Uge 34 - 2026

Første tilfælde af difteri i Danmark siden 2020

I uge 32 påviste Statens Serum Institut (SSI) det første tilfælde af huddifteri i Danmark siden 2020. Tilfældet var forårsaget af Corynebacterium ulcerans. En ældre person blev set på et ortopædisk ambulatorium i slutningen af juli med et kronisk, ikke helende sår på foden. En podning fra området blev henvist til dyrkning på lokal KMA, og patienten blev behandlet med empiriske antibiotika. Patienten var ellers velbefindende og blev ikke indlagt.

Podningen viste vækst af både Pseudomonas aeruginosa og C. ulcerans, og isolatet af C. ulcerans blev henvist til SSI til toksinundersøgelse. Genotypisk undersøgelse for toksingenet ved PCR-analyse var inkonklusiv den 4. august, men dannelse af toksin blev bekræftet ved Elek-test den 7. august. På dette tidspunkt var patienten stadig velbefindende og i behandling med passende antibiotika som dækkede dette isolats resistensmønster, indledningsvis med amoxicillin og dicloxacillin; senere valgte man at skifte dicloxacillin ud med ciprofloxacin pga. vækst af P. aeruginosa, mens amoxicillin blev fastholdt. Der blev ikke fundet indikation for behandling med difteri-antitoksin. Der var ingen kendt eksponering til dyr, og patienten havde ikke indtaget upasteuriserede mejeriprodukter.

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) blev straks informeret om resultat og vurderede behovet for screening af nærkontakter og eventuel post-eksponeringsprofylakse.

C. ulcerans er en zoonotisk infektion, og pga. sårets placering, og at sandsynligheden for at smitte fra menneske til menneske blev vurderet som lav, har STPS i dette tilfælde valgt ikke foretaget nærmere opsporing. Patienten var sidst vaccineret mod difteri i 2018 og fik boosterdosis af dT-vaccine efter bekræftelse af huddifteri. Patienten er blevet henvist til videre opfølgning i infektionsmedicinsk regi.

Difteri skyldes påvirkning af kroppen af difteri-toksin

Difteri er en sygdom forårsaget af tox-gen-bærende stammer af C. diphtheriae, C. ulcerans eller meget sjældent C. pseudotuberculosis. Difteribakterier kan indeholde et fag-båret gen – tox-genet – og størstedelen af isolater, der bærer dette tox-gen, danner difteritoksin, som kan påvirke hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet, og sygdommen kan være dødelig. Alle isolater af C. diphtheriae, C. ulcerans og C. pseudotuberculosis skal sendes til toksinundersøgelse på SSI (BEK nr. 452 af 08/05/2026). Andre korynebakterier, som også har vist sig at kunne bære tox-genet inkluderer C. belfanti, C. rouxii, C. ramonii og C. silvaticum, og isolater med disse bakterier kan også fremsendes til SSI til toksinundersøgelse. Toksinundersøgelse består af en genotypisk toksinbestemmelse (PCR for tox-genet) efterfulgt af en fænotypisk toksinbestemmelse (en modificeret Elek-test) i tilfælde af, at tox-genet blev påvist.

Sygdommen viser sig som en akut infektion i de øvre luftveje (hals- eller luftvejsdifteri) eller i hud (hud- eller kutandifteri). Ved klassisk halsdifteri ses pludselig opstået halsbetændelse med synkesmerter og feber, og der kan dannes tykke hvide-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Belægningerne kaldes ofte pseudomembraner (en falsk hinde), og skyldes nekrotisk væv. Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær. Huddifteri kan være associeret med kroniske sår, og i nogle tilfælde kan dette sår også være dækket af en pseudomembran. Difteriantitoksin (DAT) neutraliserer frit difteritoksin fra C. diphtheriae og C. ulcerans. Luftvejsdifteri behandles altid med DAT, og det reducerer dødeligheden betydeligt. Der anbefales normalt at behandle huddifteri med DAT, hvis et sår er større end 2 cm² og membranøst.

Sandsynligheden for toksinproducende difteristamme afhænger af bakterietypen

C. ulcerans blev først beskrevet som en årsag til difteri i 1920’erne. Det kan forårsage yverinfektion hos køer, og mennesker kan sjældent smittes ved at drikke rå (upasteuriseret) mælk. I dag er infektioner hos mennesker oftest associeret med kontakt til kæledyr. Spredning fra menneske til menneske er yderst sjælden, men er beskrevet. Toksin-producerende C. ulcerans plejer at forårsage mildere infektion ift. toksin-producerende C. diphtheriae, men infektioner kan være alvorlige, og i sjældne tilfælde, dødelige. En rapport fra den Britiske myndighed, UK Health Security Agency, viste, at 64,6 % af C. ulcerans-isolater, der blev sendt til undersøgelse mellem 2014-2021, dannede difteritoksin, i modsætning til 4,9 % af C. diphtheriae-isolater.

Kommentar

Difteri er fortsat en meget sjælden sygdom i Danmark, og referencelaboratoriet på SSI laver toksinundersøgelse på ca. 8-12 isolater om året. De seneste to tilfælde af difteri i Danmark har været forårsaget af C. ulcerans, et tilfælde af huddifteri i 2020, og et tilfælde af halsdifteri i 2017, EPI-NYT 46/2017. Det seneste tilfælde af huddifteri forårsaget af C. diphtheriae var i 2015, EPI-NYT 27-33/2015, og det er næsten 30 år siden, der sidst blev påvist klassisk halsdifteri i Danmark, EPI-NYT 1/1999. Selvom difteri er en sjælden sygdom i Danmark, bør klinikere være opmærksomme på, at andre europæiske lande har set tilfælde af difteri forårsaget af C. diphtheriae i de senere år, EPI-NYT 21/2025, især blandt asylansøgere, hjemløse og stofbrugere, men der har også været tilfælde hos personer uden for disse grupper, og at difteri bør inkluderes i differentialdiagnosen hos patienter med relevante symptomer.

(A. Ronayne, Bakterier, Parasitter og Svampe, D. Bomark, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, SUH, Nykøbing F, D. Back Holmgaard, KMA SUH, Slagelse, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)