Bartonella

Bartonella er en bakterieart, der forårsager blandt andet kattekradssyge og skyttegravsfeber.

Bartonella henselae (B. henselae), som er bakterien, der forårsager kattekradssyge, er fundet i blodet hos 20-40% af danske vildkatte. Det vides ikke, hvor mange huskatte der er inficeret. Killinger under 1 år er oftest inficeret med bakterien, uden at det giver sygdom hos dem. Almindeligvis viser sygdommen sig som en sårdannelse efter krads eller bid af kat, samt lokal lymfeknudesvulst.

En beslægtet Bartonella-art, Bartonella quintana (B. quintana), kan forårsage skyttegravsfeber, som har sit navn efter den hyppige forekomst hos soldater under 1. verdenskrig. Nu til dags forekommer skyttegravsfeber sjældent i Europa. Ses den, er det navnlig hos hjemløse, alkoholikere og personer, der lever under særligt dårlige hygiejniske forhold. HIV-smittede og andre med svækket immunforsvar er en ny risikogruppe for mere alvorlige Bartonella-infektioner.
 
I Danmark diagnosticeres der årligt i gennemsnit omkring 110 tilfælde med Bartonella hos mennesker. Dette er formentlig et udtryk for en underdiagnosticering. I USA er der ca. 25.000 tilfælde af Bartonella om året.

Symptomer

Kattekradssyge viser sig typisk først ved en rødme og hævelse (papel) samt andre lokale betændelsestegn på stedet, hvor katten har bidt, slikket eller kradset. Efter 1-7 uger kommer lokalt hævede lymfeknuder, og der kan være feber, ømhed og almen sygdomsfølelse.

Skyttegravsfeber viser sig ved feber; oftest som tilbagevendende feberepisoder af ca. 5 dages varighed, men kan også forekomme i en enkelt vedvarende periode. Der vil samtidig være almen sygdomsfølelse med hovedpine og træthed, og som noget særligt og uforklarligt ved sygdommen oplever nogle ømhed over skinnebenene.

Begge bakterier kan give bacillær angiomatose, som er en neovaskulær proliferation (en tilstand med nydannelse af små blodkar) i hud og indre organer. Bacillær angiomatose blev oprindelig set hos HIV-inficerede patienter med Bartonella-infektion.
 
Begge bakterier kan være årsag til dyrkningsnegativ endocarditis, dvs. en betændelse i dele af hjertet (fx hjerteklapper), som ikke kan diagnosticeres ved almindelig dyrkning for bakterier i blodet.

Parinauds oculoglandulære-syndrom er en sjælden manifestation, som skyldes direkte inokulation i øjet med B. henselae.

Bartonella kan være årsag til feber af ukendt årsag, og særligt hos patienter med svækket immunforsvar kan infektionen vise sig ved et mere udbredt og ofte atypisk billede.

Årsag

B. henselae er årsag til kattekradssyge (Cat-scratch disease) samt bacillær angiomatose, Parinauds oculoglandulære-syndrom, hjerteklapbetændelse m.m.

B. quintana er årsag til skyttegravsfeber.

Begge bakterier forekommer overalt i verden.

Smitteveje

Katte er reservoir for B. henselae. Bakterien findes i katteloppens ekskrementer og overføres til mennesker ved krads eller bid af en inficeret kat, eller ved at katten slikker i ikke-intakt hud, fx åbne sår og rifter.

Der er fundet Bartonella i flåter, og derfor kan flåter spille en rolle ved overførsel af bakterien til mennesket.

B. quintana har mennesket som reservoir. Den overføres fra menneske til menneske af kropslus. Dårlige sanitære forhold, der disponerer for lus, begunstiger overførslen. Mindre lokale og kortvarige udbrud ses rundt om i verden.

Forebyggelse

Der findes ingen vacciner mod disse sygdomme, og der er ingen særlige smitteforanstaltninger udover god hygiejne, jf. afsnittet om smitteveje.

Behandling

Ukompliceret kattekradssyge skal normalt ikke behandles med antibiotika og vil gå over af sig selv. Såfremt der er kraftig betændelse i lymfeknuderne (lymfadenitis) og mere alvorlige symptomer, er det aktuelt med antibiotikabehandling.

Hos personer med svækket immunforsvar, eller ved svær lokaliseret sygdom og systemisk sygdom (myo-, endocardit, skyttegravsfeber og bacillær angiomatose m.m.) er langvarig antibiotisk behandling ofte nødvendig.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Infektioner med B. henselae/quintana kan påvises ved:

  1. Undersøgelse for Bartonella. DNA af relevant materiale.
  2. Dyrkning for Bartonella fra klinisk materiale.
  3. Bakterien kan vær svær at dyrke og kræver specielle vækstbetingelser.
  4. Bestemmelse af antistoffer mod Bartonella.
  5. Ved akut infektion med Bartonella kan der gå op til 6-8 uger fra symptomdebut, inden der udvikles et positivt antistofrespons. For at kunne tolke resultatet er det som regel nødvendigt, at der tages to prøver med mindst et par ugers mellemrum. Ved akut infektion ses en titerstigning, ved langvarig infektion er titer generelt forhøjet.

Diagnostiske undersøgelser

Bartonella antistof (B. henselae og B. quintana) (IgG, IgM) (R-nr. 305)
Bartonella (DNA) (B. henselae og B. quintana) (R-nr. 137)