Dermatofilose er en sjælden bakteriel hudinfektion forårsaget af Dermatophilus congolensis.
Infektionen ses primært hos husdyr og vilde dyr, særligt i tropiske og subtropiske områder, men kan i sjældne tilfælde smitte mennesker. Hos mennesker ses infektionen typisk efter kontakt med inficerede dyr og giver oftest hudforandringer i form af pustler, væskende eller skorpebelagte læsioner. Smitte mellem mennesker forekommer sjældent, men nyere rapporterede tilfælde tyder på, at menneske-til-menneske smitte er mulig.
Symptomer
Dermatofilose giver typisk hudforandringer i form af pustler, væskende eller skorpebelagte læsioner samt skællende udslæt. Hudforandringerne kan være kløende eller smertefulde. Der kan også forekomme betændelse i hårsækkene (follikulitis). Mere sjældent er der beskrevet behandlingsresistente vorter, håret leukoplaki på tungen og pitted keratolyse. Infektionen kan i enkelte tilfælde være asymptomatisk.
Årsag
Dermatofilose skyldes bakterien Dermatophilus congolensis, som er en grampositiv bakterie. Dermatophilus congolensis forekommer hos dyr verden over, især i tropiske og subtropiske områder med varmt og fugtigt klima. Infektionen er beskrevet i Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika, Australien og Europa og forekommer typisk som en endemisk sygdom hos husdyr og vilde dyr.
Infektion hos mennesker er sjælden, og der er kun beskrevet et begrænset antal tilfælde i litteraturen.
Smitteveje
Smitte til mennesker sker typisk ved direkte kontakt med inficerede dyr. Infektionen ses hyppigst efter eksponering fra heste, geder, får og kvæg, men bakterien forekommer også hos en række andre tamme og vilde dyr, herunder katte, bøfler, hjortedyr og antiloper.
Menneske-til-menneske smitte har traditionelt ikke været beskrevet, men i 2025-2026 er der rapporteret tilfælde fra Spanien, Sverige, Tyskland og Frankrig, som tyder på smitte mellem mennesker. Direkte hudkontakt under samleje er sandsynligvis den primære smittevej i disse tilfælde. Der er desuden beskrevet et udbrud blandt personer, der dyrkede kampsport i Norge, hvilket tyder på, at smitte også kan ske ved anden form for tæt hud-mod-hud-kontakt. Det kan ikke udelukkes, om der kan ske smitte via kontaminerede omgivelser eller genstande.
Inkubationstiden er ikke velbeskrevet, men er estimeret til omkring seks dage (typisk 4–14 dage).
Forebyggelse
Forebyggelse består primært i at undgå direkte kontakt med hudforandringer hos inficerede dyr og i at anvende passende beskyttelsesudstyr ved håndtering af dyr med mistænkt eller bekræftet infektion.
Ved mistanke om eller bekræftet dermatofilose hos mennesker anbefales det at undgå tæt hud-mod-hud-kontakt, herunder seksuel kontakt, indtil hudforandringerne er helet. Det anbefales desuden at undgå deling af personlige genstande såsom håndklæder, tøj og sengetøj samt at opretholde god hånd- og kropshygiejne. Kondomer beskytter ikke mod smitte med Dermatophilus congolensis, da smitte primært sker ved direkte hudkontakt.
Behandling
Dermatofilose kan være selvbegrænsende, men antibiotikabehandling anbefales ved bekræftede tilfælde, bl.a. for at forkorte forløbet og muligvis reducere smitte. Ved behov kan infektionen behandles med antibiotika, herunder β-laktamantibiotika, makrolider eller tetracykliner samt topikal antibiotikabehandling.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
Da human dermatofilose fortsat er en sjældent beskrevet sygdom, og der aktuelt er rapporteret tilfælde med mulig menneske-til-menneske-smitte, bør mistanke om udbrud eller ophobning af sygdomstilfælde af alvorlig eller usædvanlig karakter anmeldes på liste 1A.
Bakterien er en grampositiv aerobe actinomycete og vokser på almindelig blodagar plader efter ca. 1-2 døgns inkubation i 5% CO2. Kolonier er små og grågul i farven og hæmolyse ses på blodagar med en gennemsigtig zone omkring kolonierne, og kan identificeres ved anvendelse af MALDI-TOF.