Uge 26 - 2026

Dermatofilose – nye europæiske tilfælde tyder på smitte mellem mennesker

Dermatofilose er en sjælden bakteriel hudinfektion forårsaget af Dermatophilus congolensis. Infektionen ses primært hos husdyr og vilde dyr, og har traditionelt været betragtet som en sjælden zoonose, hvor mennesker smittes ved kontakt med inficerede dyr eller kontaminerede omgivelser.

I 2025 - 2026 er der imidlertid rapporteret flere tilfælde fra Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige, som tyder på at smitte er sket mellem mennesker. De fleste tilfælde er beskrevet blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), og de foreløbige undersøgelser peger på, at tæt hud-mod-hud-kontakt, herunder seksuel kontakt, sandsynligvis er den vigtigste smittevej. Flere tilfælde har haft forudgående ophold på såkaldte sex-on-premises venues, herunder saunaer, hvor tæt fysisk kontakt kan forekomme.

Der er desuden, i 2025, rapporteret tilfælde blandt personer, der dyrkede kampsport i Norge, hvilket tyder på, at smitte også kan ske ved anden form for tæt fysisk kontakt. Smitte via kontaminerede omgivelser eller genstande kan ikke udelukkes.

Klinisk billede

Infektionen er som regel mild. Dermatofilose viser sig typisk som papler, pustler, skællende udslæt eller skorpebelagte hudforandringer. Læsionerne kan være kløende, og der kan ses follikulitis. Systemiske symptomer er sjældne.

I de nyligt rapporterede europæiske tilfælde har læsionerne især været lokaliseret til genitalområdet, ansigtet, brystkassen og ekstremiteter. Inkubationstiden er ikke velbeskrevet, men i de franske tilfælde blev median inkubationstid estimeret til omkring seks dage. Tilfældene er generelt forløbet ukompliceret uden indlæggelser eller alvorlige komplikationer.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved mikrobiologisk undersøgelse af materiale fra hudlæsioner. D. congolensis kan dyrkes fra læsioner og identificeres ved MALDI-TOF eller molekylære metoder, herunder 16S rDNA-analyse.

Behandling

Dermatofilose kan være selvbegrænsende, men antibiotikabehandling anbefales ved bekræftede tilfælde, bl.a. for at forkorte sygdomsforløbet og muligvis reducere smittespredning. β-laktamantibiotika eller makrolider, samt topikal antibiotikabehandling kan anvendes til behandling. De hidtil rapporterede europæiske tilfælde har haft et mildt og ukompliceret forløb og responderet godt på behandlingen.

Vurdering af situationen

SSI læner sig op af ECDC’s vurdering, hvilket er at risikoen for smitte i den generelle befolkning er meget lav. Blandt MSM med flere seksuelle partnere vurderes risikoen som lav, mens sandsynligheden for smitte vurderes moderat blandt MSM med flere seksuelle partnere, der besøger sex-on-premises venues. Den samlede risiko vurderes dog fortsat som lav i denne gruppe, da sygdomsforløbet hidtil har været mildt.

Der er fortsat væsentlige usikkerheder om smitteveje, inkubationstid, varighed af smitsomhed og den reelle udbredelse, da infektionen er sjælden hos mennesker og kan være underdiagnosticeret.

Anbefalinger

På trods af, at dermatofilose fortsat er en sjælden infektion hos mennesker, bør klinikere og KMA’er være opmærksomme på sygdommen hos patienter med forenelige hudforandringer, særligt ved oplysninger om relevant eksponering.

Ved mistanke om eller bekræftet dermatofilose bør patienten undgå tæt hud-mod-hud-kontakt, herunder seksuel kontakt, indtil hudforandringerne er helet. Det anbefales desuden at undgå deling af håndklæder, tøj og sengetøj samt at opretholde god hånd- og kropshygiejne. Kondomer beskytter ikke i sig selv mod smitte med D. congolensis, da smitte kan ske ved direkte kontakt med afficeret hud.

Anmeldelse

Dermatofilose er ikke anmeldelsespligtig i Danmark. Da human dermatofilose fortsat er en sjældent beskrevet sygdom, og der aktuelt er rapporteret tilfælde med nyopstået menneske-til-menneske-smitte, bør mistanke om udbrud eller ophobning af sygdomstilfælde anmeldes på liste 1A, uanset om årsagen er kendt eller ukendt. Se vejledning om anmeldelse af sygdomme på liste 1A.

Yderligere information findes i SSI’s sygdomsleksikon om dermatofilose.

(K. Bray, M. Wessman, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, A. Ronayne, J. Skov Jensen, Bakterier, Parasitter og Svampe)

Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) 2025

Antallet af nye MRSA-tilfælde var 3.301 i 2025, figur 1, hvilket var på samme niveau som i 2024 (3.372), EPI-NYT 43b/2025. 58 % præsenterede med symptomgivende infektioner, hvoraf størstedelen (80 %) var hud-og bløddelsinfektioner.

Der var 66 tilfælde af Staphylococcus aureus-bakteriæmier (SAB) med MRSA i 2025, hvilket udgjorde 2,8 % af alle SAB-tilfælde. Det er den højeste andel i de seneste 20 år, men fortsat lav i international sammenhæng.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2025 henvises til årsopgørelse over MRSA 2025.

Der blev i 2025 registreret i alt 36 udbrud med MRSA på sygehuse, plejehjem og andre institutioner. Disse omfattede 118 tilfælde, heraf 56 med infektion og 62 fundet ved screening og smitteopsporing. De fleste udbrud omfattede én til fem patienter. Det største udbrud omfattede 18 patienter og udsprang på en neonatalafdeling. Blandt de 36 udbrud var der i alt syv udbrud på neonatalafdelinger. Derudover var der 15 udbrud på plejehjem og med relation til hjemmepleje (i alt 39 patienter) og 10 udbrud på andre hospitalsafdelinger end neonatal (24 patienter). På trods af udbrud i sundhedsvæsenet er risikoen for at blive smittet på danske sygehuse fortsat lav.

Antallet af tilfælde med husdyr-MRSA CC398 var 591 og udgjorde 18 % af det samlede antal nye tilfælde, hvilket ikke har været lavere siden 2012 (15 %). I 2025 var der 91 personer uden husdyrkontakt, som fik infektioner med husdyr-MRSA CC398. Dette er på niveau med foregående år, og spredningen af husdyr-MRSA CC398 i den generelle befolkning ser dermed ikke ud til at være stigende.

I 525 (16 %) tilfælde var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket var en normal andel af tilfældene.

Der var 1.074 samfundserhvervede MRSA-infektioner, hvilket udgør den største del af alle MRSA-infektioner (55 %).

(A. Petersen, A.R. Larsen, Bakterier, Svampe og Parasitter, T. Urth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Sommerferie

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, udkommer EPI-NYT ikke i ugerne 27-32. Redaktionen ønsker alle abonnenter og andre læsere en god sommer.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT