Legionella-pneumoni - opgørelse over sygdomsforekomst 2017

Legionella-pneumoni 2017

Anmeldte tilfælde

Kriterierne for konfirmeret legionella-pneumoni (LP) er pneumoni og samtidig dyrkning og/eller Legionella-urintest og/eller titerstigning i serum immunglobulin Legionella pneumophila seroguppe 1, mens kriterierne for sandsynlig legionærsygdom er pneumoni og samtidig positiv PCR for Legionella pneumophila eller Legionella-art, og/eller titerstigning for andre serogrupper eller arter.

Der blev anmeldt i alt 278 tilfælde af legionella-pneumoni med symptomdebut i 2017. I alt 173 (62 %) var mænd; medianalderen var 63 for mænd og 68 år for kvinder. I alt 210 tilfælde anses for smittet i Danmark. Medianalderen for disse var 69 år (spændvidde 24-101) og 129 (61 %) var mænd. For 50 patienter forelå oplysning om mindst én disponerende faktor. En vitalstatus-opgørelse viste, at 30 patienter (11 %) afgik ved døden inden for en periode på 60 dage efter at LP-diagnosen blev stillet. Smitte fra hospital eller plejehjem havde i 2017 en usædvanlig høj mortalitetsrate på 57 %. Antal tilfælde fordelt på smittekategorier fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Anmeldte tilfælde af legionella-pneumoni, fordelt på formodet smittekategori og vitalstatus, 2017

Antal og incidens af anmeldte tilfælde af LP erhvervet i Danmark i 2017 pr. 100.000, fordelt på regioner og landsdele, sammenholdt med incidensen for 2015 og 2016, fremgår af tabel 2. De højeste incidenser blev påvist på Fyn (7,3 tilfælde pr. 100.000) og i Østjylland (5,3 tilfælde pr. 100.000). Andre landsdele havde lavere sygdomstætheder især København By og Nord- og Vestjylland (1,1 til 2,2 tilfælde pr. 100.000). Der blev registreret en stigning i antal tilfælde i de fleste landsdele i forhold til 2016 på nær i København By, Nordjylland og Bornholm, og der var kun en beskeden stigning i Vestjylland.

Tabel 2.  Antal tilfælde og incidens pr. 105 af legionella-pneumoni erhvervet i Danmark fordelt på bopælsregion og -landsdel, 2015-2017

Samfundserhvervet smitte

Ud af 166 tilfælde med formodet eller kendt samfundserhvervet smitte i Danmark var 89 dyrkningsverificerede. Tretten af de 166 tilfælde døde i tilslutning til LP. Der er kendskab til 28 tilfælde, hvor vandforsyningen i eget hjem eller anden mistænkt smittekilde blev undersøgt. For 13 af disse var der overensstemmelse mellem typningsresultater af isolater fra patienter og vandprøver/miljøprøver. I ni af de undersøgte tilfælde var der ikke et patient-isolat til rådighed for sammenligning med isolater fra vandprøver. Her fandt man Legionella pneumophila i otte undersøgte vandsystemer. Kun et af de 28 undersøgte steder var negativt for dyrkbare Legionella.

Institutionserhvervet smitte

Der blev anmeldt 28 tilfælde med formodet eller sikker smittevej fra institutioner, 19 fra hospitaler og ni fra plejehjem. Seksten af disse 28 patienter døde i tilslutning til legionella-infektionen, hvilket er en usædvanlig høj dødelighed på 57 % for denne smittekategori. Tretten var dyrkningsverificerede, og for 11 af disse blev der undersøgt vandprøver; resultaterne herfra kunne bekræfte, at der var tale om smitte fra institutionens vand i syv tilfælde (to plejehjem og fem hospitalsafdelinger).

Smitte erhvervet ved udlandsrejse

I alt 68 tilfælde blev sandsynligvis smittet under udlandsrejse, ingen af disse døde. I alt 54 af tilfældene blev anmeldt til ECDC. Heraf var 21 en del af internationale ophobninger med to eller flere tilfælde fordelt på forskellige lande. De hyppigste rejselande var: Italien med 11 tilfælde, Spanien med 10, Thailand med 9 og Grækenland med 6 tilfælde. I alt blev der registreret smittede fra 22 lande. To patienter var formodet smittet i Frankrig og to i Tyrkiet – lande, som i de foregående år havde en del flere tilfælde se tabel 3.

Tabel 3. Antal danske tilfælde af legionella-pneumoni smittet under udlandsophold fordelt på formodet smitteland, 2015 – 2017

Laboratoriepåviste tilfælde

Legionærsygdom kan diagnosticeres ved dyrkning, Legionella-urintest (LUT), titerstigning i serum immunglobulin eller ved PCR. Fra 133 patienter blev Legionella isoleret ved dyrkning, et isolat blev ikke modtaget til serogruppebestemmelse. Fordelingen på art og serogruppe fremgår af tabel 4. I tillæg til serogruppebestemmelse blev de kliniske Legionella pneumophila-isolater også tildelt en sekvens-type (ST) ved brug af helgenom-sekventering. Der blev påvist 52 forskellige sekvens-typer, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2016, hvor der blev påvist 30 forskellige sekvens-typer. Den hyppigste ST var som i tidligere år (EPI-NYT 46/2012) ST1 (tilhørende serogruppe 1) med 26 isolater (20 %). ST87 (primært serogruppe 3) udgjorde i 2017 en usædvanlig høj andel med 19 tilfælde (15 %).

Tabel 4. Legionella-isolater fra 132 danske patienter fordelt på legionella-art og serogruppe, 2017

Ud over de 133 dyrkningsverificerede tilfælde (48 % af alle tilfælde) blev diagnosen for 58 tilfælde alene stillet ved positiv LUT, og for 24 ved en kombination af LUT og PCR. For 62 tilfælde blev diagnosen alene stillet ved positiv PCR. En diagnose stillet alene ved PCR betragtes fortsat ikke som en konfirmeret diagnose. I alt 218 af patienterne var positive ved PCR (78 %), mens der i alt var 129 positive ved LUT (46 %). Det skal bemærkes, at patienterne kan være positive med flere metoder. I 2017 blev et tilfælde påvist alene ved serologi (titerstigning for serogruppe1).

Legionellasituationen i Europa

For alle kategorier af legionærsygdom blev der påvist et højere antal tilfælde end i tidligere år. Der sås en stigning på 58 % i forhold til gennemsnittet for 2015 og 2016. Andelen af tilfælde med den mest smitsomme legionella-type (serogruppe 1 Pontiac) var i 2017 på niveau med tidligere år, men der blev påvist flere forskellige sekvens-typer end i 2016. Det var med andre ord en meget varieret legionellabakterie-population, som var årsag til LP i Danmark i 2017. Også i det øvrige Europa sås en markant stigning i antal tilfælde, se figur 1. Stigningen skyldtes således antageligt ikke udelukkende lokale forhold.

Figur 1. Tilfælde af legionella-pneumoni fordelt på måned, EU/EØS 2017 og 2013-2016

Den ujævne danske geografiske distribution tyder dog på, at der også er helt lokale (ukendte) forhold, der spiller ind. I 2018 blev der nedsat to arbejdsgrupper under henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelen og Sundhedsstyrelsen med henblik på afklaring af mulige årsager til den generelle stigning samt beskrivelser af, hvordan eksisterende forebyggelse kan sikres og suppleres. Ligeledes er der på Statens Serum Institut flere igangværende studier som undersøger specielle danske faktorer med mulig betydning for stigningen af danske tilfælde af LP.

Denne årsopgørelse er omtalt i EPI-NYT 45/18.