Hepatitis A
Hepatitis A er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis A virus. Mange smittede, især børn, får ikke symptomer, mens voksne i højere grad vil udvikle symptomer, fx gulfarvning af huden (gulsot).
Hepatitis A er også blevet kaldt ”smitsom leverbetændelse”, fordi den kan forårsage udbrud af hepatitis pga. fødevarer eller vand forurenet med afføring samt ved seksuel smitte. Infektionen efterlader varig immunitet. Man kan blive vaccineret mod hepatitis A.
I Danmark er der set flere udbrud med hepatitis A. I 2004 var der et stort udbrud med hepatitis A blandt mænd som havde sex med mænd og i 2012-13 var Danmark en del af et stort nordisk udbrud, som skyldes importerede frosne bær, der var forurenede med virus. Her blev især teenagere syge, fordi denne aldersgruppe bruger bær i smoothies uden først at koge dem, og fordi de fleste i denne aldersgruppe generelt er modtagelige for infektionen.
Hepatitis A erhverves dog hyppigst i forbindelse med udlandsrejse til eksotiske rejsemål. Såfremt sundhedspersoner opdager hepatitis A hos en person, der ikke har været ude at rejse i inkubationsperioden, bør de være opmærksomme på muligheden for smitte i Danmark og dermed et eventuelt udbrud.
Inkubationsperioden er perioden fra man er udsat for smitte til man udvikler symptomer. For hepatitis A er den gennemsnitligt er 28 dage, men varierer fra 15 til 50 dage.
Se overvågningsdata for hepatitis A i Danmark.
Synonym: Smitsom leverbetændelse.
Symptomer
De fleste hepatitis A tilfælde har et mildt og selvafgrænset forløb med ukarakteristiske symptomer som feber, kvalme, mavesmerter og diarre. En del af de smittede vil udvikle typiske hepatitis symptomer som gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsort eller ikterus) samt mørkfarvning af urinen og lys afføring.
Alder er afgørende for, om man udvikler symptomer. De fleste børn under 5 år udvikler ikke symptomer, mens langt de fleste voksne udvikler karakteristiske symptomer med gulfarvning af huden.
Et typisk symptom på hepatitis er gulfarvning af det hvide i øjnene. Kilde: wikipedia.org
Hepatitis A infektioner har ingen kronisk form (i modsætning til hepatitis B og C infektioner). Der ses dog langstrakte forløb samt i sjældne tilfælde akut leversvigt og tilbagefald. Jo ældre man er, desto større er risiko for komplikationer. Efter en overstået infektionen er man immun.
Hepatitis symptomer kan have mange årsager. Hepatitis A virus er blot et blandt mange forskellige virus, og herudover findes mange andre årsager end virus til hepatitis. Laboratoriediagnostik er derfor vigtig for at finde årsagen.
Årsag
Hepatitis A skyldes infektion med hepatitis A virus. Selve udviklingen af symptomer, mener man, skyldes både immunforsvarets reaktion på virus i levercellerne, samt at virus direkte påvirker levercellerne.
Smitteveje
Personer smittet med hepatitis A virus udskiller virus i afføringen.
Man kan smitte fra cirka 2 uger før symptomdebut til 1 uge efter. I sjældne tilfælde kan børn og personer med nedsat immunforsvar udskille virus i længere tid (måneder). Op til 10- 15 % af HAV patienter kan få tilbagefald af symptomer i de efterfølgende 6 måneder. Hvis det sker, kan man smitte igen.
Under dårlige hygiejniske forhold overføres virus til drikkevand og fødevarer. Modtagelige personer bliver således smittet ved indtagelse af forurenet vand og mad, eller direkte eller indirekte kontakt med afføring, fx på forurenede overflader. Smitte kan også ses i forbindelse med sex, især analsex. Østers, muslinger og andre skaldyr, som er høstet i vand, der er forurenet med kloakvand, kan indeholde hepatitis A virus. Virus ødelægges ved varmebehandling.
Når man smittes, kan virus opformeres i levercellerne og udskilles med galden videre ud i afføringen. Person-til-person smitte kan derfor også forekomme i Danmark, men med begrænset spredning inden for husstande eller institutioner. Det gælder især, hvis der er små børn, som ikke har en god håndhygiejne.
Forebyggelse
Infektion kan forebygges ved vaccination med inaktiveret hepatitis A virus vaccine. De vacciner, der er på markedet, er særdeles effektive, og der ses kun få bivirkninger.
For at få langvarig beskyttelse mod hepatitis A skal man have to vaccinationer, hvor anden dosis bør gives indenfor ½-1 år efter den første vaccination. Dermed opnås beskyttelse i op til 40 år.
Med den første vaccination er man kun beskyttet mod hepatitis A i et år. Får man ikke dosis to inden for den anbefalede interval på ½-1 år, så betyder det ikke, at der skal startes forfra på vaccinationsserien. Får man senere (evt. også mange år senere) yderligere en vaccination, så vil man derefter opnå den langvarige beskyttelse på op mod 40 år. Man skal således aldrig starte forfra med vaccinationsserien.
Kontrol af antistoffer efter HAV vaccination anbefales ikke.
Kortvarig beskyttelse (ca. 3 måneder) kan opnås ved indsprøjtning af normalt humant gammaglobulin, dvs. antistoffer udvundet fra plasma fra raske donorer. Dette er ikke en vaccination, men kan bl.a. anvendes til immunsvækkede personer, som man ikke forventer kan danne antistoffer efter vaccination. Den forebyggende behandling skal gives indenfor 14 dage efter udsættelse for smitte.
Hos ikke syge/ikke immunsvækkede og børn over 1 år anbefales hepatitis A vaccine som forebyggelse indenfor 14 dage efter udsættelse for smitte.
God håndhygiejne er altid vigtig, og ved besøg i lande, hvor hepatitis A er normalt forekommende, gælder de almindelige forholdsregler, fx at man skal vaske frisk frugt og undgå mad der ikke er varmebehandlet.
I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen, at man koger frosne bær, så man undgår at blive smittet med fx hepatitis A virus. Varmebehandling af skaldyr vil ligeledes forebygge smitte med hepatitis A.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A virus infektion, men udelukkende symptom behandling.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Påvisning af IgM antistoffer mod HAV i en blodprøve tyder på akut HAV infektion. Positiv HAV-total-antistof eller IgG og negativ IgM er tegn på, at personen har haft HAV infektion eller er vaccineret mod HAV. Man kan ikke skelne mellem tidligere infektion eller vaccination. Ved positiv IgM og IgG/total-antistof kan der ofte være behov for bekræfte diagnosen ved at tage en anden blodprøve minimum 2 uger efter første blodprøve for at se en serokonvertering.
Direkte påvisning af virus rna i blod eller fæces vha. PCR er også en måde at konfirmere en akut infektion på. Samtidig kan en direkte påvisning af virus være med til at afklare om en evt. IgM stigning kan være uspecifik, f.eks. pga. anden samtidig infektion eller autoimmun lidelse. Herudover er PCR-diagnostik vigtig i forhold til typning af virus, specielt til opklaring af udbrud. Det er derfor vigtigt at tage fæces prøver fra tidligt i sygdomsforløbet, da virus udskillelsen her oftest er højere og varer i længere tid.
Der findes tre forskellige humane genotyper, men kun én serotype, hvorfor man kun kan få infektionen én gang. Herefter beskytter IgG antistoffer mod hepatitis A infektion. Typebestemmelse af virus er en vigtig del af udbrudsopklaring.
Meldepligt
Hepatitis A er anmeldelsespligtig og skal anmeldes via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Ved mistanke om udbrud, er det vigtigt hurtigt at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Dette er dels for at inddæmme udbruddet og finde en mulig smittekilde, dels for at kunne give vaccination eller immunprofylakse i tide for at undgå både sygdomsudvikling og yderligere spredning.
Diagnostiske undersøgelser
Human hepatitis A virus (RNA) (R-nr. 678)Human hepatitis A virus antistof (total, IgM) (R-nr. 206)
Human hepatitis A virus antistof (total) (R-nr. 207)