tilfælde fortsat er relativt lavt, er der observeret en stigende tendens i de senere år.

Hovedfund

• I perioden 2013–2024 blev der diagnosticeret 109 personer med tularæmi i Danmark. Det svarer til 0,2 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år.
• I 2024 fik 28 personer diagnosticeret tularæmi; det højeste antal årlige tilfælde i perioden, fulgt af 2023 med 17 diagnosticerede tilfælde.
• Tularæmi blev påvist hyppigere hos mænd og blandt personer i alderen 40–49 år.
• Der er registreret tilfælde i alle landsdele i perioden 2013–2024, og sygdommen betragtes som endemisk i Danmark.
• Bornholm havde den højeste gennemsnitlige årlige incidens med 1,9 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år, mens der i Nordsjælland blev registreret det største samlede antal tilfælde med i alt 28 (incidens på 0,5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år).
• Tilfælde af tularæmi forekom typisk mellem juni og december hvert år.
• Tularæmi har siden november 2023 været laboratorieanmeldelsespligtig, og endvidere har indsendelse af isolater af Francisella tularensis fra de primære kliniske laboratorier til Statens Serum Institut siden da været obligatorisk.

Introduktion

Tularæmi, også kendt som harepest, er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Francisella tularensis. Sygdommen manifesterer sig typisk akut med høj feber og lymfeknudesvulst, med eller uden specifikke symptomer. Disse symptomer, som varierer afhængigt af smittevejen, definerer sygdommens kliniske form: ulcero-glandulær, glandulær, okuloglandulær, orofaryngeal, pulmonal eller tyføs form. Sygdommen er endemisk på den nordlige halvkugle og er i de senere år blevet påvist i alle danske landsdele. I Europa findes underarten F. tularensis subsp. holarctica (Type B), som generelt forårsager en mildere sygdomsform sammenlignet med F. tularensis subsp. tularensis (Type A), den mere virulente underart, der forekommer i Nordamerika.

F. tularensis findes hovedsageligt i naturlige miljøer med søer og vandløb. Mennesker smittes primært gennem bid eller stik fra vektorer (myg, flåter, fluer), ved kontakt med inficerede dyr eller deres blod (især under jagt), ved indtagelse af forurenet drikkevand eller utilstrækkeligt varmebehandlet vildtkød eller ved inhalation af støv forurenet med bakterien.

Overvågning

Tularæmi har siden november 2023 været en laboratorieanmeldelsespligtig sygdom i Danmark. Samtidig blev det obligatorisk for laboratorier at indsende isolater af F. tularensis, såvel som primærprøver, hvori bakterien er fundet, og materiale betragtet som opformeret, til Statens Serum Institut (SSI) i henhold til gældende retningslinjer. Som følge af laboratoriemeldepligten bliver data om diagnosticerede tularæmi-tilfælde i Danmark nu systematisk indsamlet, analyseret og fortolket på baggrund af oplysninger fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), som krydskontrolleres med SSI’s laboratorieregistreringer.

Før bekendtgørelsen trådte i kraft kunne laboratorier frivilligt indsende isolater til SSI med henblik på bekræftelse af identifikation og resistensbestemmelse. Tidligere opgørelser af forekomsten af tularæmi byggede på gennemgang af disse kliniske prøver indsendt til SSI. Dog har specifikke undersøgelser – dvs. serologi, PCR og dyrkning for F. tularensis – altid været centraliseret på SSI.
På trods af de seneste forbedringer i det nationale overvågningssystem kan tularæmi fortsat være underdiagnosticeret.

Denne rapport udgør den første samlede epidemiologiske oversigt over tilfælde af tularæmi i Danmark registreret på SSI. Den omfatter data fra 2013 til 2024 og præsenterer oplysninger om antal tilfælde; i alt og pr. 100.000 indbyggere, alders- og kønsfordeling samt sæsonmønstre. For yderligere information om klinisk manifestation, genotypisk karakterisering, diagnostiske metoder, anmeldelsesprocedurer, forebyggelse og tularæmi i Danmark i 2025, henvises til EPI-NYT 49b/2025.

Metoder

Denne rapport omfatter bekræftede tilfælde af tularæmi med prøvedato mellem 1. januar 2013 og 31. december 2024, som er diagnosticeret på et dansk laboratorium, uanset bopælsland. De præsenterede data er baseret på Den danske mikrobiologidatabase (MiBa) og krydskontrolleret med SSI’s laboratorieregistre.

Et tilfælde af tularæmi betragtes som bekræftet, hvis mindst ét af følgende kriterier er opfyldt:
• Francisella tularensis er isoleret fra en klinisk prøve, eller
• Francisella tularensis nukleinsyre er påvist i en klinisk prøve, eller
• et specifikt antistofrespons mod Francisella tularensis er påvist med en titer ≥1:100, eller en titer på 1:10, 1:25 eller 1:50 efterfulgt af en positiv test.

En sygdomsepisode blev defineret ud fra et tidsvindue på seks måneder, således at flere positive prøvesvar fra samme person blev betragtet som del af én episode, hvis de optrådte inden for seks måneder efter hinanden. Positive prøver mere end seks måneder efter en tidligere episode klassificeres som en ny episode, hvis dette blev bekræftet ved molekylærbiologiske eller dyrkningsbaserede metoder, eller hvis serologiske undersøgelser viste en højere antistof-titer sammenlignet med den foregående episode.

Det er ikke muligt på baggrund af det nuværende overvågningssystem at fastslå, hvor smitten med tularæmi er erhvervet. I denne rapport anvendes derfor den smittedes bopæl som et surrogat for smittested, men dette afspejler ikke nødvendigvis det faktiske smittested. Denne begrænsning bør tages i betragtning ved fortolkningen af den geografiske fordeling af tilfældene.

Resultater

Mellem 2013 og 2024 blev der i alt diagnosticeret 109 tilfælde af tularæmi hos mennesker i Danmark. Antallet af årlige tilfælde var under 10 op til 2018. Fra og med 2019 har antallet generelt været stigende, dog med et midlertidigt fald i 2021 og 2022, inden antallet nåede et højdepunkt i 2024, hvor der blev registreret 28 tilfælde, figur 1. Der blev ikke påvist gentagne infektioner med tularæmi i perioden.

Tularæmi blev diagnosticeret hos personer i alderen 1 til 80 år. Gennemsnitsalderen var 50 år (median 52 år) for kvinder og 49 år (median 47 år) for mænd i hele perioden. Den gennemsnitlige alder varierede mellem årene, som vist i figur 1, og spændte fra 31 til 63 år. Godt 62 % (68/109) af tilfældene forekom blandt mænd. Omkring en femtedel (22/109) af alle tilfældene var i alderen 40–49 år, efterfulgt af 60–69-årsgruppen med 20 tilfælde og 50–59-årsgruppen med 19 tilfælde, figur 2. Blandt kvinder udgjorde den sidstnævnte aldersgruppe den største andel af tilfældene, idet ni ud af 41 (22 %) blev diagnosticeret i denne gruppe.

Ud over de demografiske forskelle varierede også den geografiske fordeling af tularæmi-tilfælde på tværs af landsdele og over tid. Incidensen var generelt lav i de fleste landsdele, fortrinsvis under 1,0 pr. 100.000 indbyggere. På Bornholm var den gennemsnitlige incidens 1,9 pr. 100.000 indbyggere pr. år, figur 3, svarende til i alt ni tilfælde i perioden. Nordsjælland stod for den største andel af episoderne med i alt 28 tilfælde (26 % af det nationale antal for perioden), svarende til 0,5 tilfælde af tularæmi pr. 100.000 indbyggere pr. år, tabel 1.

Det skal dog, som nævnt ovenfor, bemærkes, at de geografiske angivelser i denne rapport refererer til patienternes bopæl, og at dette ikke nødvendigvis svarer til den faktiske eksponeringslandsdel.

Der sås et tydeligt sæsonmønster i antal tilfælde og antal testede personer. Antallet af tilfælde var lavt i vinter- og forårsmånederne, men steg markant mellem juni og oktober, hvilket indikerer, at tularæmi-sæsonen begynder om sommeren og fortsætter mod årets afslutning, figur 4. Antallet af testede personer følger et tilsvarende mønster og steg i samme periode. Den personbaserede positivrate varierede fra 0,9 % til 2,7 % i månederne januar til maj, hvorefter den steg fra juni til december til værdier mellem 4,3 % og 6,8 %.

Denne årsopgørelse er også omtalt i EPI-NYT 49b/2025.