TBE (Tick Borne Encephalitis)

TBE, også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse, skyldes en virus fra familien af flavivirus. TBE-virus overføres til mennesker via bid fra skovflåter.

TBE-virus forekommer udbredt i Skandinavien, Baltikum, Rusland og Sibirien, på Balkan, i visse dele af Tyskland og Østrig. I Danmark er de fleste tilfælde forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år, men få har også forekommet uden for Bornholm på Fyn og i Jylland (2018) samt på Sjælland (2008-09 og 2019).

TBE forekommer i såkaldte mikrofoci, som er små afgrænsede områder, fx en eng eller lysning ved et vandløb hvor dyr drikker. Dette i modsætning til Borrelia, som kan findes i flåter i en hel skov. Forekomsten af TBE spreder sig i vore nabolande, hvilket kan skyldes klimatiske forandringer og øget forekomst af mus og hjorte. Store bestande af disse dyr giver gode muligheder for opformering og spredning af virus.

Man skønner, at der årligt er ét tilfælde pr. 30.000 indbyggere i de områder, hvor sygdommen findes. I Sverige regner man med op til ca. ét tilfælde pr. 10.000 indbyggere i Mälaren.

Der bliver registreret 2-4 tilfælde af TBE om året på Bornholm. I blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har man påvist antistoffer mod TBE-virus hos 20% (Epi-nyt 17/2001). Tilstedeværelsen af antistoffer viser, at disse skovarbejdere på et eller andet tidspunkt har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om at have været syge.

TBE er også påvist i flåter i Nordsjælland, Tokkekøb Hegn, i 2009 og 2011. Samme sted blev der konstateret to tilfælde af TBE i hhv. 2009 og 2008, og i 2019 var der et tilfælde nær Vinderød skov i Halsnæs. I 2018 forekom to kliniske tilfælde i Fyn ved Fåborg og et ikke nærmere identificeret sted i Jylland. Ca. 25% af TBE-smittede får klinisk sygdom ("sommerinfluenza"), og ca. 25% af disse udvikler sig til hjernebetændelse (encephalitis). Omkring 30% af indlagte TBE-patienter kan få årelange følgevirkninger såsom lammelser af arm, neuropsykiatriske forandringer eller indlæringsvanskeligheder. 

Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.

Synonymer: Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME), Østeuropæisk hjernebetændelse

Spørgsmål og svar om TBE

Hvad skyldes TBE?

TBE (Tick-Borne Encephalitis, Centraleuropæisk hjernebetændelse) skyldes et virus, som kan give infektion i hjernen, hjernens hinder og nerverødder.

Hvordan bliver man smittet?

Den hyppigste smitte skyldes bid af flåter. I modsætning til for borrelia, hvor smitten først overføres efter ca. ét døgn, så kan smitte med TBE-virus ske inden for få minutter efter, at flåten har bidt en. Mere sjældent er der rapporteret smitte fra upasteuriserede mælkeprodukter.

Hvad er symptomerne på TBE?

TBE har normalt et tofaset sygdomsforløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage (efter et flåtbid) optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Herefter vil ca. 2/3 af alle blive raske igen, mens cirka 1/3 vil udvikle tegn på hjernehinde- og/eller hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse med involvering af nerverødderne. Dette sker efter et symptomfrit interval på få dage til tre uger. Infektionen forløber dog oftest helt ubemærket, eller den kan debutere med symptomer fra centralnervesystemet.

Hvor hyppig er sygdommen?

I Danmark påvises normalt kun meget få tilfælde årligt, og smitten er næsten altid erhvervet på Bornholm eller i udlandet. Der kan dog godt være flere smittede, da kun ca. 1/3 af alle får symptomer fra centralnervesystemet, og derfor undersøges for sygdommen.

Hvor er der risiko for TBE i Danmark?

I Danmark er der normalt kun risiko for TBE på Bornholm. Her har sygdommen været (endemisk) forekommende i mange år. Normalt påvises dog kun 0-4 tilfælde årligt. I 2008 og 2009 blev der påvist to tilfælde, som var smittet i Tokkekøb hegn, men det ser ud til, at der ikke længere er nogen risiko for smitte dér. I 2018 er der påvist TBE to steder i Danmark uden for Bornholm, i Fåborgområdet og i Syd-eller Østjylland, uden at smittestedet i Jylland kan nærmere bestemmes.

Hvor er der risiko for TBE i andre lande?

I andre lande findes TBE fx i det sydøstlige Sverige, i Sydtyskland, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og i de tre baltiske lande.

I hvilke naturområder skal man især være opmærksom på smitte?

Skov- eller engområder med tæt undervegetation og krat indebærer den største risiko for smitte. Højsæsonen for flåter er maj til oktober. Flåter søger føde, så snart temperaturen er omkring 5 °C.

Hvem er især i risiko for at blive smittet?

TBE ses især hos personer, som færdes jævnligt i naturen uden for stier, og mere sjældent blandt personer, der blot lejlighedsvis bruger naturen i (endemiske) områder, hvor der kan være en risiko for smitte.

Hvor hurtigt overføres smitten fra flåter?

I modsætning til for borrelia, hvor smitten først overføres efter ca. ét døgn, så kan smitte med TBE-virus ske inden for få minutter efter, at flåten har bidt en. Det er dog stadig vigtigt at fjerne flåten så hurtigt som muligt, da virusmængden har betydning for, hvor syg man bliver.

Hvem skal vaccineres i Danmark?

I Danmark er det fortsat kun personer med bopæl eller længerevarende/gentaget ophold på Bornholm, og som jævnligt færdes uden for stier i skov og krat, der kan overveje at blive vaccineret. Hvis der er tale om en adfærd med særlig stor smitterisiko, fx skovarbejde, jægere, eller hvor skoven er det faste tilholdssted for leg, sport eller hobbyaktiviteter, kan vaccination også overvejes.

Efter de seneste fund af smittede på Fyn og i Jylland, skal man så vaccineres mod TBE, hvis man bor der?

Nej, TBE har formentlig været til stede hele tiden i disse områder, men i meget begrænsede lokaliteter (mikofoci), hvor mennesker normalt ikke kommer. I 2018 var forholdene for flåter meget gunstige, og der sås også flere tilfælde af TBE end normalt i andre europæiske lande.

Hvad gør man for at finde ud af, om der fortsat er en risiko på Fyn og i Jylland?

Man indsamler flåter til undersøgelse for TBE-virus. Dette kaldes ”flagging”. Risikoen for TBE kan dog være begrænset til en meget lille lokalitet, hvorfor det kan være svært at påvise inficerede flåter. Men det betyder så også, at risikoen for smitte er meget begrænset. Der vil blive udført ”flagging” i et afgrænset område omkring Fåborg. I Jylland er det p.t. ikke muligt at afgrænse smitteområdet.


Symptomer

I Skandinavien er symptomer på TBE oftest karakteriseret ved et 2-faset forløb. Symptomerne starter med influenzalignende sygdom ("sommerinfluenza"), der varer nogle dage. Ca. en tredjedel udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter en symptomfri periode på få dage til få uger. Enkelte patienter kan få varige mentale eller neurologiske skader.

Årsag

TBE skyldes en virus, der tilhører familien af flavivirus.

Smitteveje

TBE-virus overføres gennem bid fra skovflåter, som findes i skove og græsklædte vegetationer. TBE-virus kan også smitte via inficeret upasteuriseret gedemælk og -ost. 

Virus findes hos rådyr og mus samt husdyr, fx katte, og kan overføres til skovflåter, når disse bider og suger dyrenes blod. Dernæst kan flåten ved et nyt bid overføre virus til mennesker. Smitte fra menneske til menneske sker ikke.

Størst risiko for smitte har jægere og andre, der opholder sig meget i naturen i de bestemte områder, hvor TBE findes.

Forebyggelse

TBE kan forebygges ved vaccination af børn og voksne. Hvis man færdes jævnligt (fx har fast bopæl, er skovarbejder eller jæger) i skov og krat uden for stier eller tilbringer længere tid (uger) uden for stier i områder, hvor der forekommer TBE (fx på Bornholm), bør man vaccineres i samråd med egen læge.

Risikoen for flåtbid ved ture i skov og krat kan mindskes ved at bære støvler og lange bukser og ved brug af visse myggespraymidler, som har afskrækkende effekt på flåter (fx Autan, der indeholder Icaridin). Endvidere bør man hyppigt se huden efter for flåter og børste disse af eller hurtigt fjerne dem med en pincet, flåtfjerne eller bare neglene fra én selv, børn og hunde. TBE-virus overføres på minutter, mens borreliabakterien overføres langsommere (over timer), så hurtig fjernelse af flåter er vigtig.

Behandling

Der findes ingen specifikke antivirale stoffer til behandling af infektionen. Dødeligheden er 1-2%.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Prøve fra spinalvæske og blod sendes til et laboratorium til analyse (måling af TBE IgM-antistoffer og påvisning af TBE-virus). Da serum IgG-antistoffer mod andre flavivirus, fx efter vaccination mod gul feber, japansk hjernebetændelse eller tidligere infektion med Dengue, kan krydsreagere delvist, undersøges der også for anti-TBEV IgG-titerstigninger i to på hinanden følgende serumprøver samt evt. IgM anti-TBEV i spinalvæske. Specifikke antistoffer kan også konfirmeres ved virusneutralisationstest (efter aftale).

Meldepligt

TBE hjernebetændelse har været en del af den europæiske overvågning siden 2012. I Danmark arbejdes der på at leve op til denne indberetningspligt.

Forskning

I Danmark søger flere projekter at undersøge for forekomsten af TBE i Danmark. På Statens Serum Institut har man bestemte genetiske koder for Danske TBE-isolater og samarbejder med europæiske partnere om forbedret diagnostik og overvågning af TBE.

Læs mere i Ugeskrift for Læger

Tick-borne infections in Denmark.
Clinical manifestations, diagnosis and treatment of Lyme borreliosis. 


Diagnostiske undersøgelser

Tick-borne encephalitisvirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 227)
Tick-borne encephalitisvirus (RNA) (R-nr. 679)