Gonorré

Gonorré er en slimhindeinfektion, der hos begge køn kan sidde i urinrøret (urethra) og hos kvinder især i livmoderhalsen (cervix). Symptomer kan være smerter ved vandladning og udflåd fra urinrøret ("dryppert") og/eller skeden, men omkring halvdelen af kvinderne og en tredjedel af mændene har ingen symptomer.

Gonorré i endetarmen (rektum) og svælg (fauces) giver meget sjældent symptomer.

Hvis en gravid kvinde har gonorré, kan barnet smittes under fødslen og få øjenbetændelse (konjunktivit) med gonokokker. Såfremt denne infektion ikke behandles kan den forløbe meget aggressivt med destruktion af øjeæblet inden for et par døgn og permanent blindhed. Også voksne kan få alvorlig øjenbetændelse med gonokokker.

Udover øjenbetændelse kan gonorré have andre former for komplicerede forløb. Kvinder kan få underlivsbetændelse med risiko for sterilitet på grund af tillukning af æggelederne, og hos mænd kan bitestiklerne og testiklerne blive angrebet. I meget sjældne tilfælde kan der opstå blodforgiftning og spredning til for eksempel led.

Gonorré kan efterfølges af steril ledbetændelse (reaktiv artrit).

Gonorré skyldes smitte med gonokokker (Neisseria gonorrhoeae) under ubeskyttet seksuelt samvær, og (sjældent) fra mor til barn under fødslen.

Gonorré smitter ved sex uden kondom. Smitte kan ske ved vaginal, anal og oral sex.

Der går omkring 2-7 dage, fra man er smittet, til man får symptomer, men langt fra alle får symptomer.

Gonorré smitter lige meget fra personer med og uden symptomer, så symptomfrie gonokoksmittede udgør et smittereservoir.

Der findes ikke nogen vaccine mod gonorré, og sygdommen efterlader ikke immunitet, dvs. man kan få gonorré flere gange – ligesom forkølelse. Kondom beskytter mod gonorré og andre seksuelt overførbare sygdomme.

For at mindske risikoen for smitte er det vigtigt, at nydiagnosticerede patienter fortæller deres seksualpartnere, at de har gonorré, og opfordrer dem til at blive undersøgt for gonokokker. Dette gælder også partnere, der er symptomfri.

Der behandles med antibiotika.

I Danmark kan alle tilfælde behandles med stoffet ceftriaxon (indsprøjtning), som i henhold til nyere behandlingsvejledninger suppleres med azithromycin (tablet), begge som éngangsdosis. Hvis den pågældende gonokok er følsom for stoffer af quinolongruppen kan dette anvendes; dette gælder ca. 60% af gonokokker i Danmark. Der gælder særlige retningslinjer for svælggonorré, som er vanskeligere at behandle.

Diagnostik

Der podes fra urethra (urinrør), cervix (livmoderhals), rektum (endetarm) og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej. Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet podes fra øjenpusset. Podningerne undersøges ved dyrkning i et laboratorium. Hvis prøven er positiv, udføres resistensbestemmelse over for forskellige antibiotika. Tilstedeværelse af gonokokker kan også påvises med DNA-påvisningsteknikker, som er meget følsomme, men ikke giver mulighed for resistensbestemmelse. Når gonorré diagnosticeres på denne måde, er det vigtigt at genindkalde patienten til fornyet podning med henblik på dyrkning, således at der kan foretages resistensbestemmelse.

Meldepligt

Der er i Danmark både et klinisk meldesystem og et laboratoriemeldesystem for gonorré. Den kliniske rapportering sker til Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut på en gonorré-anmeldelsesformular.

Laboratoriemeldesystemet baseres nu på MiBa (Den Danske Mikrobiologidatabase), hvorfra der udtrækkes data om patientens køn, alder, anatomisk prøvetagningssted samt rekvirenttype. Desuden indsendes de fundne gonokokstammer med henblik på national overvågning af antibiotikaresistens.

 

Diagnostiske undersøgelser

Neisseria gonorrhoeae (dyrkning inkl. resistensbestemmelse) (R-nr. 124)
Neisseria gonorrhoeae (DNA) (R-nr. 657)