Meningokoksygdom - opgørelse over sygdomsforekomst 2024

Årsopgørelse meningokoksygdom 2024

Statens Serum Institut (SSI) overvåger meningokoksygdom (MS) i Danmark. Overvågningen af MS har til formål at muliggøre hurtig smitteopsporing med henblik på at kunne forebygge sekundære tilfælde hos nære kontakter ved behandling med antibiotika og evt. vaccination. Det er vigtigt, at der indsendes meningokokisolater eller andet biologisk materiale med fund af meningokok-DNA til SSI med henblik på gruppebestemmelse og dermed mulighed for at tilbyde relevant vaccine til nære kontakter.
MS skal være af invasiv karakter for at blive registeret i overvågningen og omfatter meningitis, sepsis samt dyrknings- eller DNA-påvisning af meningokokker i blod, spinalvæske og materiale fra andre normalt sterile steder, fx led.
SSI fik i 2024 kendskab til 26 tilfælde af MS. Blandt disse blev hovedparten (24, svarende til 92 %) anmeldt. Der blev rykket for to af tilfældene, men der blev ikke modtaget anmeldelser.

Geografi, køn og alder

Incidensen af MS i 2024 var 0,4 tilfælde pr. 105 indbyggere, hvilket er på niveau med de foregående år, hvor incidensen var hhv. 0,5 (2023), 0,3 (2022), 0,2 (2021), 0,3 (2020). I 2017, 2018 og 2019 lå incidensen lidt højere på hhv. 0,7, 0,6 og 1,0, se figur 1.

Tilfældene var i 2024 jævnt fordelt over landet, dog højest i København Omegn og i Østjylland, se tabel 1. Der var ingen tilfælde på Bornholm eller i København By.

MS forekom i de fleste aldersgrupper, se tabel 2. Medianalderen var 37 år (spændvidde 0-93 år). Den højeste incidens var i aldersgruppen < 1 år. Der var flere tilfælde af MS blandt kvinder end mænd.

Diagnose

Af de 26 tilfælde havde syv patienter meningitis, otte havde sepsis og ni havde både meningitis og sepsis. Derudover blev to patienter anmeldt udelukkende på baggrund af symptomer forenelige med MS.

Der var tolv patienter med MS forårsaget af gruppe B (46%), syv med gruppe Y (27 %) og fire med gruppe W (15 %). For tre patienter foreligger der ikke gruppebestemmelse (12 %). Der blev ikke anmeldt tilfælde af gruppe A, C, X, Z eller 29E i 2024.

Det formodede smitteland var for 24 patienter (92 %) Danmark. For to patienter er det formodede smitteland uoplyst, idet der ikke er modtaget en skriftlig anmeldelse.
I 2022 og 2023 var der set en stigning i gruppe Y, således at der i 2023 var næsten lige mange tilfælde af gruppe B og Y. I 2024 var der igen et fald i gruppe Y, således at gruppe B igen var dominerende. Gruppe B påvistes i næsten alle aldersgrupper, og gruppe Y især hos patienter over 40 år. Gruppe W har været faldende siden 2019, hvor der sås en kraftig stigning, og de udgjorde halvdelen af MS-tilfældene. I 2022 og 2023 var der ingen tilfælde af gruppe W og i 2024 er der fundet 4 tilfælde af MS med gruppe W.

I 2020, 2021 og 2022 var der et lavt antal MS-tilfælde som følge af indførslen af restriktioner til begrænsning af smitte med SARS-CoV-2 i marts 2020 (19 tilfælde i 2020, 10 tilfælde i 2021 og 16 tilfælde i 2022). I 2023 sås der en fordobling i antal MS-tilfælde sammenlignet med 2022 uden at dette var på niveau med antal tilfælde før pandemien (56 tilfælde i 2019, 37 tilfælde i 2018 og 39 tilfælde i 2017). I 2024 er der igen set et fald på næsten 20 % i det samlede antal tilfælde af MS sammenlignet med 2023, figur 1.

Figur 1: Ukendt gruppe dækker over ukendt, ikke-gruppérbar og tilfælde med udelukkende klinisk baseret diagnose.

Laboratorieundersøgelser

Der var påvist meningokokker ved dyrkning i 18 af de 26 MS-tilfælde, og for alle disse var der sendt isolat til SSI til gruppebestemmelse med nukleinsyreamplifikationsteknik (NAT) og følsomhedsbestemmelse. Alle var følsomme for ceftriaxon, ciprofloxacin, penicillin og rifampicin. I seks tilfælde var der udelukkende påvist meningokok-DNA med NAT, og for fem af disse var der sendt materiale til NSR til gruppebestemmelse. I to tilfælde var der ikke påvist meningokokker ved laboratorieundersøgelse, hvorfor der fandtes hverken gruppe- eller følsomhedsbestemmelse.

Dødelighed og senfølger

To voksne patienter med hhv. gruppe W og Y døde som følge af MS i 2024, tabel 2.

Der blev registreret senfølger hos tre patienter, som havde haft MS i 2024. To patienter fik konstateret høretab og en leddegigt. Senfølger er defineret som diagnoser, der stemmer overens med de i litteraturen kendte senfølger til MS, og som er diagnosticeret fra 14 dage og højst 1 år efter sygdomsdatoen for MS.

Vaccination af nære kontakter

Ved mistanke om eller bekræftet tilfælde af MS er det en overlæge fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), der vurderer, hvem der betragtes som nære kontakter til den smittede og tilbyder forebyggende antibiotika hurtigst muligt. Hvis der efterfølgende påvises en gruppe, som er mulig at vaccinere imod (gruppe A, C, W, Y eller B) sender STPS brev til de nære kontakters e-boks med tilbud om gratis vaccination mod den påviste gruppe. Den nære kontakt informeres i brevet om at kontakte deres praktiserende læge med henblik på vaccination, og den praktiserende læge kan kontakte SSI (epidemiologisk vagthavende) og rekvirere vaccinen gratis. Vaccinen bør være givet senest 4 uger efter at den nære kontakt var eksponeret.

I 2024 blev der udsendt brev fra STPS til 103 nære kontakter, hvoraf der kan fremfindes udleveringer på lidt over halvdelen. SSI arbejder på at optimere overvågningen af meningokok vaccineudleveringer.

Baggrundsinformation om anmeldelsespligten

MS er en liste 1a sygdom jf. Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme og er dermed telefonisk og skriftlig anmeldelsespligtig til hhv. Styrelsen for Patientsikkerhed og SSI , se Sygdomsovervågning. Anmeldelsespligten har blandt andet til formål at muliggøre hurtig smitteopsporing med henblik på at kunne forebygge sekundære tilfælde hos nære kontakter ved behandling med antibiotika og evt. vaccination, se Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom. Det er vigtigt, at der indsendes meningokokisolater eller biologisk materiale med fund af meningokok-DNA indsendes til SSI med henblik på gruppebestemmelse og dermed mulighed for at tilbyde relevant vaccine til nære kontakter, se Invasiv meningokoksygdom, postekspositionsprofylakse.

I Danmark er MS klinisk anmeldelsespligtig via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), og overvågningen varetages af Statens Serum Institut (SSI) ved Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (AIF) og af Neisseria og Streptokok Referencelaboratoriet (NSR), som modtager meningokokisolater og andet biologisk materiale fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er). De to overvågningssystemer supplerer løbende hinanden.