Lymphogranuloma venereum (LGV)

Lymphogranuloma venereum (LGV) er en infektion med invasive typer af bakterien Chlamydia trachomatis, der invaderer det dybereliggende væv og lymfeknuderne i stedet for at forårsage slimhinde infektion, som det eksempelvis ses ved almindelig klamydia.

LGV forekommer overvejende i troperne, og er ret sjælden i Europa, hvor den især er beskrevet blandt mænd, der har sex med mænd.

Symptomer

Sygdommen har en inkubationstid på 3-30 dage. Den starter som et lille, smertefrit sår, hvor kontakten har fundet sted. Såret kan være så lille, at det ikke bemærkes.

Sygdommen kan vise sig på to måder:

  1. Det inguinale syndrom hvor der opstår betydelig og smertefuld forstørrelse af lymfeknuderne i lysken og/eller opadtil på låret. Typisk er der tale om en ensidig lymfeknudesvulst i lysken. Undertiden omdannes lymfeknuden til en egentlig byld, som kan sprænges med efterfølgende fisteldannelse, dvs der dannes små væskende kanaler
  2. Det anorektale syndrom som opstår efter analt samleje. Her vil symptomerne typisk vise sig ved smerter, blødning fra endetarmen og eventuelt feber. Symptomerne kan fejltolkes som colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) eller Mb. Crohn.

Hvis sygdommen ikke behandles, kan der udvikles kronisk ardannelse med ødelæggelse af lymfekanalerne fra kønsorganerne, som derfor hæver voldsomt (elefantiasis). Ardannelse i endetarmen kan føre til forsnævringer.

I sjældne tilfælde ses forstørrelse af lymfeknuderne på halsen, hvis patienten er blevet smittet i forbindelse med oral sex.

Årsag

Sygdommens årsag er nogle særlige typer af bakterien Chlamydia trachomatis (serotype L1-L3), der i stedet for at forårsage slimhinde infektion (klamydia), invaderer det dybereliggende væv og lymfeknuderne.

Smitteveje

Smitte sker fra menneske til menneske ved ubeskyttet sex, dvs. tæt slimhindekontakt. Man kan dog også blive smittet indirekte via sex-legetøj.

Siden 2003 er LGV beskrevet fra europæiske byer i små udbrud blandt mænd, der har sex med mænd (MSM).

Forebyggelse

Der er ingen vaccine mod C. trachomatis og dermed ingen mulighed for at vaccinere mod LGV.

Seksuel overførsel undgås med konsekvent brug af kondom. Det anbefales, at MSM (mænd der har sex med mænd) beskytter sig mod LGV ved altid at bruge kondom, og skifte kondom ved flere partnere, se også Aidsfondets hjemmeside. Dette gælder i særdeleshed for HIV-positive MSM, der synes at have en særlig risiko for LGV-infektion.

Behandling

Normal klamydiabehandling med azithromycin er ikke tilstrækkelig. Der anbefales doxycyklin 100 mg x 2 i 21 dage. Hvis der er opstået byldedannelse i lymfeknuderne, bør pusset suges ud.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

C. trachomatis kan påvises med PCR i podninger taget med podepind fra læsionerne, fra urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og eventuelt i materiale udsuget fra de hævede lymfeknuder. Ved en efterfølgende undersøgelse af materialet kan man påvise, om der er tale om infektion med genotype L af C. trachomatis, som forårsager LGV.  Der kan supplerende tages blodprøver med henblik på undersøgelse for antistoffer mod C. trachomatis.

Meldepligt

Alle tilfælde påvist på SSI registreres, men sygdommen er ikke individuelt anmeldelsespligtig. C. trachomatis urogenital infektion overvåges ved et laboratoriemeldesystem.

Diagnostiske undersøgelser

Lymphogranuloma venereum (LGV) (R-nr. 1000)