Forskning i allergi

På SSI forsker vi i allergiske sygdommes genetiske og miljømæssige årsager.

Senest redigeret den 19. januar 2023

Fokusområder og formål

Vores forskningsindsats omfatter register- og laboratoriebaserede studier, hvis formål er at kortlægge sammenhænge mellem genetik, miljø og allergiske sygdomme.

Forskningsprojekter

Forskning i tidlig prognose for atopisk dermatit

Atopisk dermatit (allergisk eksem, børneeksem, astmaeksem) er en almindelig inflammatorisk og kløende hudlidelse, som starter tidligt i barndommen. Eksem er vanskeligt at registrere til forskning, fordi det ofte er periodevis tilbagevendende. Hos nogle patienter er hudlidelsen livsvarig (persisterende), mens andre patienter bliver raske. Der er i dag brugbare prognostiske faktorer for persisterende atopisk dermatit, såsom astma/høfeber, atopi i familien, filaggrin-genmutationer, men de kan ikke stå alene. Ved hjælp af danske registerdata har vi studeret atopisk dermatitregistreringer (f.eks. brug af corticosteroid-creme) over mange år og undersøgt hidtidig medicinprofil som en ny prognostisk faktor for sygdomspersistens.

Resultaterne er publiceret her.

Forskning i langtidseffekter af allergivaccination

På trods af en effektiv allergivaccine vaccineres kun få allergikere. En vigtig årsag er manglende viden om langtidseffekter efter, at patienter har gennemført et standard vaccinationsforløb på 3 år. Vi har fulgt mere end 7.000 vaccinerede patienter ved hjælp af de danske registre og Laboratoriedatabasen og undersøgt langtidseffekten mere end 15 år efter vaccination, herunder effekten på medicinforbrug, læge- og hospitalsbesøg.

Resultaterne er publiceret her.

Genetik bag penicillinallergi

På trods af, at penicillinallergi er den mest indrapporterede allergi over for en specifik medicingruppe, ved man kun lidt om, hvem det er, der får penicillinallergi. Vi har undersøgt genetiske varianter hos patienter med IgE-verificeret penicillinreaktion, ved hjælp af DNA-materiale, de danske registre og Laboratoriedatabasen. Studiet er udført som et case-control genomwide association studie. Formålet er at identificere genetiske markører eller mekanismer, således at der bedre kan tilbydes alternativ antibiotika til højrisikopatienter.

Resultaterne er publiceret her.