Yersiniainfektion

Yersinia enterocolitica er en bakterie, der giver mave-tarminfektion, især karakteriseret ved diarré og generel utilpashed. Smitte sker overvejende via maden.

Yersinia enterocolitica giver symptomer, der minder om dem som campylobacter og salmonella giver. Desuden giver en infektioner med yersinia ofte voldsom mavepine, der kan minde om blindtarmsbetændelse, og gigtsymptomer er ofte en komplikation til yersinia.

I midten af 1980’erne var yersiniainfektion lige så hyppig som infektion med salmonella og campylobacter, men er nu ved at være en forholdsvis sjælden infektion. I 2014 blev der registeret 414 tilfælde af yersiniainfektioner.

Utilstrækkeligt varmebehandlet svinekød menes at være den hyppigste smittekilde.

Se overvågningsdata for infektioner med yersinia i Danmark.

Symptomer

Infektion med Yersinia enterocolitica giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Mavesmerterne kan være meget kraftige, og der er eksempler på, at infektionen er blevet forvekslet med blindtarmsbetændelse. 

Den akutte sygdom går i reglen over af sig selv. Senfølger efter en Yersinia enterocolitica infektion forekommer relativt hyppigt; omkring 10-15% får efterfølgende reaktiv artrit, som er en længerevarende tilstand med hævelse og ømhed af forskellige led og evt. også hududslæt (knuderosen). Dette opstår typisk få uger efter den akutte infektion og kan vare fra få uger op til flere år. Mennesker med vævstypen HLAB27 er specielt disponeret til denne tilstand, der er en allergisk reaktion på en infektion og ikke en infektion i sig selv.

Årsag

Yersinia enterocolitica er en bakterie, der lever i dyrs tarmsystem, specielt er den almindelig hos grise, hvor den ikke giver symptomer.

I midten af 1980’erne var yersiniainfektion lige så hyppig som infektion med salmonella og campylobacter, men er nu ved at være en forholdsvis sjælden infektion. Dette skyldes formentlig især forbedret hygiejne på svineslagterierne, men andre forhold kan også tænkes at spille en rolle.

Smitteveje

Smitte med Yersinia enterocolitica sker overvejende via mad.

Bakterien kan findes i tarmsystemet hos mange dyrearter og er vidt udbredt i svineproduktionen. Det antages, at den vigtigste smittekilde er svinekød, især utilstrækkeligt varmebehandlet kød.

Mange smittes også i forbindelse med udlandsrejser.

Forebyggelse

Infektion med yersinia forebygges ved at sørge for at maden er tilstrækkeligt varmebehandlet og ved god køkken- og håndhygiejne.

Behandling

Rigelig indtag af væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger.

Anden behandling rettes mod symptomerne. Antibiotika kan måske forkorte varigheden af diarré men har ingen virkning på reaktiv artrit eller knuderosen.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diarréinfektionen diagnosticeres ved dyrkning af en fæcesprøve. Reaktiv artrit og knuderosen diagnosticeres ved måling af antistoffer.

Meldepligt

Infektionerne overvåges gennem laboratoriemeldesystemet. Isolater af biotype 1A anses ikke for humant patogene. Ved mistanke om smitte fra en bestemt fødevare eller måltid skal tilfældet desuden anmeldes til Embedslæge og Statens Serum Institut ved Sundhedsstyrelsens formular 1515.

Diagnostiske undersøgelser

Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)
Yersinia enterocolitica antistof (IgG, IgM, IgA) (R-nr. 365)
Gastroenteritis rejsediarré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces (R-nr. 194)
Gastroenteritis. Persisterende diarré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces (R-nr. 193)
Gastroenteritis. Diarré hos immunkompromitterede. Tarmpatogene bakterier, svampe, parasitter og virus i fæces (R-nr. 195)
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)
Gastroenteritis. Akut gastroenteritis erhvervet i Danmark. Tarmpatogene bakterier og virus i fæces (R-nr. 192)