Rabies - opgørelse over sygdomsforekomst 2020-2021
Rabies 2020 og 2021
I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, skal dyret så vidt muligt undersøges af en dyrlæge. Kan mistanken ikke afvises, foretager dyrlægen anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der anviser det videre forløb.
I andre dele af verden er rabies mere udbredt og Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse behandler årligt flere hundrede henvendelser vedr. mulig rabieseksponering efter rejse. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid eller krads fra et muligt rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.
I 2020 og 2021 blev henholdsvis 110 og 54 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr. Af disse havde henholdsvis syv og seks personer fået PrEP.
Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i Danmark i 2020 og 2021
I 2020 og 2021 blev henholdsvis 28 og 21 personer sat i behandling mod rabies efter mulig eksponering i Danmark. Bid fra flagermus i Danmark var i 2020 årsag til, at 24 personer blev sat i profylaktisk behandling, og i 2021 var dette tal 14.
To personer blev i 2020 og seks blev i 2021 sat i behandling mod rabies efter bid fra ulovligt importerede hundehvalpe fra ikke-rabiesfrie lande. I 2021 var fem personer blevet bidt af den samme hvalp, ulovligt importeret fra Rumænien. De øvrige hvalpe var også fra Østeuropa.
Post-Exposure Profylakse givet efter eksponering i udlandet i 2020 og 2021
I 2020 var 82 og i 2021 33 personer muligt eksponeret for rabies i udlandet. I 2019 var dette tal 261.
Figur 1 viser, at der i perioden fra 2008 indtil 2019, og især siden 2010, har været en betydelig stigning i antallet af personer, der har henvendt sig til læge efter mulig eksponering for rabies i udlandet. Efter nedlukningen forårsaget af covid-19 og den deraf følgende nedsatte rejseaktivitet, har der i 2020 og 2021 været et kraftigt fald.
I 2020 blev i alt 34 (41%) og i 2021 blev 23 (70%) personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, behandlet med HRIG. Blandt disse fik 19 personer (56%) i 2020 og 21 personer (91%) i 2021 først HRIG efter hjemkomst til Danmark.
I alt 16 personer (20%) fik først rabiesvacciner efter hjemkomst til Danmark i 2020. Dette tal var 12 (36%) i 2021.
Hovedparten af dem, der blev sat i rabies-PEP efter bid i udlandet i 2020, var eksponeret i Thailand eller Indien. I 2021 var det hyppigste eksponeringsland Tyrkiet.
I 2020 og 2021 var hunde i henholdsvis 47 (57%) og 17 (52%) tilfælde årsag til mulig eksponering i udlandet. Herudover blev 21 personer muligt eksponeret af aber og 11 af katte i 2020, og i 2021 blev syv personer muligt eksponeret af katte og fire personer af flagermus.
Samlet i 2020 blev to personer muligt eksponeret af næsebjørne, én person af en hest, én person skar sig på materiale ved nedrivning af rabieslaboratorie, og én person blev bidt af et uidentificerbart dyr. I 2021 blev én person muligt eksponeret af en hest, og to personer blev sat i PEP på grund af bid fra dyr, som ikke kunne identificeres. Ud af alle eksponerede i udlandet i 2020 var der kun fire personer, der havde fået PrEP inden afrejse. Der var ingen personer i 2021, der havde fået PrEP.
Ud af alle eksponerede i Danmark i 2020 havde tre personer fået PrEP inden eksponering, alle tre personer var vaccineret i forbindelse med deres arbejde. I 2021 havde fem personer fået PrEP inden eksponering, og tre af de fem personer var vaccineret i forbindelse med deres arbejde.
Rabies hos dyr
Rabies forårsages af virus fra familien lyssavirus og forårsages oftest af klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV type 1 og 2), også kaldet flagermusrabies.
Klassisk rabies er fortsat endemisk forekommende i store dele af verden inklusiv en del af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra bl.a. Østeuropa udgør fortsat et problem, og der rapporteres jævnligt om tilfælde af rabies i hunde eller katte indført illegalt til EU. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. Senest er klassisk rabies påvist i en polarræv i 2021.
Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for værende endemisk forekommende, første gang blev påvist i 1985. Senest er EBLV type 1 påvist i en sydflagermus i 2009, mens EBLV type 2 er påvist i en spytprøve fra vandflagermus i 2015.
I 2020 og 2021 blev henholdsvis 15 og 25 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies i den passive overvågning, og alle undersøgte dyr blev fundet negative ved PCR, tabel 1.
I 2020 og 2021 har der været i alt fire indsendelser fra Grønland til undersøgelse for rabies, tabel 2. I 2020 blev der ikke påvist rabies i de indsendte polarræve, mens der i 2021 blev fundet klassisk rabiesvirus i én ud af to indsendte polarræve. Undersøgelserne er foretaget af OIE Collaborating Centre for Zoonoses in Europe referencelaboratoriet på Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) i Tyskland efter aftale med Statens Serum Institut.
Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 10-11/22.