Gonorré
Gonorré er en seksuelt overførbar infektion forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae (gonokokker).
Gonorré forekommer overalt i verden. I Danmark faldt forekomsten af gonorré i 1980'erne og første halvdel af 1990'erne, men har efter 1997 og især siden 2010 atter været i stigning, hvilket har været endnu mere udtalt i 2022.
Antallet af laboratoriepåviste tilfælde er således steget meget gennem de senere år. Dette kan delvist tilskrives indførelse af meget følsomme diagnostiske DNA-påvisningsteknikker, bl.a. ved kombineret undersøgelse for klamydia og gonorré, men der er også tale om en reelt øget forekomst af gonorré.
I 2018 blev der registreret 3.251 tilfælde, heraf 62 % hos mænd. Knap halvdelen (43 %) af mændene var smittet af mænd, og heraf var 20 % hiv-positive. Forekomsten blandt kvinder har været stigende siden 2003
I 2020 blev der registreret 3.464 tilfælde, heraf 68 % hos mænd. Over halvdelen (55 %) af mændene var smittet af mænd, og heraf var 15 % hiv-positive.
I 2022 blev der registreret 5.204 tilfælde, heraf 56 % hos mænd. Der var således betydeligt flere kvinder end tidligere. Lidt over halvdelen (52 %) af mændene var smittet af mænd, og heraf var 17 % hiv-positive.
Symptomer
Gonorré er en slimhindeinfektion, der kan sidde i urinrøret (urethra) og hos kvinder især i livmoderhalsen (cervix). Symptomer kan være smerter ved vandladning og udflåd fra urinrøret ("dryppert") og/eller skeden, men omkring halvdelen af kvinderne og en tredjedel af mændene har ingen symptomer.
Gonorré i endetarmen (rektum) og svælg (fauces) giver meget sjældent symptomer.
Hvis en gravid person har gonorré, kan barnet blive smittet under fødslen og få øjenbetændelse (konjunktivit) med gonokokker. Såfremt denne infektion ikke bliver behandlet, kan den forløbe meget aggressivt med destruktion af øjeæblet inden for et par døgn og permanent blindhed. Også voksne kan få alvorlig øjenbetændelse med gonokokker.
Udover øjenbetændelse kan gonorré have andre former for komplicerede forløb. Kvinder kan få underlivsbetændelse med risiko for sterilitet på grund af tillukning af æggelederne, og hos mænd kan bitestiklerne og testiklerne blive angrebet. I meget sjældne tilfælde kan der i forløbet af gonorré opstå blodforgiftning og spredning til for eksempel led. Herved opstår en bakteriel ledbetændelse (artrit). En anden form for ledbetændelse er steril ledbetændelse, som kan opstå når den egentlige gonorré er overstået, men hvor kroppens immunforsvar mod gonokokker rammer et eller flere led, en såkaldt ”reaktiv artrit”.
Årsag
Gonorré skyldes smitte med gonokokker (Neisseria gonorrhoeae) under ubeskyttet seksuelt samvær, og (sjældent) fra mor til barn under fødslen.
Smitteveje
Gonorré smitter ved sex uden kondom. Smitte kan ske ved vaginal, anal og oral sex.
Der går omkring 2-7 dage, fra man er smittet til man får symptomer, men langt fra alle får symptomer.
Gonorré smitter lige meget fra personer med og uden symptomer, så symptomfrie gonokoksmittede udgør et smittereservoir.
Forebyggelse
Der findes ikke nogen vaccine mod gonorré, og sygdommen efterlader ikke immunitet, dvs. man kan få gonorré flere gange – ligesom forkølelse. Kondom beskytter mod gonorré og andre seksuelt overførbare sygdomme.
For at mindske risikoen for smitte er det vigtigt, at nydiagnosticerede patienter fortæller deres seksualpartnere, at de har gonorré, og opfordrer dem til at blive undersøgt for gonokokker. Dette gælder også partnere, der er symptomfri.
Behandling
Der bliver behandlet med antibiotika.
I Danmark kan alle tilfælde blive behandlet med stoffet ceftriaxon (éngangsbehandling ved indsprøjtning i en muskel). Hvis den pågældende gonokok er følsom for stoffer (tabletter) af quinolongruppen kan disse blive anvendt; dette gælder ca. 60 % af gonokokker i Danmark.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Der bliver podet fra urethra (urinrør), cervix (livmoderhals), rektum (endetarm) og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej. Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet bliver der podet fra øjenpusset. Podningerne bliver undersøgt ved dyrkning i et laboratorium. Hvis prøven er positiv, bliver der udført resistensbestemmelse over for forskellige antibiotika. Tilstedeværelse af gonokokker kan også blive påvist med DNA-påvisningsteknikker (urinprøve og hos kvinder også selvtagen podning fra skeden)), som er meget følsomme, men ikke giver mulighed for resistensbestemmelse. Når gonorré bliver diagnosticeret på denne måde, er det vigtigt at genindkalde patienten til fornyet podning med henblik på dyrkning, således at der kan blive foretaget resistensbestemmelse.
Meldepligt
Der er i Danmark to lovbefalede meldesystemer for gonorré: et klinisk meldesystem og et laboratoriemeldesystem. Den kliniske rapportering sker til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut via Sundhedsdatastyrelsen Elektroniske Indberetningssystem, SEI2, på skemaet Smitsomme sygdomme.
Laboratoriemeldesystemet bliver nu baseret på MiBa (Den Danske Mikrobiologidatabase), hvorfra der bliver udtrukket data om patientens køn, alder, anatomisk prøvetagningssted samt rekvirenttype. Desuden bliver der indsendt de fundne gonokokstammer med henblik på national overvågning af antibiotikaresistens.
Diagnostiske undersøgelser
Neisseria gonorrhoeae (dyrkning inkl. resistensbestemmelse) (R-nr. 124)Neisseria gonorrhoeae (DNA) (R-nr. 657)