Skoldkopper

Skoldkopper og helvedesild skyldes infektion med Varicella Zoster virus (VZV).

Skoldkopper er en helt almindelig børnesygdom, som forekommer overalt i verden. Det karakteristiske udslæt kan genkendes af de fleste voksne mennesker. Skoldkopper opstår ved infektion med Varicella-Zoster virus. Sygdommen er normalt uden komplikationer, men i særlige tilfælde, fx under graviditeten, kan der være grund til at søge læge. Det antages, at 98 % af voksne personer i Danmark har haft skoldkopper. Hos voksne, der stammer fra tropiske klimazoner, kan andelen af immune dog være helt ned til 30-50 %.

Symptomer på skoldkopper viser sig først ved let feber og påvirket almentilstand og derefter ved et karakteristisk udslæt med blærer i ansigtet og på kroppen. Antallet af blærer kan variere fra ganske få til rigtig mange.

Efter skoldkopperne er overstået, forbliver virus i dvale i nervecellerne og kan senere i livet give anledning til helvedesild. Det skyldes, at den immunitet, der udvikles efter skoldkopper, gradvis aftager. Hvis immunforsvaret svækkes, fx på grund af sygdom, kan virus reaktiveres og vise sig som helvedesild.

Synonymer
Skoldkopper: varicella
Helvedesild: herpes zoster

Symptomer

Skoldkopper skyldes infektion med Varicella-Zoster virus og viser sig ved let feber og påvirket almentilstand. Herefter fremkommer et karakteristisk udslæt, der er let genkendeligt både for læge og lægmand: Blærer fremkommer over en periode på 2-4 dage. Udslættet starter i ansigt og på overkroppen og spreder sig derefter til andre dele af kroppen.

Der ses typisk mellem 250 og 500 blærer spredt over hele kroppen, men der kan også ses ganske få blærer. Blærerne vil efter typisk 5 dage blive skorpedækkede. Der ses blærer i forskellige stadier, dvs. nogle er våde mens andre er ved at tørre ind. Skorperne vil falde af efter ca. 1-2 uger, men virus forbliver i nerverne og kan senere reaktiveres som helvedesild.
Varicella-Zostervirus udskilles fra luftvejene og fra væsken i blærerne, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom.

Skoldkopper er oftest en mild sygdom, men komplikationer som fx hud- og øvre luftvejsinfektioner kan opstå. Der ses sjældent komplikationer som lungebetændelse (og hjernebetændelse (Risikoen for komplikationer er højere hos voksne end hos børn, samt hos personer med nedsat immunforsvar.

Helvedesild viser sig oftest ved et smertefuldt udslæt med blærer i et afgrænset område på huden tilhørende den nerve, som Varicella-Zoster virus har inficeret. Blærerne er typisk kun lokaliseret til et område i den ene legemshalvdel. Der vil være smerter i de inficerede områder i 2-3 døgn før udslættet viser sig. Efter blærerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder/år. Betændelse i øjets hornhinde ses, hvis udbruddet er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. Der kan også ses hjernebetændelse i forbindelse med helvedesild.

Årsag

Skoldkopper og herpes zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af skoldkoppevirus, Varicella-Zoster virus.

Skoldkopper opstår ved primærinfektion med Varicella-Zoster virus. Herefter forbliver virus i nerverne og giver dermed grundlag for, at man senere kan udvikle helvedesild. Immuniteten efter skoldkopper aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særligt, hvis immunsystemet svækkes, fx på grund af alder eller sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det hudområde tilhørende den nerve, som virus har inficeret (. Reaktivering kan i sjældne tilfælde også være lokaliseret til hjernens blodkar og kan da resultere i neurologiske symptomer.

Smitteveje

Varicella-Zoster virus findes kun hos mennesker. Tiden fra man bliver smittet til man udvikler sygdom (inkubationstiden) er 10-20 dage, men er oftest 14-15 dage. Skoldkopper smitter normalt 1-2 dage, før udslættet viser sig. Smittemåden er først og fremmest gennem luften, da virus udskilles i luftvejssekret og via små dråber fra blærer. Smitte sker i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne.

Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (helvedesild) er patienten smitsom. Helvedesild smitter dog kun ved tæt direkte kontakt, og risiko for smitte kan mindskes ved at dække de inficerede områder med en forbinding. Helvedesild kan kun smitte personer, der ikke tidligere har haft skoldkopper og giver da anledning til skoldkopper.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, "Smitsomme sygdomme hos børn", må et barn komme i institution, når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er dækket af skorper.

Forebyggelse

Forebyggelse af skoldkopper

1. Vaccination

Der findes en levende svækkede vaccine mod skoldkopper, som er godkendt i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til børn, der ikke har haft skoldkopper (Varicella-Zoster virus-seronegative) forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at vaccinere familiekontakter, som ikke har haft skoldkopper. Derudover kan vaccinen gives til voksne, som ikke har haft skoldkopper, hvis der er særlig årsag hertil, fx ikke-gravide kvinder i den fødedygtige alder. Vaccinen kan i øvrigt anvendes til immunisering af voksne og børn fra 12 måneder, som ønsker beskyttelse mod skoldkopper. Børn fra 12 mdr. og voksne skal have to doser, som gives med mindst 1 måneds interval. For yderligere information, se vaccineleksikon.

Skoldkoppevaccine kan benyttes forebyggende, efter at en person har været udsat for smitte, hvis den gives inden for tre døgn (PEP, postekspositionsprofylakse). Hos raske personer beskytter vaccinen ca. 95% mod udvikling af sygdom. Gives vaccinen op til fem døgn efter, man har været udsat for smitte, viser flere studier beskyttelse på 100% mod udvikling af alvorlig sygdom.

2. Varicella Zoster Immunoglobulin (VZIG)

Gravide, som ikke har haft skoldkopper (seronegative), har formentlig en højere risiko for at udvikle svær virusbetinget lungebetændelse (pneumoni) i forbindelse med skoldkopper. Gravide, der har været udsat for smitte, vil derfor få en forebyggende behandling med VZIG. Desuden er der en lille risiko (1%) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella-syndrom). For øvrige grupper, som kan have gavn af forebyggende behandling henvises til Varicella-postekspositionsprofylakse.

Forebyggelse af helvedesild (zoster)

Man kan forebygge herpes zoster med en inaktiveret, rekombinant adjuveret vaccine (Shingrix). Denne vaccine er indiceret til forebyggelse af herpes zoster (HZ) og postherpetisk neuralgi (PHN), hos voksne i alderen 50 år eller ældre og hos voksne i alderen 18 år eller ældre med øget risiko for HZ.

Vaccinen er udelukkende til profylaktisk brug og er ikke beregnet til behandling af eksisterende klinisk sygdom.

For yderlige information om vaccine, målgrupper, effektivitet, kontraindikationer m.m., se vaccineleksikon.

Der har tidligere været en anden godkendt vaccine til forebyggelse mod herpes zoster. Denne hed Zostavax og var en levende svækket vaccine. Denne vaccine markedsføres ikke længere i Danmark.

Behandling

Skoldkopper kræver normalt ingen behandling. Man skal undgå at kradse i blærerne, så der ikke kommer betændelse. Derfor er det en god idé at klippe negle. Kolde omslag og kølige omgivelser kan lindre kløen.  Om nødvendigt kan behandles med et kølende liniment, som kan være med til at forebygge at barnet klør og kradser.

Antiviral behandling af skoldkopper i form af aciclovir bør anvendes til særlige risikogrupper og skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn, og ikke afvente laboratoriesvar. Det gælder især gravide og personer med svækket immunforsvar, fx ifm. leukæmi.

Helvedesild bør behandles med antivirale midler, helst inden 72 timer efter sygdommen er begyndt for at nedsætte risikoen for efterfølgende nervesmerter (postherpetisk neuralgi). Desuden kan der gives almindelig smertestillende behandling.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Vaccination

Vaccinen mod skoldkopper og den ene af de to vacciner mod helvedesild er levende svækkede vacciner, og er derfor meget temperaturfølsomme. Vaccinerne skal opbevares mellem 2-8 °C, og al håndtering uden for køleskab skal minimeres. Vaccinerne må aldrig fryse eller nå op på 25 °C. Vaccinerne anbefales indgivet straks efter rekonstitution og under alle omstændigheder inden for 30 minutter. Går der længere tid, skal vaccinen kasseres.

For den inaktiverede vaccine mod helvedesild gælder, at efter rekonstitution skal vaccinen anvendes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal vaccinen opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Hvis den ikke anvendes inden for 6 timer, skal den kasseres.

Diagnostik

De typiske udbrud af skoldkopper kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises ved PCR-teknik i en podning fra udslættet på huden. Specielt hos immunsupprimerede patienter er det vigtigt at få en korrekt diagnose vha. podning, da antistofferne efterfølgende kan være svære at tolke.

CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik inden for de første 7-10 dage. Efter ca. 8-10 dage kan man måle VZV-specifikke antistoffer i hhv. blod og cerebrospinalvæske udtaget samtidigt eller med højst 72 timers interval. Antistof (IgG)-niveauerne i hhv. blod og spinal bliver udtrykt i en ratio (intrathecal test).

 

Diagnostiske undersøgelser

Human alphavirus 3 (Varicella zoster virus) antistof (R-nr. 277)