Dyreforsøg

Statens Serum Institut (SSI) har siden grundlæggelsen i 1902 anvendt dyr til produktion, kontrol, forskning og udvikling. Dyrene har bidraget med afgørende viden til forståelse af infektionssygdommes og medfødte lidelsers natur samt forebyggelse og diagnosticering heraf.

Det er SSI’s politik vedvarende at arbejde for at fremme udviklingen af pålidelige laboratoriemetoder til erstatning for dyreforsøg, at gøre de nødvendige dyreforsøg mindre belastende og at tilgodese forsøgsdyrenes velfærd i størst mulig omfang.

Det er SSI’s holdning, at det er acceptabelt at udføre dyreforsøg, hvis de kan føre til opnåelse af viden på områder, hvor der ikke findes egnede eller anerkendte alternativer. Et eksempel er den immunologiske forskning, hvor det komplicerede samspil mellem væv og celler i den intakte organisme ikke kan eftergøres i computermodeller eller ved hjælp af laboratoriemetoder.

Det er desuden ikke muligt at undgå dyreforsøg, når man arbejder med lægemidler. Således kræver nationale, såvel som internationale myndigheder, at der anvendes dyr ved kontrol af både mellemprodukter og det færdige produkt for at sikre, at lægemidlerne opfylder kravene til sikkerhed og ensartethed.

SSI anvender bl.a. mus til dyreforsøg

Forsøgene på SSI udføres i nyere faciliteter, der fuldt ud lever op til kravene i bekendtgørelsen om dyreforsøg. Forsøgsdyrene passes og håndteres af kvalificerede medarbejdere, og forsøgene udføres altid efter forudindhentede tilladelser fra Dyreforsøgstilsynet. Dette er med til at sikre at den opnåede viden fra dyreforsøgene står mål med den belastning som dyrene udsættes for og at denne viden ikke kan opnås uden brug af forsøgsdyr.

Dyrefacilitetens medarbejdere arbejder tæt sammen med brugerne/forskerne, men sætter ikke selv forsøg op. Funktionerne holdes adskilt for at sikre uvildigheden hos de ansatte i dyrefaciliteten.

SSI udfører i dag følgende typer af dyreforsøg:

  • Myndighedsbestemte kontrolforsøg af vacciner med henblik på at sikre beskyttende effekt og uskadelighed ved brug
  • Immuniseringsforsøg med henblik på udvikling af nye vacciner og på udvinding af antistoffer til brug ved diagnostiske undersøgelser
  • Infektions- og behandlingsforsøg med henblik på at opnå viden om infektionssygdommes opståen og bekæmpelse
  • Eksperimentelle infektionsmodeller til brug for evaluering af nye antimikrobielle midler
  • Diagnostik på patientprøver for botulisme (pølseforgiftning)

Principper for brug af dyr på SSI

For at sikre, at SSI udfører dyreforsøg af høj kvalitet, ikke anvender unødigt mange dyr, og at de dyr der anvendes, behandles ordentligt, er det blevet udarbejdet en række principper på dyreforsøgsområdet. SSI skal:

  • løbende forbedre dyrenes forhold m.h.t opstaldning, miljøberigelse og pasning med henblik på at tilgodese forsøgsdyrenes velfærd i størst mulig omfang,
  • til stadighed arbejde på at optimere kvaliteten af forsøgene,
  • fortsat arbejde på at gøre dyreforsøgene mindre belastende for de dyr, der indgår i forsøget
  • sikre passende overvågning af dyr i forsøg bl.a. ved god forsøgsplanlægning
  • udføre laboratoriekontrol af teststoffer, der skal anvendes til dyreforsøg, med henblik på at mindske risikoen for bivirkninger på dyrene
  • gå i dialog med godkendelsesmyndighederne med henblik på at få anerkendt alternativer eller mindre belastende testmetoder
  • uddanne og træne alle der arbejder med forsøgsdyr (dyrepassere, laboranter og forskere) for at sikre kvalificeret og ansvarlig omgang med dyrene samt pålidelige forsøgsresultater
  • yde kvalificeret forsøgsdyrvidenskabelig rådgivning og veterinært tilsyn i forbindelse med dyreforsøg
  • være i dialog med leverandører og samarbejdspartnere omkring overholdelse af lovgivning og SSI´s etiske standarder.
Det er SSI’s politik vedvarende at arbejde for at fremme udviklingen af pålidelige laboratoriemetoder til erstatning for dyreforsøg, at gøre de nødvendige dyreforsøg mindre belastende og at tilgodese forsøgsdyrenes velfærd i størst mulig omfang.
Det er SSI’s politik vedvarende at arbejde for at fremme udviklingen af pålidelige laboratoriemetoder til erstatning for dyreforsøg, at gøre de nødvendige dyreforsøg mindre belastende og at tilgodese forsøgsdyrenes velfærd i størst mulig omfang.