Borreliose (borreliainfektion)
Borreliose skyldes infektion med bakterien borrelia. Bakterien overføres fra dyr til mennesker via skovflåtbid.
Borreliose kan give forskellige symptomer. Den tidlige infektion, første stadie, viser sig inden for uger med et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig (erythema migrans).
I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som fx hjernen (neuroborreliose). Symptomerne på neuroborreliose viser sig typisk som hovedpine og nakke-/rygstivhed og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet.
Der findes også andre mere sjældne og langvarige sygdomsforløb af andet stadium af borreliose som fx ledbetændelse og karakteristiske hududslæt. Man skal være opmærksom på, at nogle patienter ikke opdager eller husker, at de har fået et flåtbid.
Borreliose overføres kun ved flåtbid og smitter ikke mellem mennesker.
Man kan forebygge infektion ved at undgå flåtbid og ved at fjerne flåter hurtigst muligt. Infektionsrisikoen er meget lille inden for 24 timer, efter de har sat sig fast. Flåten bider sig fast der, hvor huden er tynd, og der er fugtigt, fx knæhaser, lysken, armhuler og hårkant. Flåter kan dog sidde alle steder og hos børn ofte i hovedbunden og ved hårgrænsen.
Borreliose kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika, men de skader, der er opstået som følge af infektionen, kan i sjældne tilfælde blive kroniske. Det røde hududslæt rundt om bidstedet, erythema migrans, går over af sig selv, men det er vigtigt at behandle, da det afkorter sygdomsforløbet og forebygger en senere alvorligere infektion.
Man ved ikke, præcis hvor mange danskere, der hvert år får eller bliver behandlet tidligt for en borreliainfektion og kun har haft karakteristisk udslæt. Data fra laboratorierne viser, at der registreres ca. 180 tilfælde af neuroborreliose om året. De fleste tilfælde påvises i perioden juli til september. Neuroborreliose optræder hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år.
Se overvågningsdata for neuroborreliose i Danmark.
Synonym: Borreliainfektion
Symptomer
Man skelner imellem tidlige og mere langvarige sygdomsforløb.
Den tidlige, lokale infektion, stadie 1, viser sig ofte 1-2 uger efter flåtbiddet ved et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt af varierende intensitet (erythema migrans).
Udslættet spreder sig centrifugalt fra stedet, hvor flåten har bidt. Udslættet kan i sjældne tilfælde også optræde andre steder på kroppen end der, hvor flåten har bidt.
Udslættet udvikler sig over uger til måneder, det kan blive over 1 m i diameter eventuelt med mindsket rødme i midten.
Ca. 60-70% af alle personer, der diagnosticeres med sene stadier af borreliose, kan huske, at de har haft et erythema migrans-lignende udslæt.
Behandles patienten ikke i det første stadie, kan bakterien sprede sig i kroppen og blive systemisk.
Stadie 2 kan vise sig uger til måneder efter smitte. Symptomerne kan være feber, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt hævede lymfeknuder. Der kan også opstå symptomer fra nervesystemet (neuroborreliose) med udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk ansigtslammelser som karakteristiske symptomer. I andre tilfælde kan der optræde infektion af hjertevævet med hjerterytmeforstyrrelser og besvimelsestilfælde til følge.
De sene systemiske infektioner er meget sjældne og viser sig først måneder til år efter smitte, fx ved kronisk ledbetændelse eller hævelse og rødme af hyppigst et stort led, især et knæ. Den sene infektion kan også vise sig ved karakteristiske, kroniske hudforandringer på håndryg, albue, skinneben eller fodryg (acrodermatitis chronica atrophicans).
I sjældne tilfælde vil en ubehandlet borreliainfektion også kunne resultere i en kronisk hjernebetændelse, der kan give koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Årsag
Borreliose skyldes infektion med bakterien borrelia, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker via skovflåtbid (Ixodes ricinus).
Der findes mange forskellige arter af borrelia, hvoraf de arter, der hyppigst giver anledning til sygdom hos mennesker i Danmark, er B. afzelii, B. garinii, og B. burgdorferi sensu stricto.
Smitteveje
Mennesker kan blive smittet via skovflåtbid, når de færdes i skovbryn eller haver med højt græs, hvor der også findes gnavere og råvildt, der typisk bærer flåter. Flåterne er mest aktive i det tidlige forår.
Undersøgelser i Danmark har vist, at omkring 15% af alle skovflåter er inficerede med borrelia.
Skovflåten findes i tre udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen. Flåter skal have ét blodmåltid i hvert stadium. Det er særligt nymferne, der har betydning ved overførsel af smitte til mennesker. Det skyldes dels, at nymferne er meget små (1 mm), og derfor er lettere at overse, dels at de talmæssigt dominerer over voksne skovflåter.
Skovflåter kan også overføre andre sygdomme til mennesket, hvoraf TBE (tick-borne encephalitis), afrikansk flåtbidsfeber og tularæmi (harepest) er de vigtigste på vore breddegrader.
Forebyggelse
Den vigtigste forebyggelse er helt at undgå flåtbid ved at forhindre, at flåten kommer i kontakt med huden.
Når man færdes i områder med mange flåter, bør man derfor tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.
Brug af myggebalsam, der indeholder hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023, har i et laboratoriestudie vist at kunne reducere skovflåtbid med cirka 80%. Effekten er alene undersøgt i laboratoriet og ikke på aktive individer, men tilsvarende effekt er fundet ved anvendelse af disse produkter på hunde.
Flåter sætter sig typisk fast i varme og fugtige områder på huden, som fx i knæhaser, armhuler, området omkring lyskeregionen og navlen. Få gerne en anden person til at tjekke de steder på kroppen, hvor det er svært selv at se ordentligt efter, fx på ryggen og i hovedbunden.
Hos børn skal man være opmærksom på, at flåter ofte kan sidde i hårbunden, særligt bag ørerne.
Hvis en flåt har bidt sig fast, skal den fjernes hurtigst muligt. Inden for et døgn er risikoen for smitte med borrelia næsten lig nul. Har flåten siddet længere, er der en lille risiko for smitte, men man vil normalt ikke behandle med antibiotika, med mindre der optræder tegn på borreliainfektion.
Der findes aktuelt ingen godkendte vacciner mod borreliose.
Behandling
Borreliose kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika (Penicillin og Doxycyclin). Hos enkelte patienter kan skader som eksempelvis ansigtslammelse blive vedvarende.
Ubehandlet vil 90% af alle flåtbid med det karakteristiske røde udslæt (erythema migrans) hele spontant, og uden at personen får mén af infektionen. 10% af disse ubehandlede flåtbid vil udvikle sig til senere stadier af sygdommen.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
Neuroborreliose er anmeldelsespligtig og anmeldes elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Forskning
Der foregår en del forskning i borreliainfektion og andre flåtbårne sygdomme i Skandinavien og på europæisk plan med dansk deltagelse.
Diagnostik
Ved erythema migrans stilles diagnosen alene klinisk, idet blot 60% udvikler målbare antistoffer ved denne tidlige infektion. Ved klinisk mistanke om neuroborreliose, Borrelia artrit, Borrelia lymfocytom, acrodermatitis chronica atrophicans, Borrelia carditis er det relevant at undersøge for antistoffer.
Ved neuroborreliose stilles diagnosen ved en kombination af kliniske og parakliniske fund, herunder påvisning af en relativt øget forekomst af antistoffer mod borrelia i spinalvæsken sammenlignet med blodet, kaldet spinal-/serumindeks eller intratekal antistofsyntese. Det er muligt at påvise et forhøjet spinal-/serumindeks hos 85% af patienterne med neuroborreliose to uger efter debut af de neurologiske symptomer og hos alle patienter med neuroborreliose efter otte uger. Måling af antistoffer mod borrelia i blod eller spinal-/serumindeks egner sig ikke til behandlingskontrol.
For mere information om diagnostik (Borrelia klaringsrapport, 2014).
Læs mere i Ugeskrift for Læger
Tick-borne infections in Denmark.
Clinical manifestations, diagnosis and treatment of Lyme borreliosis.